Kølehus historie

koelehusarbejdere.Logo.2

LANDSKLUBBENS HISTORIE INDSENDT OG SKREVET AF TIDLIGERE

LANDSKLUBFORMAND BENT NIELSEN

Da jeg mener at det er vigtigt at alle kølehusarbejdere kender sine rødder vil jeg fremover indsende et afsnit af historien til „Kolde Nyheder“.

Det skal være en hyldest , til de ildsjæle der har været med til at præge landsklubben gennem årene 1959 til 2009.

Det første afsnit er et referat fra møde på Industriforeningen i Kolding søndag den 1. november 1959 for Coldstores arbejdere.

Kolding, den 10. November 1959

R e f e r a t

fra mødet på Industriforeningen i Kolding

søndag den 1. November 1959 for Cold Stores arbejdere.

Til mødet var indbudt repræsentanter for Cold Stores arbejderne i Århus, Odense, Ålborg, København,

Kolding og Randers, samt de respektive afdelingsformænd fra de nævnte byer.

Alle havde ladet sig repræsentere på nær Randers, hvor Cold Stores afdelingen ledes fra Århus, og som

sådan var repræsenteret igennem formanden og tillidsmanden.

Afdelingsformanden Peter Hansen, Odense, var forhindret i at møde grundet et andet arrangement.

Det selvbestaltede Koldingudvalg havde foreslået følgende dagsorden til mødet:

  1. Indledning
  2. Konstituering
  3. Drøftelse af arbejdsmæssige problemer hos A/S
    Cold Stores koncernen

(herunder arbejdstid og evt. lønforhold)

  1. Oprettelse af en landsklub
  2. Eventuelt

Denne dagsorden vedtoges.

Kai Ibsen, Kolding åbnede mødet og indledte med en velkomst og redegjorde for baggrunden til mødets

afholdelse. Han foreslog en konstituering – dirigent, 2 sekretærer – og på et senere tidspunkt, valg af et udvalg til at arbejde videre med sagen. Dette vedtoges.

Kai Ibsen valgtes til dirigent, til sekretærer valgtes Ove Nielsen, Kolding, og Carlo Petersen, Odense.

Dirigenten overlod ordet til tillidsmanden på kølehuset i Kolding:

Willy Thomsen, Kolding, der redegjorde for forholdene på kølehuset i Kolding, angående løn- og arbejds-

forhold og sygeløn. Han oplyste følgende:

Månedsløn 901,74 for ca. 20 mand

Ugeløn         208,06 for ca. 10 mand.

Disse regnes til de faste folk. For løse folk under 1 års ansættelse var ugelønnen 206,70 kr. Sygeløn for

faste folk over 1 års anciennitet var fuld løn i 13 uger. Sygeløn for løse folk over 4 ugers anciennitet var halv løn i 13 uger – alt med lægeattest.

Under tilskadekomst fuld løn i 13 uger til alle, firmaet får dagpengene fra ulykkesforsikringen. Fodtøjsgodt- gørelse 1.00 kr. pr. uge var includeret i lønnen.

Der serveres kaffe 2 gange daglig mod betaling af 2.00 kr. pr. uge. Arbejdstiden er fra 7.30 til 16.30 med 2 halve spisetider, om lørdagen fra 7.00 til 12.30 med 1 halv spisetid.

Anbefalede mere kontakt mellem de forskellige kølehuse.

Carlo Petersen, Odense redegjorde for arbejdstiden i Odense, der lå fra kl. 7.30 til 16.00 med 1 halv

spisetime + 2 betalte pauser à 1 kvarter fra 9.45 til 10.00 og fra 14.15 til 14.30.

Denne arbejdstid var de tilfredse med.

Omtalte 11 timers bestemmelsen, som overholdes strengt i Odense, og anbefalede, at alle øvrige kølehuse også håndhævede den. Der blev dog i Odense givet dispensation i bærtiden.

Hans Petersen, Århus: I Århus ligger arbejdstiden fra kl. 8.00 til 16.30 og om lørdagen fra kl. 8.00 til 13.00,

med en halv times spisetid. Denne arbejdstid var ikke tilfredsstillende, og der havde været forhandlinger med firmaet om at få arbejdstiden ændret således, at der arbejdes fra kl. 7.30 til 16.00 og om lørdagen fra kl. 7.00 til 12.30. Foreslog, at forbundet indleder generelle forhandlinger med samtlige kølehuse om fastlæggelse af en ensartet arbejdstid som af Århus foreslået, da direktøren i Århus kædede sin stilling til arbejdstiden sammen med arbejdstiden på andre kølrhuse.

Bernhard Petersen, Århus tilsluttede sig Hans Petersens udtalelser og fremhævede, at der i Århus var tilladelse til at spise i arbejdstiden. Gik ind for, at 11 timers bestemmelsen overholdes, og at overarbejdet begrænses, enten i form af afspadsering eller på anden måde.

Karl Eriksen, Ålborg var stærkt interesseret i sammentrængt arbejdstid og lørdags weekend fra kl. 12.00.

Omtalte visse misbrug af 11 timers bestemmelsen og opfordrede til enighed på dette område.

Svend Jensen, København: Lønnen i København er 210,93 pr. uge. Arbejdstiden var fra kl. 7.00 til 15.30 med

pause fra kl. 12.00 til 12.30, om lørdagen fra kl. 7.00 til 12.30 med 1 halv spisetime. Der var

En drikke- og rygepause på et kvarter daglig, som blev betalt. Træsko udleveres. Kaffe betaltes med 2,75 kr. pr. uge. Der ydes fuld løn under sygdom i 4 uger for faste folk. København skal først aflevere sygeseddel,

Når sygdommen varer ud over 3 dage. 11 timers bestemmelsen overholdes ikke i København.

Villads Mortensen, Ålborg: Arbejdstiden i Ålborg fra kl. 7.00 til 16.30. Pause fra kl. 8.30 til 9.00 og fra 12.00

til 12.30. 10 minutters kaffepause om eftermiddagen betalt. Anbefalede også den sammentrængte arbejdstid, således at arbejdet ophører kl. 16.00, men weekend måtte bibeholdes fra kl. 12.00.

Bernhard Petersen, Århus: Ved arbejde med kødsav var der rejst krav om tillæg, men endnu uden resultat.

Anker Jørgensen, København omtalte 11 timers bestemmelsen og dispensation for søndagsarbejde, der var 2 forskellige ting. Ønskede ikke København indblandet i spørgsmålet om placering af arbejdstiden, da de var godt tilfreds med den nuværende arbejdstid. Omtalte lavlønstillæggets betydning i København, der ikke havde reduceret kuldetillægget, men tværtimod holdt dette udenfor. Nævnte et anciennitetstillæg til lønnen på 4.00 kr. pr. uge ved 5 års ansættelse og 20.00 kr. pr. uge ved 15 års ansættelse.

Willy Thomsen, Kolding lovede, at Kolding ville tage diskussionen om 11 timers bestemmelsens oprethol-

delse til efterretning. Omtalte arbejde på lørdag eftermiddage, hvor mindstebetalingen er 3 timer og begynder med 50% timer. Søndagsarbejde er 100%.

Ove Hansen, Kolding mente at spørgsmålet om arbejdstidens lægning kunne føres generelt for de jyske kølehuse, da både Odense og København var tilfreds. Mente ikke, forbundet skulle føre sagen. Mente nu ikke, at Kolding overtrådte 11 timers bestemmelsen. Som alt andet var der ingen regel uden undtagelse, så det skete i visse perioder, hvor varer ankom sent og uden varsel, at bestemmelsen var overtrådt.

Villads Mortensen, Ålborg omtalte sygelønsordningen i Ålborg, hvor firmaet ydede 10,00 kr. om dagen i 6 dage, og derefter fik man den generelle sygehjælp. Ledelsen på kølehuset i Ålborg fortalte, at det var ens for samtlige Cold Stores, men det var i hvert fald ukorrekt.

Carlo Petersen, Odense: I Odense var firmaets ydelse af sygeløn også 10,00 kr. pr. dag. Ved arbejde lørdag eftermiddag holdes der til gengæld fri den følgende mandag fra kl. 12.00 til normal betaling.

Anker Jørgensen, København manede til forsigtighed for tillidsmænd og eventuelle landsudvalg, også i spørgsmålet sygeløn, da alt for direkte manøvrer kunne indebære den risiko at vi derved ville ødelægge den absolut gode sygelønsordning, Kolding havde, her og på andre områder måtte der handles med megen snilde. Oplyste, at ved arbejde med kødsav betaltes i København 5,53 kr. om dagen pr. mand (2 mand) og ved læsning af kølesøer 2,00 kr. pr. vogn pr. mand (8 mand).

Kai Ibsen, Kolding omtalte afsvalingstider og andre forhold, som der burde arbejdes med af et eventuelt landsudvalg. Mente, at forbundet skulle medvirke i et sådanne spørgsmål, herunder også arbejdstiden. Der var i øvrigt et stort behov for nærmere samarbejde mellem kølehusene.

Ove Hansen, Kolding gjorde rede for tanken om dannelse af landsklub indenfor samtlige kølehuse og fordelene herved. Han mente, at de enkelte kølehusarbejdere og tilidsmænd var kørt fast med hensyn op- nåelse af goder ved lokalforhandling. Håbede også på, at landsklubben kunne repræsenteres ved overenskomstforhandlinger. Foreslog at nedsætte et udvalg på 5 mand til at arbejde videre med sagen og derefter indkalde til et stiftende landsmøde.

Karl Eriksen, Ålborg anbefalede landsklub. Kritiserede den lørdags overarbejdsordning, som eksisterede i Odense.

Carlo Petersen, Odense gav Karl Eriksen ret i hans principielle påstand angående lørdagsarbejde, men det var baseret på nogle ganske særlige lokale forhold i Odense.

Bernhard Petersen, Århus anbefalede landsklubben under mottoet: ”Enighed gør stærk”.

”Rollo” Toft, Kolding kritiserede kraftigt overarbejdsprocenterne.

Anker Jørgensen, København gav udtryk for, at hverken han eller tillidsmanden på stående fod kunne give noget bindende tilsagn om dannelse af landsklub. De var begge principielt enige om betimeligheden af en landsklub, men det fordredes, at også kølehusarbejderne i København var det, thi uden medleven fra kammeraterne på arbejdspladserne ville en landsklub ikke blive levedygtig. Lovede, at han i hvert fald ville gøre alt, hvad han formåede, for at gøre tanken populær.

Kai Ibsen, Kolding advarede mod at tro, at træerne voksede ind i himlen, fordi en landsklub blev dannet. Anbefalede dannelse af klubber på arbejdspladserne, så grundlaget for en landsklub var til stede. Opfordrede til at danne et 5 mands udvalg, der måtte være drivfjederen i det videre arbejde.

Diskussionen var herefter slut, og forsamlingen gav eenstemmig tilslutning til dannelse af et 5 mands udvalg, bestående af de 5 repræsenterede byers tillidsmænd, der fik til opgave at arbejde videre med sagen, og når tiden fandtes inde, til at indkalde til stiftende landsmøde for kølehusarbejdere i Danmark.

Udvalget består af:

Tillidsmand Willy Thomsen, Tvedvej 31, Kolding.

Tillidsmand Carlo Petersen, Rødegårdsvej 43, Odense.

Tillidsmand Villads Mortensen, Schleppegrelsgade 52, Ålborg.

Tillidsmand Svend Jensen, Korsgade 17, København N.

Tillidsmand Bernhard Petersen, Vestre Ringgade 104, Århus.

Ansvarlig for referatet:

Ove Nielsen, Kolding             Carlo Petersen, Odense           Kai Ibsen, Kolding.

Bent H. Nielsen har sat sig for at Skrive historier fra de gæve kølehusarbejdere der har Været med til at præge kølehusarbejdernes landsklub Gennem årene. Samtidig vil historierne også give et fingerpeg om hvad der skete i gamle dage.

COLD STORES BLADET.

Det andet afsnit er et kopi af det første blad for Cold Stores arbejdere.
Lavet af de faglige folk ved Cold Stores i Odense. Den daværende tillidsmand var den senere landsklub formand Bent H. Nielsen. Sikkerhedsrepræsentanten var den allestedsværende Egon Mortensen.

Vort Højt kvalificerede og intelligente personale venter ivrigt på at betjene dem.

Praktiske råd og vink til nyansatte!

Du er nu blevet ansat hos Cold Stores, Odense, som er én ud af mange virksomheder tilknyttet DFB-GRUPPEN (De forenede Bryggerier).

For at gøre det lidt nemmere for dig at finde dig tilrette i det nye job, har vi udarbejdet denne lille folder, hvor du får svar på de fleste af de spørgsmål, som melder sig, når man begynder et nyt arbejde.

ARBEJDSPLADSENS FORSKELLIGE AFDELINGER.

Arbejdspladsen er opdelt i 3 afdeliger, og de er beliggende således:

”Hus Nord” er den bygning, hvor dit urkort sidder, og hvor opgangen til kantinen findes;

”Hus Syd” er den modsatte ende af samme bygning, og ”Hus Vest” er den høje, gule bygning på den anden side af gården.

AFLØNNING.

Der arbejdes på timeløn, og lønningsperioden er 14 dage. Din løn indbetales på lønkonto i dit pengeinstitut (evt. postgiro), så i din egen interesse skal du hurtigst muligt aflevere kontonummer samt skattekort eller evt. frikort til ekspeditionskontoret, som befinder sig midt imellem ”Hus Nord” og ”Hus Syd”.

ARBEJDSLEDERE.

Det daglige arbejde ledes af 2 formænd, som refererer til direktøren for Odense afdelingen.

ARBEJDSTØJ.

Den ugentlige arbejdstid er p. t. 38 timer. Mandag arbejdes der fra kl. 7.00 til kl. 15.30; resten af ugens dage arbejdes der fra kl. 7.00 til kl. 15.00.

Desuden eksisterer der forskellige forskudttidsordninger.

PAUSER.

I løbet af dagen har du følgende pauser:

Kl. 9.00 til kl. 9.15 er der frokostpause, som betales af firmaet. Fra kl. 11.30 til kl. 12.00 er der middagspause, som du selv betaler. Om eftermiddagen er der kaffepause fra kl. 13.30 til kl. 13.40 – en pause, som firmaet også betaler.

De her anførte pauser gælder på alle almindelige arbejdsdage, men hvis du har overarbejde, gælder det yderligere:

Ved mere end 1 times overarbejde er der 1 kvarters pause efter den første overarbejdstime og fremdeles hvert syvende kvarter et kvarters pause.

Ved overarbejde er det kutyme, at firmaet i forbindelse med afholdelsen af pause nummer 2 giver aftensmad til de pågældende medarbejdere. Det er ligeledes en kutyme, at firmaet i forbindelse med overarbejde på lørdage/søndage samt søgnehelligdage sørger for morgenmad til morgenkaffen.

Såfremt din middagspause forskydes, får du udbetalt et tillæg på kr. 14,56. Husk at kontrollere om evt. forskudte middagspauser er påført dit urkort!

Pauserne tilbringes i kantinen, som er beliggende på 2. Sal i ”Hus Nord”. Her findes automater, hvor du – når du er i besiddelse af dit magnetiske automat-købekort – kan købe brød, cigaretter m. m. samt varme og kolde drikke; varme drikke kan nydes ad libitum uden betaling, idet der trækkes et symbolsk beløb til dette formål af din løn.

Endvidere er der 2 køleskabe samt en microbølge-ovn til fri afbenyttelse.

ARBEJDSTØJ.

På grund af arbejdets særlige art og beskaffenhed udleverer firmaet thermotøj samt sikkerhedsfodtøj.

Pas godt på det – det skal afleveres igen, når du fratræder.

Det udleverede sikkerhedsfodtøj skal benyttes.

I øvrigt forefindes hvidt overtrækstøj, som af veterinære hensyn benyttes i forskellige sammenhænge samt til særligt smudsigt arbejde.

TOBAKSRYGNING.

Tobaksrygning er ikke tilladt på gange, i fryserum eller produktionslokaler.

EL-DREVNE KØRETØJER.

Husk – når du færdes på virksomheden – at se dig godt for! Der er mange el-drevne køretøjer (trucks og palleløftere), som det kan være farligt at komme i vejen for.

Alm. el-palleløftere må betjenes af enhver efter forudgående instruktion. Stabelløftere samt gaffeltrucks må kun betjenes af personer med særligt certifikat!

OMKLÆDNINGS- OG BADEFACILITETER.

Garderober samt omklædnings- og baderum findes i ”Hus Nord” og ”Hus Vest”. Hvilke af disse, du skal benytte, afhænger af, i hvilken afdeling du bliver placeret.

Du vil få tildelt to skabe med tilhørende hængelåse.

SYGDOM.

Ved sygdom skal du hurtigst muligt (senest kl. 9.00) på første sygedag telefonisk underrette firmaet.

Endvidere skal du udfylde og fremsende den til formålet udleverede sygeblanket, som skal være firmaet i hænde dagen efter første sygedag.

Ved sygefravær ud over 3 dage, kræves der en lægeerklæring, som skal være firmaet i hænde senest 5 fraværsdag. Udgift til lægeerklæring refunderes af virksomheden; medbring en kvitteret regning fra lægen, eller få din læge til at fremsende den direkte til virksomheden sammen med lægeerklæringen.

Efter 40 timers beskæftigelse endenfor 4 uger udbetales sygedagpenge af firmaet. Ved mindre end 40 timer skal du rette henvendelse til Social- og Sundhedsforvaltningens områdekontor, i det område hvor du bor. Husk i den forbindelse telefonisk at underrette områdekontoret på første sygedag.

H U S K at det kan koste dig penge ikke at følge disse regler!

Pallegodset er meget tungt i Odense.

CHEFEN BESTEMMER.

FAGLIGT ARBEJDE.

Her på virksomheden har vi en faglig klub, og den er du nu i kraft af din ansættelse automatisk medlem af.

Klubben ledes af en bestyrelse med tillidsmanden som formand. Der afholdes obligatoriske klubmøder den første mandag i hver måned umiddelbart efter normal arbejdstids ophør.

**TILLIDSREPRÆSENTANT ER: BENT H. NIELSEN.

**AFLØSER FOR TILLIDSREPRÆSENTANT ER: PREBEN KRISTOFFERSEN.

SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER.

Der er fra arbejdersiden valgt 2 sikkerhedsrepræsentanter – en for ”Hus Nord” og en for ”Hus Syd” og ”Hus Vest”.

**SIKKERHEDSREPRÆSENTANT I ”HUS NORD” ER: BENT H. NIELSEN.

**SIKKERHEDSREPRÆSENTANT I ”HUS SYD” OG ”VEST” ER:

   EGON MORTENSEN.

Såfremt du får problemer af faglig eller sikkerhedsmæssig karakter, som du ikke selv kan løse, kan du trygt henvende dig til de anførte tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. De vil gøre deres bedste for at hjælpe dig!

Endvidere kan du ved henvendelse til tillidsrepræsentanterne få udleveret vedtægter for klubben, overens-komster, lønopstillinger m. m.

ANSÆTTELSESFORHOLD.

Det første år i virksomheden er du ansat som løsarbejder, hvilket indebærer, at firmaet kan afskedige dig uden varsel i dette tidsrum. Det betyder imidlertid også, at du det første år ikke er forpligtet til at varsle firmaet, hvis du ønsker at fratræde din stilling.

ORGANISATIONSFORHOLD.

Alle kølhusarbejdere på Cold Stores, Odense, er organiserede i SID (Specialarbejderforbundet i Danmark), og den lokale SID- afdeling i Odense, der organiserer kølehusarbejderne, er Lager- & Handelsarbejdernes Fagforening (L&H), Vestre Stationsvej 64, 5000 Odense C. TLF.: 09/12 47 61.

Dit fagforeningskontingent samt kontingentet til klubben trækkes automatisk over din løn.

Det var hårde tider i Odense

I forbindelse med udarbejdelse af jubilæumsbogen.

I forbindelse med udarbejdelse af jubilæumsbogen, havde jeg den ære (sammen med Ole Larsen og Holger Fischer) at have et møde med tidligere formand for kølehusarbejdernes landsklub, Ove Hansen og tidligere kasserer Carlo Hein fra Kolding, så vi kunne få nedfældet hvilke tanker der lå til grund for at få stiftet en landsklub for kølehusarbejdere.

I skrivende stund kan jeg meddele at de begge to er gået bort.
ÆRE VÆRE DERES MINDE

Ove Hansen var den første formand og medstifter af kølehusarbejdernes landsklub og han fortalte at i foråret 1959 var han til et møde med den tidligere afdelingsformand og senere statsminister Anker Jørgensen, hvor han fortalte Anker Jørgensen at kølehusarbejderne ikke følte at de havde nogen indflydelse på overenskomstforhandlingerne, overenskomsten blev presset ned over hove-det på dem.

Anker Jørgensen svarede at problemet kunne løses ved at de oprettede en landsklub for kølehusarbejdere, hvorefter at formanden kunne sidde med ved forhandlingsbordet.

Herefter var der 2 mand, fra Kolding, der i deres ferie, cyklede rundt til forskellige frysehuse, for at skabe opbakning til en landsklub.

Søndag den 1. november 1959, indkaldte Ove Hansen til møde i Industriforeningens lokaler i Kolding, for at drøfte problemstillinger, med henblik på at få opbakning til at stifte en landsklub for kølehusarbejdere.
Det lykkedes og der blev nedsat et 5 mands udvalg til at foretage det fornødne vedr. indkaldelse til den stiftende generalforsamling.

KØLEHUSARBEJDERNES LANDSKLUB BLEV STIFTET DEN 4. SEPTEMBER 1960.

Det tredie afsnit er lidt om hvorfor landsklubben i sin tid blev startet og efter den stiftende generalforsamling, blev det besluttet at der skulle laves et landsdækkende kølehusblad.

Forord af ALFRED PEDERSEN – Formand for Dansk Arbejdsmands og Specialarbejderforbund.

Landsklubben for kølehuse i Danmark påtænker at udgive et medlemsblad og har i den anledning bedt mig skrive nogle linier til det første nummer.

Det gør jeg med glæde og benytter først og fremmest lejligheden til at ønske jer tillykke med dette nye initiativ.

Benyttet på rigtig måde kan et sådant medlemsblad blive til uvurderlig gavn for jer. Gennem det kan I lære hinandens løn og arbejdsforhold bedre at kende fra den enkelte arbejdsplads og gensidig drage nytte heraf andre steder. Gennem et sådant medlemsblad vil I også kunne udveksle tanker om arbejdspladsens vilkår, der bringer jer i nærmere kontakt med hinanden.

Udruste jer bedre til at tage hverdagens mange problemer op til analysering. Den kontakt, der sluttes mellem en mere snæver kreds på landsklubmøderne, kan udvides til alle medlemmer.

Ved at lære hinandens forhold bedre at kende vil I også stå rustet, når I gennem jeres respektive afdelinger skal fremsende forslag til nye overenskomster.

Kort sagt, brugt på den rigtige måde et vægtigt instrument til højnelse af jeres økonomiske og arbejdsmæssige vilkår.

Men lad først og fremmest de positive ting blive det, det nye medlemsblad beskæftiger sig med.

Held og lykke med arbejdet!

Med venlig hilsen Alfred Pedersen.

______________________________________

En orientering fra klubformanden Ove Hansen.

Gode kammerater:
Jeg vil her i klubbladet give en lille orientering om vore overenskomstforhand- linger. Jeg var indkaldt til møde i forhandlingsudvalget sidst i november, hvor vi opstillede de ændringsforslag, vi var blevet enige om på landsmødet i Odense den 23. september, de blev delt op i hel og halve generelle krav og ikke gene-relle, de blev så tilsendt arbejdsgiverforeningen, hvor jeg var med ved forhand-ling den 10. januar i Havnesammenslutningen.

Vi kunne imidlertid ikke komme til en forståelse om kravene, så kravene går videre til Forligsmanden.

De tilbød os dog 5 øre i timen i kølehustillæg, mod at vi frafaldt alle andre krav, det nægtede vi selvfølgelig.

Der er dog nogle ting, som får nogen betydning. Vi blev enige om, at med hensyn til beklædning der bliver forlangt af den enkelte, det være sig skindvest eller kedeldragter i det omfang, der er behov for. De ville ikke give det generelt til alle arbejderne, de motiverede det med, at der var ingen, der var blevet nægtet bedre beklædning nogen steder.

Derfor skal vi, hvis en mere hensigtsmæssig beklædning bliver os nægtet, rejse sag mod dem gennem vore lokale afdelinger.

Med hensyn til produktionsfremmende lønsystemer blev det udtalt, at der henvises til Hovedaftalens § 9, stk. 2, hvor der står, at parterne arbejder hen på, at der indføres produktionsfremmende lønsystemer. Nægtes der forhandling om disse, kan de indklages for brud på Hovedaftalen.

Produktionsfremmende lønsystemer:

1. akkorder.
2. Arbejdspladsvurdering.
3. Bonusordning.
4. Anciennitetsordning.

Det er de væsentligste, eller dem vi lettest kan indføre, det må være arbejdskammeraterne på kølehusene, der bestemmer, hvad de bedst kan bruge af disse ordninger, så det er op til jer at finde ud af noget. – Vi er gået i gang her i Kolding, så må vi se, hvad vi får ud af det.

Ove Hansen, Kolding.

__________________________________________

Forslag til ændring af overenskomsten indenfor Cold-Stores koncernen.

Formuleret på landsmødet den 23. september 1962.

Arbejdstiden.

Arbejdstiden nedsættes til 40 timer pr. uge med fuld lønudligning for såvel timelønnede som akkordlønnede.
Arbejdstiden for skiftehold nedsættes til 36 timer pr. uge med fuld lønudligning for såvel timelønnede som akkordlønnede.
4-holdsdrift indføres.

Løn.

De overenskomstmæssige lønninger forhøjes i lighed med D.A.S.F.`s generelle krav.
Normallønnede arbejdsområder må indenfor overenskomstperioden have over-enskomstmæssige bestemmelser, der giver ret til regulering af lønningerne.
Alle i overenskomsten fastsatte akkordsatser forhøjes med tilsvarende procen-ter, som normallønsforhøjelsen måtte blive.
Dyrtidsreguleringerne finder sted fra og med begyndelsen af den lønningsuge, hvori henholdsvis 1. marts og 1. september falder.

Dagløn.

Løsarbejdere kan ikke aflønnes for mindre end en hel dag.

Søgnehelligdagsbetalingen.

Der må ydes fuld betaling for skæve helligdage.

Overarbejde.

Overtidsbetalingen beregnes af normal 1 – timelønnen inclusive det fulde dyrtidstillæg og betales i de første 3 timer om ugen med et tillæg til timelønnen på 50 % og derefter 100 %.
Overarbejde skal varsles senest dagen før. Ved uvarslet overarbejde betales 1 overtime ekstra. Det samme betales for varslet overarbejde, som ikke kommer til udførelse. Alt overarbejde afspadseres.

Ved overarbejde regnes der kun med hele timer.

Der må ikke arbejdes regelmæssigt  over og kun udføres strengt nødvendigt arbejde.

Regler for opsigelse og afskedigelse.

Opsigelse og/eller afskedigelse af arbejdere finder sted efter anciennitet. Ved opsigelse skal følgende varsler gives:
For arbejdere, der har været beskæftiget fra 1 til 6 måneder: 1 uges varsel.
For arbejdere, der har været beskæftiget fra ½ til 2 år: 2 ugers varsel.
For arbejdere, der har været beskæftiget over 2 år: 4 ugers varsel.
Fra arbejdernes side: 1 uges varsel.

Sygdoms- og ulykkestilfælde.

Til arbejdere, der har været beskæftiget i samme firma i 2 år, betales fuld løn i 1 uge. Derefter suppleres op til 80 % af den udbetalte løn i samme periode, som loven af 10. juni 1960 (nr. 239) foreskriver.
Ved ulykkestilfælde, der indtræffer under udførelse af arbejdet, erholder arbejderen fuld løn, indtil han er rask igen.

Kølehustillægget.

Kølehustillægget forhøjet til kr. 1,10 pr. time.

Kuldetøj.

Overenskomstens § 7 anden linie rettes ordet “eller” til “og”. Der tilføjes 2 kedeldragter.

Akkorder.

Kan akkord ikke gives, skal der betales et tillæg til timelønnen på kr. 1,00. I til- fælde af akkord skal timelønnen altid være garanteret.

Ferieløn.

Feriegodtgørelsen forhøjes til 9 %.

Efterløn.

Der oprettes et fond, som sikrer arbejderne en efterløn som tillæg til folke-pensionen.

Samarbejdsudvalg.

Der indføres samarbejdsudvalg i henhold til samarbejdsudvalgsaftalen af 1947, eller der afholdes månedlige kontaktmøder mellem arbejdsgiveren og tillidsmanden for at skabe bedst mulige arbejdsforhold og dermed fremme tilfredsheden ved arbejdet.
Endvidere bør man tilstræbe, at der afholdes virksomhedskonferencer på brancheplan, hvor organisationerne medvirker.
Overenskomstforhandlingerne må være færdige 1. marts, og resultatet må være gældende fra de gamle overenskomsters udløb.
Aftalerne om produktionsfremmende lønsystemer må udbygges, så der på denne måde skabes bedre indtjeningsmuligheder for de lavest lønnede.

Generelle overenskomstkrav.

1. Fornyede overenskomster træder i kraft den 1. marts 1963.

2. Arbejdstiden nedsættes til 40 timer ugentlig med fuld kompensation for
såvel timeløn som akkord.
Arbejdstiden lægges med 8 timer om dagen i ugens 5 første dage.

3. Den overenskomstmæssige normal-ugeløn forhøjes til 275 kr. inclusive
det nugældende dyrtidstillæg.

4. Den overenskomstmæssige normal-timeløn baseres  på en mindste-
ugeløn på 275 kr. inclusive nugældende dyrtidstillæg og kompensation
for den tidligere arbejdstidsnedsættelse samt de 10 øre, der blev givet
til transportgruppens arbejdere, jvf. forligsmandens mæglingsforslag af
4. maj 1961.
I timelønningerne indregnes kompensation for arbejdstidsnedsættelsen
i henhold til mæglingsforslaget af 15. marts 1958.
Den overenskomstmæssige normal-dagløn forhøjes tilsvarende.

5. Såfremt overenskomstforhandlingerne i 1962/63 mellem Dansk Arbejds-
giverforening eller en af dens underorganisationer og Landsorganisati-
onen i Danmark, de De samvirkende Fagforbund, eller en af dens orga-
nisationer udenfor Dansk Arbejdsmands og Specialarbejder Forbund med-
fører, at der gives generelle tillæg til de overenskomstmæssige eller per-
sonlige lønninger på 275 kr. pr. uge eller derover, skal gennemsnittet
heraf også ydes til de mellem Dansk Arbejdsgiverforening og vort for-
bund ved forhandling eller på anden måde fastsatte normallønninger –
samt personlige lønninger, også udover hvad der er krævet, jvf. pkt.
3 og 4.

6.  Alle i overenskomsterne fastsatte akkordsatser forhøjes med 15 %.
Disse procentsatser kan efter aftale mellem parterne fordeles på de en-
kelte akkordsatser, – Opnås ikke enighed herom, betales det fastsatte
procenttillæg.

7.  Der betales altid for mindst hele dage.

8.   Overarbejdsbetaling beregnes af timelønnen inclusive det fulde dyrtids-
tillæg.
Overarbejde på lørdage betales som for arbejde på søn- og helligdage.
Overarbejde skal varsles senest dagen før.
Ved uvarslet overarbejde betales ekstra 1 times timeløn inclusive dyr-
tidstillæg.
Det samme betales for varslet overarbejde, der ikke kommer til ud-
førelse.
Alt overarbejde afspadseres.

9.   Feriegodtgørelsen forhøjes til 9 %
Ferieåret omlægges til kalenderåret med de nødvendige overgangsord-
ninger.

10. Betaling for søgne-helligdage ydes med 3 % af den til enhver tid ind-
tjente løn.

11. Dyrtidstillægget forhøjes til 12 øre pr. 3 points.

12. Indtræffer der under arbejdet ulykkestilfælde, betales der af arbejds-
giveren i tiden indtil den lovpligtige ulykkesforsikring træder i kraft,
til pågældende arbejder, samme beløb i dagpenge, som ydes efter
ulykkesforsikringen.

13. Der betales lige løn for samme arbejde, uanset af hvem det udføres.

14. Der gennemføres en efterlønsordning.

15. For så vidt det øvrige samfunds erhvervsindtægter stiger stærkere
end den gennemsnitlige overenskomstmæssige fremgang ved slut-
ningen af overenskomsten med Dansk Arbejdsgiverforening i foråret
1963, forhøjes de overenskomstmæssige mindste- og normal lønnin-
ger samt akkordpriserne tilsvarende, således at dette for den enkelte
arbejder giver en indtægtsstigning i kroner og ører svarende til,
hvad der gennemsnitligt er opnået for det øvrige samfund.

16. De overenskomstmæssige mindstelønninger og normallønninger regu-
leres kvartårligt i takt med den stigning i gennemsnitsfortjenesten,
som konstateres i h.h.t. arbejdsgiverforeningens lønstatistik.

17. Ved opsigelse skal følgende varsler gives:
For arbejdere, der har været beskæftiget fra 1 til 6 måneder, 1 uges
varsel.
For arbejdere, der har været beskæftiget fra ½ til 2 år, 2 ugers
varsel.
For arbejdere, der har været beskæftiget i over 2 år, 4 ugers varsel.
For ugelønnede arbejdere gælder ovenstående
Der gives dog i alle tilfælde mindst een uges varsel.

18. For ungarbejdere forhøjes ugelønnen (eksklusive dyrtidstillæg) til:

For 14-15 årige ……….50 kr. pr. uge
For 15-16 årige ……….60 kr. pr. uge
For 16-17 årige ……….70 kr. pr. uge
For 17-18 årige ……….80 kr. pr. uge
For 18-19 årige ……….90 kr. pr. uge

Timelønningerne forhøjes i henhold hertil.

Ungarbejdernes dyrtidstillæg ansættes til halvdelen af det for de
voksne arbejdere gældende dyrtidstillæg.

19. Skifteholdsarbejde som vedlagte forslag.

Forslag til overenskomsten vedrørende

SKIFTEHOLDSARBEJDE

1. Etablerings- og varslingsbestemmelser.

a) Ved etablering af skifteholdsarbejde regnes døgnet fra kl. 6 til kl. 6
eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed eller
overenskomstområde til samme tidspunkt næste dag morgen.
Første skifts normale arbejdstid kan således tidligst påbegyndes kl.
6 morgen.

b) I almindelighed fastsætter arbejderne med skifteholdsarbejde 1 uge
ad gangen på det hold, hvor de ved skifteholdets etablering begyndte
og derefter skiftes f. eks. således, at 2. hold bliver 1. hold, 3. hold
bliver 2. hold og 1. hold bliver 3. hold.

c) Der er iøvrigt almindeligt adgang til at træffe særaftaler under
hensyn til særlige forhold, herunder arbejdstidens lægning ved 2- og
3-skift.

d) Hvor der på grund af forholdene kan opnåes dispensation fra Arbej-
derbeskyttelseslovens bestemmelser om hviletid, og overflytning fra
hold til hold sker således, at arbejdet udføres i kontinuation, skal
arbejdet på det andet hold betales efter reglerne for overarbejde,
og arbejderen kan ikke tilsiges til arbejde den følgende dag tidligere
end ved arbejdstidens begyndelse på det hold, hvor han er overflyt-
tet til, d.v.s. normalt ikke før efter 14 timers hvil.

Anmærkning.

Det er fra arbejdernes side en forudsætning for at indgå på arbejde i
skiftende hold, som medfører skifte mellem arbejdere i samme akkord,
at der tages fornødent hensyn til arbejderne ved afslutningen af sådan-
ne akkorder, samt at der for arbejde, der udføres i akkord eller efter
faste prislister, der arbejdes i skiftende hold, ikke derved sker foran-
dringer i de forhold, under hvilke tilsvarende arbejde ellers udføres, til
tab for arbejderne, uden at det derved lidte økonomiske tab samtidig
godtgøres dem, jvf. Hovedaftalen af 18. november 1960, § 4.
Eventuelle uoverensstemmelser herom afgøres i henhold til regler for
behandling af faglig strid.
På langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag og 2. juledag kan skifteholds-                        arbejde ikke kræves udført fra den pågældende dag kl. 24.

e)  Når skiftende hold etableres, gives der arbejderne følgende betaling:

a.  For de 2 første døgn gives overarbejdsbetaling i henhold til de i
overenskomsten fastsatte tillæg for overarbejde. Derefter gives skif-
teholdstillæg på 2. og 3. hold, så længe skifteholdet vedvarer.

b.  Strækker skifteholdet sig udover 2 døgn, men ikke udover 12 døgn,
betales arbejderen med dobbelt skifteholdstillæg.

c.  Et skiftehold betragtes som afbrudt, når en arbejder har arbejdet
mere end 1 uge ved almindelig dagarbejde.

2. Almindelig holddrift i indtil 6 hverdagsdøgn pr. uge.

a)  1.  holds normale arbejdstid er den indenfor faget gældende daglige
arbejdstid. Arbejdstiden lægges efter aftale mellem de lokale parter
i tiden mellem kl. 6 og 16.

b)  2.  holds normale arbejdstid, som ikke må overstige 40 timer pr. uge,
lægges med 8 timer pr. dag i ugens 5 første dage, således at lørdagen
helt friholdes.
Der ydes fuld lønkompensation på såvel akkord- som timelønsområdet
for nedsættelse af arbejdstiden.

c)  3.  holds normale arbejdstid, som ikke må overstige 40 timer pr. uge,
lægges med 8 timer pr. dag i ugens 5 første dage, således at lørdagen
helt friholdes.
Der ydes fuld lønkompensation på såvel akkord- som timelønsområdet
for nedsættelse af arbejdstiden.

d)  Arbejde i holdene om lørdagen udover de normale lørdagstimer for 1.
hold betragtes som helligdagsarbejde og aflønnes som sådant.

3. Betaling for skifteholdsarbejde.

Når skiftende hold er etableret, gives der arbejderne følgende skifte-
holdstillæg:
For voksne arbejdere pr. time:

Fra kl. 16 til 22 …………………….     100 øre
Fra kl. 22 til 06 …………………….     150 øre

Ingen særlige aftaler, der på enkelte områder eller som helhed er bedre for
arbejderen end ovenstående, må forringes som følge af denne generelle
ordnings indførelse.

____________________________________________________

Helhedsløsningen.

Mon ikke tiden er inde til at vi kigger lidt nærmere på, hvad det egentlig
er, der foregår omkring de igangværende overenskomstforhandlinger. Vi
kan allerede slå fast, at forhandlingerne officielt foregår mellem de to ho-
vedorganisationer, men under stærk indblanding fra regeringen og de bor-
gerlige partier, at forhandlingerne nu må anses for at være et rent poli-
tisk anliggende, som ikke levner vore faglige forhandlere ret megen ind-
flydelse på det, der skal ske i den afsluttende fase.

Gennem taler og pressevirksomhed har man formået at banke ind i mange
arbejderes bevidsthed, uden at de egentlig selv er klar over det, at over-enskomsterne kun kan løses på èn betingelse, nemlig ved at der bliver ta-
get tilstrækkeligt hensyn til den økonomiske situation, som landet befinder sig i, med andre ord: at arbejderne under alle omstændigheder viser måde-hold.

Arbejdsgiverforeningens forhandlere har hidtil fastholdt den kendte nej politik og afvist alle de krav, der foreligger fra arbejderne. Denne fulstæn-
dig afvisende holdning skal sikkert kun betragtes som en rent taktisk ma- nøvre. For ikke at glemme, at den holdning, de indtager, er i nøje over- ensstemmelse med de appeller om mådehold, som statsministeren i tide og utide er fremkommet med. Men skal hele overenskomsten afgøres ved en helhedsløsning, må de herrer ikke glemme, at mindstelønskravet på 275 kr. pr. uge ikke er tilstrækkeligt til en familie at leve af, men vi har accepteret dette beløb, fordi det er realistisk.

Det må til gengæld også gennemføres fuldt ud. Ligeledes må der også ydes visse tillæg til akkorderne, og specielt til de laveste akkorder. Nu tænker de nok rundt om på kølehusene, hvad akkorder kommer os ved, men vi arbejder meget med akkorder i Esbjerg.

Men for at komme tilbage til det mere generelle.

Der må ydes noget mere fra arbejdsgiverne i dagpenge under sygdom og ulykkestilfælde, således at man når op på 4/5 af den normale dagløn, og at
al karenstid bortfalder, det vil fjerne mange problemer for en arbejder, men hvem kan også leve for 126 kr. om ugen. Dette beløb er der vist ingen ministre eller folketingsmænd, der kunne tænke sig at leve for. Samtidig kan en sådan sygelønsordning ikke være ødelæggende for samfundsøkono- mien. Der må skabes tryghed for arbejderne.
Ligeledes bør man gå alvorligt ind for, at efterløn bliver gennemført. Sam-tidig med den stigende rationalisering, ser vi med bekymring på fremtiden, idet det viser sig, at det altid er de ældre medlemmer, der afskediges, og da disse har vanskeligt ved at omstille sig til andet arbejde, ville det være mere i pagt med tiden, at aldersgrænsen var 62 år, imod nu 67 år.

Og så til sidst naturligvis en pris-, avance- og udbyttestop, så arbejdernes løn ikke bliver forringet igen, ligesom efter sidste overenskomst, arbejderne kan jo ikke komme imellem en overenskomst og forlange lønfor-højelse, ligesom landbrugerne gør det, for der bliver der ikke talt om måde-hold.
De har hidtil fået ca. 1 milliard i støtte om året – det meste kontant og resten i prisforhøjelser på hjemmemarkedet, det vil de fortsat have, og de har ladet forstå, at de egentlig venter mere. Men det må jo også komme ind i helhedsløsningen.
Når dette stykke læses, er alle problemer måske løst.

DETTE INDLÆG ER SKREVET AF H.B.H.
_____________________________________________________

Hvordan ødelægger man vore klubber og organisationer???

1. Bliv væk fra møderne.
2. Kommer du, så sørg for at komme for sent.
3. Hvis du er til stede ved et møde, forsøm da ikke at fremhæve fejl, begået
af andre.
4. Lad dig aldrig vælge til noget hverv. – Det er lettest at kritisere.
5. Men vælger man dig, så bliv fornærmet. Hvis du skulle blive valgt, bør du
glimre ved dit fravær under udvalgsmøderne.
6. Spørger man om din mening, så sig, at du ikke har noget at bemærke. Efter
mødet kan du altid udbrede dig om, hvorledes sagerne burde ordnes.
7. Lad endelig være med at foretage dig mere end allerhøjest nødvendig. Er
der andre medlemmer, som ikke er bange for at spytte i næverne for at
tage et tag for foreningen, bør du straks starte ramaskriget “klike”.
8. Vent så længe som muligt med at betale kontingent – eller lad være med at
betale i det hele taget.
9. På møder bør du altid tiltræde de fremsatte forslag – og først bagefter kom-
me med indvendinger.

10. Lad være med at give oplysninger, hvis foreningen anmoder derom.
11. Klag over mangelfuldhed i foreningens oplysninger.
12. Sørg for at få alt, hvad foreningen kan yde.
13. Undlad endelig at meddele foreningen din adresseforandring.

______________________________________________

Ordet frit…

Et lille indlæg i det nye kølehusblad – eller hvad det nu hedder.

Mangler vi en PIO på arbejdspladserne til at puste op i sagerne, eller skal vi
have rusisske forhold indført, med præmiering efter arbejdsydelse. En meget
sund tanke, så kan øjentjenerne rigtig boltre sig på andres bekostning. Hvor ofte ser vi ikke på de lokale møder, at de som råber højest i de små arbejds-grupper, helt får munden i baglås ved møderne, at de så bagefter dis- kuterer forholdene med arbejdslederne eller arbejdsgiverne. En ting, som nok skal samle sammenhold på de forskellige arbejdspladser. Sålænge der bare er en 3-5 stykker af dem på en arbejdsplads, kan tillidsmanden lave, hvad han vil, han vil altid møde en hård modstand, for de andre har også deres medløbere, som nikker samtykkende til deres bagholdsangreb, og arbejdsgiveren fryder sig, for så kan sammenholdet aldrig komme frem.
Hvorfor skal arbejdsgiverne, som PIO sagde i maj 1872 på et møde på Nørrefælled (Jer I guldets dyrkere, I de fattige udsuger): År for år udbetaler I et pænt over-skud til aktionærerne, kamuflering af det virkelige udbytte, som er tjent på den enkelte arbejders manuelle arbejde. Hvorfor skal vi ikke også have del i kagen. Nej, makker, vis nu til foråret, når nu lønkonflikten kommer, hvor du står, støt din tillidsmand, når han stiller dine krav og lad være med at vakle.

Iver Pedersen, Sædding.

_____________________________________________________

Velkommen, skal være mine ord til vores eget blad, jeg vil håbe, det må blive et levende organ, som vil live os op til, at vi hver især må følge med i, hvad der sker indenfor vores branche, ikke alene til gavn for os, men også hvad der kunne komme os til gavn, hvis vi stod mere sammen om det, – og på vagt overfor dem, der vil spænde ben for os i alle vores forhold på arbejdspladsen (løn, tryghed og anciennitetsforhold).
At bladet også må blive en hjælp for dem, som bedre kan udtrykke deres menin-ger, ideer og synspunkter gennem bladet, end mundtligt; jo flere meninger der er, jo lettere er det at finde det rigtige.
Da ledelsen af branchens virksomhed også får bladet, håber jeg, at vi derved også må finde mere forståelse overfor hinanden, Hermed god start for bladet.

Manfred Simonsen, Sædding.

_____________________________________________________

Da det jo ikke er overvældende, hvad vi har haft af emner til første nummer af bladet, er vi under vores søgen fundet frem til, at en sladrespalte må der altid være brug for. Heri kan læserne så komme frem med, hvad der skulle være af faglige problemer, utilfredse findes der jo allevegne, så bare frem med det her.
Klubben bliver næsten altid kritiseret, om ikke den, så bestyrelsen, og det er jo nok ens alle steder, set med mit synspunkt har klubben stor betydning, alene for sammenholdet på en arbejdsplads er den af stor værdi, selvom mange ting endnu ikke er som det burde være.

Anton Møller, Esbjerg.

_____________________________________________________

Helhedsløsningen.

Vi når lige inden Kulde Posten går i tryk, at få regeringens 13 lovforslag med, som skal redde Danmark fra en konflikt på arbejdsmarkedet, de ser således ud:

1.   Overenskomstsituationen.
Samtlige overenskomster, der udløber i år.
I denne tid er strejker on lønaktioner forbudt. Arbejdstiden berøres ikke.
Pristalsreguleringen opretholdes, men efter et nyt pristal uden skatter og
uden indirekte afgifter.
De lavestlønnede og kvinderne skal i år have 68 millioner kr. til deling.
Hvormeget det bliver til hver uge ved ingen. Næste år skal 139 millinoer kr.
fordeles som løntillæg til alle arbejdere.

2.   Efterløn og sygeløn.
Socialministeren skal udarbejde lovforslag om efterløn eller tillægspension.
Sygedagpenge forhøjes fre 21 til 26 kr. for forsørgere og fra 16 til 20 kr. til
andre lønmodtagere, karenstiden betales efter fire ugers sygdom og flere
mindre og redaktionelle ændringer fra marts 1964.

3.   Tjenestemændene.
De tre laveste løngrupper får et tillæg, der formodes at svare til, hvad de
lavestlønnede arbejdere kan få ved at dele de 68 millioner.

4.   Folkepesionister.
Folke- og invalidepensionister skal – udover det tillæg, de fik ved OMSèn –
have et tillæg på 15 kr. for ægtepar og 10 kr. for enlige (pr. måned).

5.   Udbyttepause.
Aktieselskaber må i to år ikke i penge udbetale større udbytte til aktio-
nærerne end gennemsnittet af de sidste tre år.
I samme to år må der ikke udstedes friaktier. Aktieselskaberne må godt
tjene mere, det skal bare blive i kassen.

6.   Landbrugsordningerne.
Landbrugsordningerne holdes indenfor den gældende beløbsramme, for
tiden 1.055 mill. kr. pr. år.

7.   Skattelettelser.
Som aftalt ved OMS-forliget lettes de direkte indkomstskatter med tilsam-
men ca. 700 mill. kr., hvilket navnlig mærkes på de større indtægter.

8.   Bunden opsparing.
For at afbalancere dette skal skatteyderne spare i bunden opsparing ca.
500 mill. kr. Der begyndes med indkomster på 8.000 (100 kr.) og højeste
beløb er 2.000 kr. pr. skatteyder.
Fra 1. januar 1966 tilbagebetales opaparingen (af midler, man til den tid
indkræver i skat).

9.   Større pensionsbidrag.
hidtil har man via skattebilletten betalt et særligt folkepensionsbidrag på 1
procent af skalaindkomsten. Dette foreslåes nu forhøjet til 1½ procent. Der
henvises til en kommissionsbetænkning, ifølge hvilken der påtænkes at ind-
føre fuld pensionsret for alle.

10.  Prisstop og prislov.
Monopoltilsynets personale forøges. I en kortere periode skal pris- og avan-
ceforhøjelser være forbudt, og der må ikke i priser indregnes andre lønfor-
højelser end de, der nu søges lovhjemlet.

11.  Huslejelov.
Der fremsættes lovforslag om kontrol med lejen i privat boligbyggeri.

12.  Erhvervsinvestering.
For at industrien kan skaffe sig midler til investering, tillades det at låne i
udlandet. Ligeledes vil man i et vist omfang åbne for salg i udlandet af dan-
ske obligationer.

13.  Statsudgifterne.
Det nenes ikke, at der kan spares mærkbart på statens udgiftkonti, især da
to tredjedele er lovbundne, såsom forsvaret, civilforsvaret internationalt
arbejde osv.

Skal overenskomsterne lægges ind under lovgivningsmagten, åbnes der alvorlige perspektiver for fremtiden.
Disse 13 lovforslag har forretningsudvalget for LO godkendt på samtlige 700.000
medlemmers vegne.
Der foregår med visse mellemrum en stærk diskussion om, hvorvidt De Samvirken-
de Fagforbund bør udstyres med større kompetence til afslutning af overenskomst-
situationer. Jeg kan ikke se andet, end de selv har taget denne kompetence denne gang ved at godkende de 13 lovforslag.
Men hvorfor har Alfred Pedersen ladet sig lokke på den, det ligner ham ikke,
særdeles ikke efter hans beretning fra kongressen, jeg refererer lige et lille afsnit af beretningen.

De Samvirkende Fagforbunds kompetence.

I organisationerne foregår med visse mellemrum en stærk diskussion om, hvorvidt De Samvirkende Fagforbund bør udstyres med større kompetence. Dette skulle blandt andet gælde ved rejsning af overenskomstkrav og ved afslutningen af overenskomstsituationen.

Jeg forstår i og for sig godt den tanke, der ligger til grund for en sådant ønske. Men lad os nu se lidt på, om det vil være forsvarligt for de enkelte organisatio-ner at overlade større beføjelser til De Samvirkende end dem, de allerede har.

De Samvirkende Fagforbund er i virkeligheden fra begyndelsen bygget op som en mellem de enkelte forbund formidlende organisation, en slags kartel – rådgiven-de, hjælpende, et samlende element mellem forbundene.

Igennem hovedaftalen (det gamle septemberforligs afløser) har De Samvirkende Fagforbund også visse bestemte funktioner i forholdet overfor arbejdsgiverfor- eningen m. m.

Desuden har De Samvirkende Fagforbund gennem tiden fået tildelt visse forhand-lingsspørgsmål og kan f.eks. slutte aftaler om arbejdstid, ferie, samarbejdsudvalg, regler for forhandling m.m. Derimod kan De Samvirkende Fagforbund ikke selv-stændigt på organisationernes vegne selv rejse de generelle krav eller afslutte overenskomst for disse med bindende virkning for de tilsluttede organisationer. Sådanne aftaler skal godkendes i forbundene.

Ville det nu ikke være rigtigt at give denne organisation adgang til både at rejse lønkrav m.v., forhandle disse og endelig afslutte nye overenskomster med bin-dende virkning? Ja, det ville vel egentlig være naturligt, at hele arbejderklassen stod samlet udadtil som indadtil – med fælles front mod arbejdsgiverne og i den givne situation mod det samfund, der forsøger at vælte den store del af de fæl-
les byrder over på arbejderne.

Vil man da trygt kunne give De Samvirkende Fagforbund en sådan magtstilling? Nej, de erfaringer, der er indhøstet gennem tiderne, viser, at De Samvirkende Fagforbund aldrig har været og aldrig blevet og næppe heller vil blive den kamp-organisation, den skulle være i forholdet mellem arbejdere og arbejdsgivere.

Det er måske ikke så meget selve organisationens skyld som de mange forskellige opfattelser, der gør sig gældende indenfor de tilsluttede fagforbund. Vi så det særlig stærkt ved overenskomstforhandlingerne i 1960-61, hvor De Samvirkende Fagforbund i langt højere grad var den formidlende part mellem forbundene og arbejdsgiverforeningen end den egentlige forhandlings- og kamporganisation.

Den modstående hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, indtager her en helt anden plads. Den er i sit virke og sin handlemåde en kamporganisation til værn mod de fæle fagforeninger.

Var De Samvirkende Fagforbund en tilsvarende kamporganisation for arbejder-klassen, ja, så var sagen en anden, men det sker næppe, i alt fald ikke med den struktur, De Samvirkende Fagforbund har i dag.

KULDEPOSTEN udgivet af kølehusarbejdernes landsklub.

Redaktion: Hans Børge Hansen, Anton Møller (Ansvarshavende)

Landsklubbens bestyrelse.
Formand: Ove Hansen, Langelinie 14, Kolding.
Næstformand: Hans Børge Hansen, Havnegade 83, Esbjerg.
Kasserer: Erik Eriksen, Eltang pr. Kolding.
Sekretær: Bent Snitgård, Mejerivej 10, Hjallese pr. Odense.
Bernhard Pedersen, Eugenvangvej 37, Århus.
Sven Jensen, Korsgade 17, København.
Knud Jensen, Kærmindevej 10, Næstved.

Stof til bladet kan sendes til nærmeste bestyrelsesmedlems adresse.
Stof til næste nummer senest 1.-5.-63.
Bladets adresse: Hans Børge Hansen, Havnegade 83, Esbjerg.

Vi ser gerne, der er flere Isværker og Kølehuse, der tilslutter sig landsklubben, det kan ske ved at skrive til, formanden, Ove Hansen, Langelinie 14, Kolding.

Annonceekspedition: Gl. Kongevej 80, 1., V. Tlf. Vester 10178.

Hørt på arbejdspladsen.

Karl: Nu, efter at folketinget har vedtaget helhedsløsningen, kan fagforenin-gerne så ingen beslutninger tage????
Harald: Jo selvfølgelig, vi bibeholder retten til at fastsætte datoen for vore juletræsfester.

_________________________________________________________

Opmandskendelse jeg Faglig Voldgift SPECIALARBEJDERFORBUNDET i Danmark for Förbundets Vejen afdeling mod Frigoscandia A / S, Vejen. Mellem SPECIALARBEJDERFORBUNDET I Danmark `s afdeling I, Vejen og Frigoscandia A / S, Vejen, er der opstået uoverensstemmelse I anledning af, at virksomheden har bortvist Förbundets medlem Karl S. Jessen, der var VALGT som tillidsmand. Efter forgæves mægling er sagen indbragt for en faglig Voldgiftsret med undertegnede højesteretsdommer Th. Gjerulff som formand og opmand. Virksomheden har den 13. Marts 1979 indgået overenskomst med det timelønnede personale. Det siges i overenskomsten, der også er underskrevet af Förbundets afdeling i Vejen, i overenskomsten følger fællesoverenskomsten Mellem Sammenslutningen af Havne-og Købmandsorganisationer i Danmark og Forbundet. Fællesoverenskomstens Almindelige bestemmelser indeholder i § 13, tillidsmandsregler. Ifølge stk. 11 skal en tillidsmands afskedigelse begrundes i tvingende Årsager, og der skal give ham et opsigelsesvarsel på i alt 4 måneder. Om fremgangsmåden ved afskedigelse er der Givet regler i stk. 12, berettigelse hende under Om at arbejdsforholdet normalt ikke kan afbrydes i varslingspe-rioden, før tillidsrepræsentantens organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens ved fagretlig behandling. Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende: Karl S. Jessen blev ansat på virksomheden i foråret 1978 og VALGT til tillidsmand I begyndelsen af 1979. Fredag den 24. Oktober 1980 om formiddagen bad han om på Måtte Få fre en tid gange. Han FIK tilladelsen og forlod virksomhed kl. ca. 11.00. Da han ikke vendte tilbage, tog drivgarn-lederen og forvalteren ind til Vejen ved, Hvor de kl. ca. 15,00 fandt ham siddende på en restauration. Mellem kl. 15,30 og kl. 16,00 indfandt han sig på ny på virksomheden, og blev da bortvist. Karl S. Jessen har for voldgiftsretten forklaret, at han kl. ca. 09.30 dårlig lagerchefen om på Få fre en times tid til kl Kunne ordne Nogle personlige forhold. Lagerchefen gav tilladelsen, mænd dårlig skinke fortælling med formand Jens Christensen om, hvornår det passede, at han gik. Han Havde den Forud-gående dag, fredag, Deltaget i en konference om miljø-og sikkerheds-Problemer, og Havde derfor ikke fået ordnet Nogle presserende forhold. Han motiverede ikke ønsket om frihed med, at han skulle på fagforenings-kontoret. Han skulle ganske vist give fagforeningsformanden referat af det møde, han Havde Været med til, mænd, det hastede ikke, og han priori-terede sine egne forhold højere. Han har som tillidsmand Miyamoto fået fri til på Tage til fagforeningen og har vel ca. 3 gange Haft fri af personlige grunde. Efter At være klædt om forlod han virksomheden kl. ca. 11.00. Han stemplede ikke ud og har om grunden forklaret, at han Havde sæt, kl formand Jens Christensen Havde skrevet ham ud af bonusordningen fra kl. 10.30, og han ville ikke Skabe vanskeligheder for Jens Christensen. Han har erkendt, at det ville have Været korrekt at stemple ud. Han har videre forklaret, at han Først cyklede til synd Bopæl for at Hente synd sparekassebog, girokort mv og tog derfra til Sparekassen. Hans lønkonto var overtrukket, og han ville forsøge på Få et lån. Han kom til Sparekassen kl. ca. 11,40, mænd FIK at vide, at fuldmægtigen, som han skulle tale med (hans Broder) Forst kom kl. 13.00. Efter at han Havde Været på posthuset, Hvor han betalte Forskellige beløb, tog han hjem. Kl. 13,00 kom han på ny til Sparekassen, Hvor han efter en time, opnåede et lån på 1,500 kr.. .. Han tog derefter til restaurant “Hatten” for at betale en regning, har der skulle Været betalt den forudgående dag. Jeg Restauranten, hvortil han kom kl. ca. 14.10, traf han Først da og derefter til andre, som han Havde noget at tale med om. Kl. ca. 15.00, medens han sad Sammen med flere personer, kom formand Jens Christensen Gennem lokalet. Karl S. Jessen bod Jens Christensen på en øl, mænd Jens Christensen forlod Restauranten. Da driftleder Svend Aage Christiansen Samtidig var blevet fastsat udenfor, snakkede de ved bordet Lidt om, hvad Det kunne betyde. Karl Jessen blev derefter i bil kørt ud til virksomheden, hvortil han kom ca. 15,40. Han gik straks i omklædningsrummet for at klæde om (arbejdstiden sluttede kl. 16,00) mænd driftleder Svend Aage Christiansen meddelte ham, at han var bortvist. Driftlederen gav de andre arbejdere besked om bortvisningen og begrundede den med på Karl Jessen var blevet truffet på et værtshus. Karl Jessen talte lidt efter med driftlederen på dennes kontor, og bad this om på Kontakte lagerchefen, Hvilket dog ikke var Muligt, da han var Taget til sit sommerhus. Mandag den 27. Oktober, mødte Karl Jessen op på virksomheden kl. 07.00, mænd Hans kort var Fjernet, og bortvisningen blev fastholdt. Han FIK sine kolleger til at undlade at Strejke som Følge af bortvisningen, idet han sagde, at organisationerne Måtte Klare sagen, og der ville blive Holdt et møde. På forespørgsel, har han som Grund til, at han ikke i Løbet af eftermiddagen den 24.. .. Oktober, telefonerede til Virk-somheden om sin forsinkelse, angivet, at der ikke var travlt på virksom-Heden den dag. Han FIK i Restauranten 3 OL og var ikke beruset. Han har ikke fået nyt arbejde. Som dokumentation for rigtigheden af Karl Jessen `s forklaring, om hvad han foretog sig den 24. Oktober, er fremlagte erklæringer fra Sparekas-sen, servetricen på Restauranten og fra de tre personer, som han traf der, samt kvitteringer fra servetricen og posthuset og udtog af Hans lønkonto i Sparekassen. I en skriftlig bekräftelse af bort visningen, begrunder virksomheden den — ne med “Forskellige uregelmæssigheder”. Driftleder Svend Aage Christiansen har for voldgiftsretten udtalt, at der herved alene sigtes til det, der passe-rede den 24. Oktober. Formand Jens Christensen har forklaret, at han fungerede som lagerchef i dennes fraværelse. Kl. 10,45 den 24. Oktober sagde Karl Jessen til skinke, ved han Havde fået fri en times tid til på Tage til fagforeningen. Jens Christen-sen ventede ham tilbage kl. 12,30 og gav En anden søn fra Dette Tidspunkt. Da Karl Jessen ikke kom, og dennes kolleger sagde, at han var på fagfore-ningskontoret, telefonerede han kl. ca. 13,30 dertil og FIK at vide, at Karl Jessen ikke Havde Været der, mænd på mand Forventede, at han ville Komme. Han underrettede driftleder Svend Aage Christiansen, der også telefone-rede til fagforeningen. Driftlederen og forvalteren korte derefter til restaurant “Hatten” Hvor han Så Karl Jessen Sidde. Karl tilbød ham en øl. Da Karl kom tilbage til virksomheden Lidt før kl. 16.00, virkede han beruset. Efter at Karl var blevet bortvist, beskyldte han i overværelse af andre, Jens Christensen til At være fuld af løgn, Hvilket this ikke ville höre på og gik. En af karl Jes-sen `s kolleger, dyssede skinke ned. Der var den pågældende eftermiddag, travlt på som sædvanlig virksomheden. Driftleder Svend Aage Christiansen har forklaret, at han kl. ca. 14.00, tele-fonerede til fagforeningsformanden, der talte om et møde, som Karl skul-le rapportere om. Senere Så han Karl på restaurant “Hatten”. Da Karl Jes-sen kl. ca. 15,45 kom tilbage, bad han Karl forlade virksomheden. Karl Jessen var Temmelig beruset, han snublede over ordene. Driftlederen sammenkaldte personalet og fortalte, at Karl Jessen, var blevet bortvist. Når Karl Jessen efter tilladelse, besøgte fagforeningen, FIK han sin løn, mænd udgik af bonusberegningen. Der Havde Været Nogle vanskeligheder med Karl Jessen I forbindelse med samarbejdsudvalget, mænd, det var blevet ordnet. Forbundet har nedlagt påstand om genansættelse af Karl Jessen, supsidi-Aert om en Erstatning, svarende til 4 måneders løn I henhold til fælles-overenskomstens § 13. Stk. 11. Virksomheden, der har Været repræsenteret ved advokat har nedlagt påstand om, at bortvisningen kendes berettiget, og på Karl Jessen således Hverken har krav på løn eller genansættelse, susidiært at der tilkendes Karl Jessen da Mindre Erstatning udgangen 4 måneders løn. Forbundet har gjort gældende, at bortvisningen har Været uberettiget. Karl Jessen Havde fået fri til at ordne personlige forhold, og der kan I SA-Danne Tilfælde let opstå forsinkelser, således som der gjorde det for Karl Jessen, da han ikke straks Kunne træffe fuldmægtigen i Sparekassen. Forbundet bestrider, at han var beruset. Han Havde kun drukket 3 øl. For-Bundet Havde dernæst henvist til, sted på bortvisningen fandt, uden på Karl Jessen FIK Adgang til at forklare sig. Karl Jessen `s forhold den pågæl-dende dag, Hvert var i Fald ikke Så graverende, at de Kunne berettige til en bortvisning. Virksomheden har anført, at Karl Jessen den pågældende dag Så groft har overtrådt, de for ansatte gældende regler, på en øjeblikkelig bortvisning har Været berettiget. Han bad sig fri for på Besøge fagforeningen og hende, med stemmer det, at han ikke stemplede ud. Det Afgørende er imidlertid ikke, hvorfor han bad sig fri, mænd på han tidsmæssigt overskred tilladelsen med flere timer uden at telefonere til virksomheden, og det var klart, at tilladelsen ikke omfattede et restaurantbesøg på jeg Hvert Fald halvanden time. Ved de afgivne forklaringer må det dernæst anses bevist, at han var beruset, da han vendte tilbage til virksomheden. Det ville VAERE svækken-de Både for virksomheden og for fagforeningen, Hvis der ikke blev skredet ind overfor tillidsmanden i et sådant tilfælde. Virksomheden har herved peget på, på det passerede Bliver Almindelig Kendt Jeg DA Mindre af. For virksomheden var det Nødvendigt ikke skamplet på opsige tillidsmanden med varsel, mænd straks At bede ham forlade virksomheden. For SA VIDT Ängar Förbundets påstand om genansættelse, har virksomhe-den anført, at genansættelse Vil SKRIDT mod fagretlig praksis, og på tillids-mandens adfærd I denne sag jeg Hvert Fald må udelukke genansættelse. Da der ikke har kunnet opnås Flertal blandt de af Parterne Valgte vold-giftsmænd, Træffes afgørelsen af opmanden, der udtaler. Det kan ikke anses godtgjort, at Karl Jessen har Givet lagerchefen, der ikke har udtalt sig i sagen, urigtig oplysning om grunden til, at han bad sig fri. Det er vel uheldigt, at han ikke stemplede ud, Mænd der Findes under de foreliggende omstændigheder ikke på Kunne lægges Afgørende vægt herpa ved Sagens afgørelse. Karl Jessen er imidlertid klart gået ud over den meddelte tilladelse til på Holde fri, dels ved at blive borte væsentlig længere Ende tilladt, dels ved at slå sig ned på en restauration, Hvor han i selskab med andre, drak øl – efter hans egen forklaring og servitricens er-klæring, tre øl, Hvilket efter driftleder Svend Aage Christiansens og forval — ter Jens Christensen `s forklaringer, Kunne mærkes på ham, da han kort før arbejdstids ophør kl. 16.00, kom tilbage til virksomheden. Det passe-rede, giver formodning om, at han ikke ville VAERE vendt tilbage Denne eftermiddag, Hvis ikke de til ledere Havde opsøgt skinke på Restaurationen. Det Findes graverende, at han som tillidsmand således har misbrugt den givne frihed, og virksomheden Findes – Uanset at der efter det oplyste, må antages At være tale om et enkeltstående Tilfælde – at have Haft tvin-gende Årsager til at afskedige ham. Afskedigelsen med varsel efter overenskomsten ville således have Været berettiget. En bortvisning af en tillidsmand uden varsel må imidlertid forudsætte en forseelse af ekstraordinær grov karakter, at det af hensyn til virksomhe-den, forholdene på Denne eller lignende ikke kan forlanges, at virksom-Heden skal Bakke tillidsmanden forblive på virksomheden i opsigelsesperi-Oden. I det foreliggende Tilfælde Findes tillidsmanden `s forseelse, således som det Tegner sig, efter den af ham afgivne forklaring og de til Øvrige oplysninger, Uanset huler Alvor, ikke ved er berettiget til bortvisning. Genansættelse Findes ikke på Kunne Komme på tale, Mænd der Vil VAERE på tilkende Karl Jessen, en Erstatning på Manglende varsel. Erstatningen på fin-des Burde bestemmes til 4 måneders løn, efter hans Indtjening på virksomheden. Som sagen foreligger, er der ikke Grundlag for en nærmere fastsættelse af erstatningsbeløbet. Eventuel uenighed om fastsættelsen må afgøres ad fagretslig vej. Herefter afsiges sålydende K e n d e l s e: Frigoscandia A / S Vejen, bor til Karl Jessen betale en Erstatning svarende til 4 måneders løn. Hver del Baerer sine omkostninger og betaler halvdelen af opmanden `s honorar og udlæg til kendelsens beskrivelse. København, den 28. Januar 1981. Th. Gjerulff

Miljøformand Karsten Mørk (Miljøberetning)

Beretning for miljø og sikkerheds perioden Maj 1978 – maj 1980. De sidste 2 års arbejde på arbejdsmiljøfronten i landsklubben, har Naturligvis Været præget af kølehusrapporten, og Arbejdet med på Få den omsat i Konkrete arbejdsmiljøforbedringer. Umiddelbart efter landsmødet i Ålborg, blev vi kontaktet af Magnus Demsitz, der ville lave en arbejdsmiljøundersøgelse om kølehusene i EF og Spanien – Så vi skulle deltage i den danske del af undersøgelsen og Bista ved udtagelsen af kravene. Rapporten skulle i første omgang belyse Hvordan man fastsatte vægtgrænserne i de Øvrige EF-lande, NetOp Fordi arbejdsgiverne i de forhandlinger der Havde kørt Om dette spørgsmål, Havde talt Imod en Nedsættelse af vægtgrænserne, idet manden po-stulerede, at noget sådant ville Skabe konkurrenceforvridning – og umuliggøre i Danske kølehuse FIK andel i EF-interventionskødet. På Denne påstand ikke Holdt ved et nærmere eftersyn – SAS bl.a. da rapporten Ende-Lig forelå – det var rigtigt at der ikke var vægtgrænser i de andre EF-lande, mænd, det var heller ikke Nødvendigt, da manden Rundt om Havde fundet Tekniske løsninger der fjernede de manuelle løft, som vi kender dem herhjemme, Det var altså ikke konkur-renceforvridning At gennemføre Forbedringer som eks.. .. En Nedsættelse af vægt-Grænsen, mænd NetOp de danske frysehuse, der Havde undladt at investere i Disse Forbedringer, Havde lukreret på de Øvrige EF-landes Manglende vægtgrænser – vi behöver heller ikke vægtgrænser hende Hvis vi kan slippe for at slæbe rundt på kød — – kroppene eller det Øvrige guder. Allerede Inden pressemødet Hvor rapporten skulle forelægges, Havde manden fra ar-bejdsgiverside anmodet om en drøftelse af Rapportens punkter – Denne drøftelse endte med enighed om at lave en brancheaftale til Forbedring af arbejdsmiljøet, in-denfor de Kommercielle frysehuse. Der blev herefter nedsat et underudvalg under Branchesikkerhedsråd 4 (en gros og transport) med følgende sammensætning: Fra OS: Magnus Demsitz, Anker Hansen, Karl Jessen og undertegnede og fra Arbejds-giverne: Konsulent Tage Løbner, Ole Jacbsen Frigoscandia, Orla Nordstrøm, Agri-Norcold, Enevoldsen, Grenå Frysehus og Jørgen Larsen, Cold Stores. Der opstød imidlertid Problemer undervejs, idet en aftale Sådan Ville Få virkning ud over BSR 4 `s område, idet BSR 9, der dækker Nærings og Nydelsesmidlerne, også har folk der beskæftiges med lignende funktioner, eks .. På slagterierne og i iscremeproduktionen. Man besluttede derefter at færdigbehandle Nogle af de Ting der Kunne opnås enig-hed om Kunne behandles og herefter Sende resten i Arbejdstilsynet til videre ud-valgsbehandling på sædvanlig vis. Vi var ikke begejstrede for Denne ordning, idet vi af bitter erfaring ved at det er no-get der TAGER tid – meget lang tid; mænd vi ville på Den Anden Side ikke løbe fra de muligheder der lå, alternativet var blevet Så på det hele skulle igennem et AT udvalg og Naturligvis med de nævnte forsinkelser. Der er i udvalget opnået enighed om arbejdstøj, opvarmede lastbil og den færdige aftale Vil blive fremsendt Husene, när den ligger i underskrevet stand. Vi fremsender resten til AT og det er: Håndteringsregler, pauser, varmestuer, BST. Udover Dette HAR DET Især Været Spørgsmålet om vægtgrænserne, der har Været på programmet – hun har mand fra arbejdsgiverne forsøgt på Ændre gældende regler og har også spillet på i Reglerne ikke fortolkes ens overalt – Dette har vi rådet bod på – idet vi i samarbejde med Transportgruppen har Udarbejdet en rundskrivelse der skal tjene, som en præcisering af de gældende regler. Rundskrivelsen er omdelt. JEG VIL hun ikke undlade Gøre opmærksom på i afsnittene om Manuel transport over skulderhøjde og under knæhøjde – hende er der Så ganske afgjort Mulighed for på Få gennemtrumfet Tekniske løsninger, der i sin udformning Vil minde meget om de Ting der er vist i kølehusrapporten. Det skulle VAERE unødvendigt At gøre opmærk-som på I denne SKRIVELSE skal efterleves. Det skal også nævnes hende på VI Stadig venter på udspillet omkring Hovedbekendtgø-relserne og for vort vedkommende, Især den der omhandler om manuel transport – Her er det igen vores søde små, venner arbejdsgiverne, der forsøger at forhale sagen – det gør Naturligvis også rundskrivelsen mere vigtig. Fremtiden: De Kommende års arbejde, Vil Naturligvis VAERE Koncentreret om på Få de sidste af vore krav gennemført, dels Gennem AT, mænd Naturligvis også lokalt, hvor det er muligt. Selvom vi står med en brancheaftale klar, er kampen ikke tøs af den grund – vi skal Fortsat VAERE på stikkerne, sa vi kan Følge aftalen op, til gavn for ikke kun os selv, mænd også Fortsat VAERE på stikkerne, sa vi kan Følge aftalen Op til gavn for ikke kun os selv, mænd også Fortsat som foregangsmænd i arbejdsmiljøspørgsmål. Referent Miljøformand Karsten Mørk.

Frysehuse i Danmark

RAPPORT

Fra kølehusprojektet.

Fra perioden 23/5 til 27/7- 1984

Udarbejdet V/ konsulent Finn Gregers Larsen, Esbjerg.

Projektet har kørt over 9 uger, med besøg på 69 virksomheder fordelt på 21 SID-afdelinger over hele landet.

Projektets formål:

Registrering af køle/frysehusbranchen i Danmark, med henblik på, at landsklubben kan yde en mere målrettet indsats for hvervning af nye medlemmer, samt for dets virke for forbedrede arbejdsforhold i branchen.

Endvidere oprettelse af kontakter mellem Landsklubben og SID-medlemmerne på de enkelte virksomheder.

Gennem tilbagemelding til de lokale SID-afdelinger, at formidle oplysninger om specielle problemer på det enkelte kølehus, sammenholdt med forholdene i kølehus branchen som helhed.

Rapporten er udarbejdet således, at der angives forslag tilløsninger, som kan an-vendes af de enkelte SID-afdelinger, Kølehusarbejdernes Landsklub og Forbundet.

Rapporten er opdelt efter landsdele, Nordjylland, Midtjylland, Sønderjylland, Fyn, Sjælland og Bornholm.

Delafsnittene for de enkelte landsdele, indeholder specielle bemærkninger og anbefalinger, som afdelingerne kan gøre brug af i det opfølgende arbejde.

Slutafsnittet indeholder generelle betragtninger.

Rapporten fremsendes til de implicerede afdelinger, Landsklubber og Forbundet.

Endvidere vil dagsrapporterne fra de enkelte virksomheder blive tilsendt Forbundet, Landsklubben, samt til de respektive afdelinger.

Nordjylland

SID-afd.: Lemvig, Struer, Hanstholm, Thyborøn-Harboøre, Frederikshavn A, Skagen og Hirtshals, med besøg på 24 virksomheder.

Der er mange fiskeindfrysningsvirksomheder under anførte afdelinger.De specielle miljøproblemer er her træk- og kuldegener som følge af dårlig indretning af indfrys- ningsproduktionen. I nogle tilfælde sker indfrysningen i samme hal som forarbejd-ningerne af fisk ved produktionsbånd, hvorfor arbejderne står i træk og kulde fra pladefryser, når denne åbnes. På nogle virksomheder, hvor der fryses fisk ind med lynfryser (båndfryser), har man klaret kuldeproblemet ved påfyldningsstedet, hvor fisken bliver ført ind i båndfryseren, og hvor mænd/kvinder står hele dagen, ved at sætte varmelegemer ved stedet, hvor de står, for derved at undgå kuldegener.

I forbindelse med kulde/trækproblemer som følge af pladefryser, er der steder, hvor virksomhederne har pånået dispensation.

Flere steder har man forsøgt kulde/trækproblemerne løst ved opsætning af plastfor- hæng mellem pladefryser og produktionshal.

Andre steder har man både plastforhæng, varmt termotøj og varmelegemer for at modvirke kulde og trækgenerne.

8 virksomheder har ikke opvarmede kabiner på truckene, men generelt kan det siges, at man i fiskeindfrysningsindustrien har opvarmede kabiner på truckene.

Der er generelt gode pausemuligheder, fra 3 til 7 faste pauser jævnt fordelt på hele dagen. Undtagelse herfra er Skagen ny Isværk og Hanstholm Isværk med 2 faste pauser om dagen.

Der er 6 etablerede klubber i Nordjylland, 1 som er medlem af Landsklubben (Skagen) og 5, som anbefales at indmelde sig i Landsklubben. Det anbefales, at SID-afdelingerne er behjælpelige med opstart af fællesklubber på de virksomheder, hvor det er anført i dagsrapporterne. Se endvidere rapportens slutafsnit.

Frysetillægget svinger lidt fra by til by. Det svinger fra 4,10 kr. til 4,75 kr. pr. time.

Nogle steder i fiskeindfrysningsindustrien får man ikke frysetillæg, bl. a. 2 steder i Lemvig.

Timelønnen svinger fra 54,70 kr. hos Struer Fjerkræslagteri til 72,00 kr. hos Hanstholm Fiskeindustri.

Gennemsnitslønnen for virksomhederne i Nordjylland er 61,16 kr. pr. time.

Midtjylland

SID-afd.: Horsens A, Bramming, Kolding og Esbjerg, med besøg på 16 virksomheder.

Der er fiskeindfrysningsvirksomheder i Esbjerg. De har pladefryser. Hos Poul Agnar forefindes pladefryser på dispensation, med træk og kuldegener til følge. Andre (se Frede Sørensen) har forsøgt at afhjælpe problemerne ved at sætte plaststrimmel- forhæng op som skillerum og kun bruge de døre i pladefryseren, som vender væk fra produktionshallen. Se dagsrapporterne.

9 virksomheder har ikke opvarmede kabiner i truckene.

På Scan Frost i Esbjerg fryses minkfoder ind i blokke, som stables inde i fryseren med håndkraft. Det vides ikke om der ydes frysetillæg. Der er ingen aftaler om varmestu-er ved manuelt arbejde i fryserum. De tager dog selv varmepauser efter behov.

Vong Frysehus ved Bramming har ingen overenskomst. Der er 3 ansatte, en HK èr, en SID`er og en, der kører med trucken og er chauffør, og forhenværende medlem af kristelig fagforening, nuværende medejer af frysehuset, ved at eje en anpart. Han er derved overflyttet til selvstændiges arbejdsløshedskasse, DANA.

Det anbefales, at der oprettes overenskomst.

Vong frysehus har endvidere lejet sig ind hos Esbjerg Industrifrys, samt bygget et stort frysehus i Hesselho, hvor der dog ikke er nogen ansat, idet frysehuset er lejet ud til Vejle Frysehus.

I Esbjerg ønskede følgende virksomheder ikke konsulentbesøg:

Esbjerg Industrifrys og Hugo Møgelberg, sidstnævnte af forsigtighed overfor industri spionage.

Der er 4 etablerede klubber i Midtjylland, hvoraf 3 er medlem af Landsklubben.

Forenede Isværker (Premier Is) anbefales indmeldelse i Landsklubben. Det anbefa-les, at SID-afdelingerne er behjælpelig med opstart af fællesklub på de virksomhe-der, hvor det er anført i dagsrapporterne.

Pauser: Det er i fiskeindustrien, man finder de bedste pausemuligheder, fra 3 til 6 pauser jævnt fordelt på hele dagen. Undtaget herfra er Vong frysehus og Premier Dybfrost med 2 faste pauser om dagen.

Timelønnen svinger fra 53,61 kr. hos Premier Is og Premier Dybfrost til 66,90 kr. hos Cold Stores i Kolding.

Gennemsnitslønnen for virksomhederne i midtjylland er 60,98 kr. pr. time.

Frysetillægget svinger fra 1,25 kr. til 4,75 kr. Flere virksomheder yder ikke fryse-tillæg.

Sønderjylland

SID afd. Bov

Besøg på 5 virksomheder.

På de 5 virksomheder, er der kun én truck med opvarmet kabine.

Resten af virksomhederne har ikke opvarmede kabiner.

Der anbefales tillidsmand/talsmand på følgende virksomheder: Peter Hansen A/S, Padborg Frysehus A/S og Danexim A/S. Der blev valgt tillidsmand på Interfrost i Padborg.

En del arbejdsgivere overholdt ikke overenskomsten vedrørende overarbejds-betaling. Dette bliver bragt i orden.

Der er 2 virksomheder, Danexim A/S og Peter Hansen A/S, som kun vil ansætte løsarbejdere. Det vides ikke om løsarbejderne får overenskomstmæssig betaling.

Der er ingen aftaler om afvarsling

På virksomhederne i Padborg er der 3 pauser jævnt fordelt på hele dagen. Undtaget herfra er Danexim og Peter Hansen, med kun en fast middagspause om dagen, derudover ingen regler for pauser.

Det anbefales at afdelingen er behjælpelig med opstart af fællesklub, som omfatter de i dagsrapporterne omtalte virksomheder.

Timelønnen svinger fra 55,31 kr. på Padborg Frysehus til 64,40 kr. hos Cold Stores i Padborg.

Gennemsnitslønnen for virksomhederne i Sønderjylland er 59,45 kr. pr. time.

Frysehustillægget svinger fra 2,50 kr. til 4,75 kr. Der udbetales ikke frysehustillæg på flere virksomheder i Padborg.

Fyn

SID-afd.: Odense L&H og Nyborg A.

Besøg på 4 virksomheder.

Der er opvarmede kabiner på 2 truck hos een virksomhed, resten har ikke opvar-mede kabiner på truckene.

Der er fra 2 til 3 pauser om dagen. På Frigodan var det dog svært at holde mere end de 2 obligatoriske pauser.

Der anbefales valg af tillidsmand på Bellinge Frysehus.

Arbejderne hos Beauvais i Odense ønskede optagelse i Landsklubben. Det anbefales at opstarte en lokalklub, og lade SID afd. Fabrik anerkende denne klub, hvorefter klubben kan melde sig ind i Landsklubben.

Hos Beauvais er der underbemanding i betragtning af det akkordarbejde, der skal udføres om dagen. Arbejderne har et ønske om at komme tilbage i afd. L&H igen.

Der er klubber på 2 virksomheder, en fællesklub på Beauvais A/S og en klub på Nyborg Lynfrost. Sidstnævnte er medlem af landsklubben.

Det anbefales, at Odense L&H er behjælpelig med opstart af lokalklubber, der er omtalt i dagsrapporten.

Timelønnen svinger fra 55,40 kr. hos Frigodan ca. 65,00 kr. hos Nyborg Lynfrost.

Gennemsnitslønnen for virksomhederne på Fyn er 63,09 kr. pr. time.

Frysehustillægget svinger fra 2,50 kr. til 4,75 kr. pr. time.

Sjælland

SID-afd.: Næstved, Hvidovre, Kbh. L&H og Frederiksværk.

Besøg på 10 virksomheder.

Varmestuer ved manuelt arbejde i fryserum forefindes 2 steder, Næstved og Hvidovre. De har også varmestuer.

Resten af virksomhederne har ikke varmestuer som regel. De tager selv pauser efter behov.

Der er fiskeindfrysningsvirksomhed i Frederiksværk, hvor der står pladefrysere i produktionsrummet, med træk/kuldegener som følge.

Der er dog et forhæng mellem pladefryserne og produktionsrummet, men dette forhæng hjælper ikke meget mod træk/kuldegener.

Der anbefales en hjælpeordning til ”nakkemanden” (en mand, der løfter kasser med iset fisk op til en maskine, og kører een fisk (torsk) ad gangen igennem maskinen, som tager hovedet af fisken). En løfte ordning ville hjælpe ”nakkemanden” meget.

Trucks med opvarmede kabiner er der hos Sydhavnens Frysehus og Frigo Scandia på Avedøre Holme. Man er også ved at få opvarmede kabiner på trucks hos Cold Stores i København.

Resten af virksomhederne har ikke kabiner på truckene.

Der anbefales valg af tillids/talsmand på følgende virksomheder: Fisketorvets Is og Frysehus, Sydhavnens Frysehus og Es Cold.

Der anbefales oprettelse af overenskomst hos Sydhavnens Frysehus.

Der var uorganiserede arbejdere hos Sydhavnens Frysehus, Cold Stores i Tåstrup, Fisketorvets Is og Frysehus og hos Cold Stores i København.

Det anbefales, at SID-afdelingerne er behjælpelige med opstart af såvel lokal-klubber, som fællesklubber, der omfatter de i rapporterne omtalte virksomheder.

Timelønnen svinger fra 50,60 kr. hos Sydhavnens Frysehus til 70,00 kr. hos Frigos-candia, Avedøre Holme.

Gennemsnitslønnen for virksomhederne på Sjælland er 63,36 kr. pr. time.

Frysehustillægget svinger fra 3,00 kr. til 4,75 kr. pr. time.

Bornholm

SID-afd.: Hasle-Rønne og Østbornholm.

Besøg på 10 virksomheder.

Der er udelukkende indfrysning af fisk på Bornholm.

Der er mange nye virksomheder, hvor der er taget højde for kulde/trækgener ved skabs/pladefrysere. Der er særskilt rum til pladefryser med automatisk lukkelige døre ind til produktionshallen. Undtaget herfra er Nordfilet A/S i Nexø, hvor plade-fryserne står i produktionshallen, uden afskærmning for kulde til de stillestående arbejdere ved produktionsbåndene. Det ville være muligt at sætte afskærmning op.

Der er endvidere træk og kuldegener i pakke- og udslåningshallen hos Dansk Andels-fisk i Nexø. I pakkerummet står 4-5 mand og fylder paller med pakket fisk. Derefter sætter man plastikposer over pallen og krymper plastikposen med en gasbrænder. Denne brænding giver dampe fra sig, og der er ingen udluftning i lokalet. Det er giftige dampe, der kommer fra det brændte plastik.

Der er opvarmede kabiner på trucks i alle virksomhederne. Hos Kjærenæs i Allinge er det dog plastikkabiner, og ikke ret god varme.

Der er 4-5 pauser jævnt fordelt på hele dagen.

Timelønnen svinger fra 54,00 kr. hos Dansk Andelsfisk til 63,00 kr. hos A. Espersen A/S.

Gennemsnitslønnen for virksomhederne på Bornholm er 59,19 kr. pr. time.

Frysetillægget svinger fra 2,10 kr. i 2 timer dagligt til 7,26 kr. for truckfører, som kører i fryseren. Frysetillægget for ikke-truckførere er 2,16 kr. for alle arbejdstimer.

Afslutning

Resultaterne er: Registrering af 69 virksomheder. Der er oprettet kontakt til 50 kontaktpersoner, som i de tilfælde, hvor der ingen tillidsmand/talsmand er på virk- somheden, vil være emner til et sådant valg.

Endvidere er der registreret virksomheder, hvor der ikke er lokalklub. Disse virksom-heder har i nogle tilfælde kun ansat 2 til 10 mand i indfrysningsafdelingen. I disse tilfælde vil det være muligt at oprette en fællesklub, som omfatter alle virksomhe-der indenfor indfrysning i samme by.

Hvor der er få ansatte, vil etablering af en fællesklub kunne få antallet af klubmed-lemmer op på er sådant niveau, at der vil være emner nok til bestyrelsesposter, samt et medlemsgrundlag, så kontingentet kan holdes forholdsvis lavt. Endvidere vil der være medlemmer nok til stemmeberettiget delegeret på Kølehusarbejdernes Landsklubs landsmøder.

Termotøj osv. er noget man får på alle virksomheder i hele landet. Det går derimod trægt med opvarmede kabiner på trucks. Her kan man se, at fiskeindustrien er langt fremme.

Der er ikke vægtgrænseproblemer på virksomhederne. Med få undtagelser overhol-des vægtgrænserne over hele landet.

Der skal satses meget på bedre regler indenfor plade- og båndfryserområdet. Dette område virker forsømt lovgivningsmæssigt.

Pauser ved manuelt arbejde i fryserum er også et område, der er forsømt. Der mangler nogle rammeregler.

Indenfor fiskeindustrien er der nogle gode pausemuligheder, som det er værd at se på.

Der er registreret en koncern, som består af fryse/isværker i Skagen, Frederikshavn, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn, Thy, Lemvig og Esbjerg. Det er Claus Sørensen A/S i Esbjerg, som står for aktiemajoriteten i denne række virksomheder.

Der er givet udtryk for et behov for at snakke sammen med andre i koncernen. Her vil Kølehusarbejdernes Landsklub være det rette forum.

3 kølehusarbejdere fra Odense

Referat af uddannelseskonference

for kølehusbranchen i Århus d. 28.11.1996

Pkt. 1)     Velkomst

Der blev budt velkommen til konferencen ved henholdsvis advokat O. Bjørn Andersen, AHTS, samt ved Bent H. Nielsen, Kølehusarbejder Landsklub.

Pkt. 2)     Voksen Erhvervs Uddannelse

Jens Erik Christensen, SID Esbjerg Transport, samt afdelingsleder Mogens Findalen AHTS, kom i deres oplæg bl. a. ind på den nye, reviderede Voksen Erhvervs Uddannelse for chauffør, lager- samt transportområdet (herefter VEU), der træder i kraft pr. 1. januar 1997.

Der vil være mulighed for specialisering inden for områderne landevejstransport, banetransport, post, havn og terminal, lager og distribution, personbefordring, redning og brand, flytning samt lufthavne. Det skønnes, at ca. 120.000 personer er beskæftiget inden for disse brancher.

Som noget nyt vil 1., 2., 3., og 4. skoleperiode være fælles for alle underbrancher. Specialiseringsperioderne vil være af ca. samme længde som de fælles skoleperioder.

Der gives merit til voksne over 25 år med relevant erhvervserfaring.

Man kom endvidere ind på, hvorfor en egentlig faglig uddannelse inden for trans- portområdet trænger sig mere og mere på, idet man i den forbindelse pegede på følgende væsentlige grunde hertil:

  • Udviklingen i transporterhvervet
  • Fremtidige krav på arbejdsmarkedet
  • Nye kvalifikationer
  • Ufaglærte er på sigt på vej ud af arbejdsmarkedet
  • Nye certifikater er på vej
  • Større udbredelse i ISO-cetifisering

VEU er uddannelse for voksne lærlinge over 25 år, som har mindst 1 års forud- gående praktisk erfaring fra arbejdsmarkedet. Disse erfaringer inddrages i under- visningen.

Den teoretiske undervisning består bl.a. af uddannelse i ny teknologi (herunder EDB/datalære), erhvervelse af certifikater (herunder stort kørekort m. v.), uddan- nelse i kommunikation (herunder dansk og fremmedsprog) samt undervisning i samarbejde.

Lærlingene lærer bl. a. at opbygge et lager helt fra bunden, hvor lagerstyring via EDB er en integreret del af undervisningen.

Der er p.t. ingen motiverende ”gulerod” til lærlingene i kraft af højere løn efter endt uddannelse, men der er til gengæld mange fordele – som virksomheden har god nytte af – i kraft af gode, motiverede, fleksible medarbejdere, som efterfølgende selv deltager i planlægningen af arbejdet. De negative sider ved uddannelse kan være den omstændighed, at de færdiguddannede medarbejdere er så gode, at de måske under- tiden føler sig fristede til at søge nye og bedre lønnede udfordringer i andre virksom- heder. På den anden side vil de uddannede medarbejdere i en overtallig situation i virksomheden være godt rustede til nye jobs på arbejdsmarkedet.

Det andet uddannelsesforsøg på Nyborg Lynfrost, er et forsøg, som man har døbt ”Projekt Netværk”. Det er en jobrotationsordning, som retter sig mod ledige SIDère og KADère, der deltager i et forudgående virksomhedsrelateret og virksomhedstil-passet uddannelsesforløb af 13 ugers varighed på AMU Fyn, efterfulgt af 2 ugers praktik i virksomheden inden de slutteligt ”dibutere” som erstatningsarbejdskraft for faste medarbejdere, der således frigøres til deltagelse i opkvalificerede efteruddan-nelsesforløb. Der er således i kraft af denne ordning med erstatningsarbejdskraft i en perode skabt en merbeskæftigelse på 4×10 personer. Projektet er skruet sammen i et samarbejde mellem AMU Fyn, VUC og AOF, og en uddannelseskonsulent i AOF har været koordinerende tovholder i forbindelse med projektets afvikling. Virksomheden har også haft gode og positive erfaringer med dette projekt, og Benny Berthelsen mente, at modellen var et udmærket alternativ til den 2-årige VEU-model.

Erfaringer fra deltagelse i et VEU-forløb

Jan Ley, 30 år – der til daglig er kølehusarbejder og SID-tillidsrepræsentant på Agri Norcold`s afdeling i Esbjerg – redegjorde for sine erfaringer fra deltagelsen i et nu af- sluttet VEU-forløb. Jan Ley er nu færdiguddannet transportarbejder og tilbage i sit gamle job på virksomheden. Jan Ley var med på det første hold af VEU-lærlinge, som Agri Norcold startede op i et samarbejde med et antal SID-afdelinger. Det var et rent virksomhedshold bestående af 16 lærlinge fra virksomhedens afdelinger i henholdsvis Esbjerg, Hobro, Nykøbing Mors og Århus. Skole periodernes placering er sket under hensyntagen til virksomhedens ønsker, idet disse ofte placeres i perioder med lavt aktivitetsniveau. Den teoretiske undervisning er opdelt i hovedområderne grundfag, områdefag, specialefag (herunder kølehusspecialisering) samt valgfri fag. Såvel virksomheden som lærlingene har haft indflydelse på uddannelsesindholdet i forbindelse med de valgfri fag. Desuden er man i f. m. den teoretiske uddannelse endvidere blevet undervist i bl. a. logostik med virksomhedsspil, godskontrol, arbejdsmiljø, emballage, kundebetjening, kvalitetsbevidsthed, økonomi, arbejdsmarkedsforhold, samarbejde og fleksibilitet med indlagte virksomhedsspil. Endvidere er man blevet undervist i almene fag som dansk, engelsk og naturfag (fysik og kemi). Slutteligt har lærlingen i løbet af skoleperioderne også erhvervet en række certifikater bl. a. stort kørekort og truckkort.

Den praktiske uddannelse foregår i virksomhederne, hvor VEU-lærlingen beholder sit oprindelige arbejde og samtidig får mulighed for at afprøve de nye kvalifikationer.

I den nye uddannelsesstruktur vil den samlede uddannelse vare 2½ år…………….heraf 37 ugers skoleophold.

De overordnede rammer for uddannelsen afstikkes fra centralt hold, mens tilrette-

læggelsen foregår lokalt i et praktisk samarbejde mellem erhvervsskolerne og virk- somhederne. Et lokalt udpeget uddannelsesudvalg følger op på indholdet og kvalite- ten af uddannelsen samt udpeger censorer til svendeprøven, hvor de almene kund- skaber, hvor niveauet svarer til folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse.

Vilkårene for VEU-lærlinge og virksomhederne er som følger:

  • Gratis undervisning
  • Aflønning aftales parterne imellem
  • Praktikperioder afvikles i virksomhederne
  • Lærlinge får fri til afvikling af skoleophold
  • 3 mdrs. gensidig prøvetid – herefter er kontraktforholdet uopsigeligt
  • Hold kan sammensættes af èn eller flere virksomheder fra samme branche
  • Hold kan sammensættes af èn eller flere virksomheder fra forskellige brancher

Vedr. økonomien i f. m. etablering af uddannelse henvises til bilag 1.

 

 

 

 

 

 

 

Pkt. 3)     Den ny AMU-lov

Konsulent Aksel Neubert fra SID`s Transportgruppe redegjorde herefter for indholdet af den nye AMU-lov (jvnf. Bilag 2).

Pkt. 4)     Erfaringer med den bestående uddannelse

Erfaringer fra uddannelsesforsøg i Danisco Food Distribution A/S, Nyborg

Benny Berthelsen redegjorde – som uddannelsesansvarlig – for erfaringerne fra to forsøg med medarbejderuddannelse på Nyborg Lynfrost.

Det ene forsøg, er et forsøg med et hold VEU-lærlinge, der deltager i et 2-årigt uddan- nelsesforløb. Man har modtaget hjælp fra henholdsvis SID og AHTS til opstart.

VEU-lærlingene aflønnes med alm. overenskomstmæssig løn; dog får man p. t. ingen andel i P-lønsordningen. Der er indlagt 30 ugers skoleophold i forløbet, og erfaringer-ne med den teoretiske del af uddannelsen er gode. Der er endvidere indlagt et studie-ophold uden for landets grænser.

Der har været god overensstemmelse mellem uddannelsesplanerne og praktik-planerne.

Transportarbejderuddannelsen er en bredt anlagt uddannelse, der ikke kun snævert kvalificerer til beskæftigelse i en enkelt virksomhed eller branche inden for transport- området, hvilket kun er en fordel, idet man er bedre rustet til arbejdsmarkedet ved evt. ledighed.

Jan Ley understregede, at der er stor forskel på undervisningsformen i f. eks. Folke- skolen – som han husker den – og VEU-forløbet. Undervisningen er projektorien- teret og afvikles langt hen ad vejen som gruppearbejde. Gennemsnitsalderen på det første hold var 35 år.

Jan Ley sluttede sit indlæg med en varm anbefaling af VEU-forløbet og oplyste end- videre, at Agri Norcold er gået i gang med uddannelse af sit 2. hold af VEU-lærlinge.

Pkt. 5)     Diskussion og evaluering

Med udgangspunkt i de forskellige oplæg blev den fremtidige uddannelsespolitik inden for branchen diskuteret, og man enedes om – i erkendelse af tilstædeværelsen af et i fremtiden stadigt mere foranderligt, mere komplekst og teknisk mere kompli- ceret arbejdsmarked – at arbejde fremad mod følgende mål:

  • længerevarende, sammenhængende AMU-forløb med specifikt kølehusindhold
  • Det endelige mål er på sigt den egentlige erhvervsuddannelse
  • Oprettelse af efteruddannelse for uddannede transportarbejdere
  • Nedsættelse af paratetisk sammensat styregruppe                                 (4 personer fra arbejdsgiverside – 4 personer fra arbejdstagerside).

Pkt. 6)     Afslutning

Afslutningsvis takkede landsklubformand Bent H. Nielsen, oplægsholderne for gode indlæg samt de øvrige fremmødte for en konstruktiv og frugtbar debat.

REFERENT: Steen Horst (SID Odense Transport)

Kølehusarbejdere knoklede med kødkroppe med vægt på over 100 kg.

Kølehusarbejdere kæmpede for at få vægtgrænserne ned.

Arbejderne på kølehus Cold Store i Århus:

VI VIL IKKE SLIDE MED TUNGE SVINEKROPPE

Arbejderne på landets frysehuse vil ikke længere være med til at slæbe svinekroppe på 100 kilo eller derover. På Midtjysk Cold Store på havnen i Århus har arbejderne protesteret over det tunge job.

Fællestillidsmand Viggo Engholm Jensen, der er formand for kølehusar-bejdernes landsklub, har i et brev til ledelsen opfordret til, at man finder en løsning på problemet.

Viggo Engholm Jensen, er for tiden på ferie, men formanden for Lager- og pakhusarbejderne, Eigil Kragt, oplyser, at det bestemt er stort problem i det Århusianske kølehus.

Spaltes op

  • – Problemet er, at man skal have fat i kroppene flere gange, siger han. Dels skal de løftes fra kølevogne ind i pakhusene, dels op på kroge, så skal de ned igen og atter ud i kølevogne. Er kroppene tunge, er der godt nok to om arbejdet, men alligevel bliver byrden, ved at tage kroppene ned fra eller op på krogene, alt for stor.

–          Vi må undgå de tunge kroppe. På en eller anden måde, må leveran- dørerne sørge for at de spaltes yderligere op inden de når til kølehuse-ne, siger formanden.

Volapyk

Direktør Poulsen, Midtjysk Cold Store, siger at den megen snak om problemet, er det rene volapyk.

  • – Vi har ingen problemer, siger han. Er kroppene specielt tunge, er der altid to om arbejdet.
  • – Vi har netop snakket om sagen her på kontoret i formiddag, fortsætter han, og på kontoret er man enige om, at der ikke er noget problem.

–          Direktøren fortæller, at han har modtaget et brev fra fællestillids-manden om, at man ikke længere vil løfte de tunge kroppe. Men som formand for kølehusarbejderne, siger direktøren, bliver han vel nødt til at sende sådan et brev. Det er bestemt ikke fordi vi har problemer her.

Uheldige eksempler

Fagforeningen og dens arbejdskonsulent Magnus Demsitz er imidlertid af en anden mening.

Autoriteterne giver dem ret: 100 kilo er for meget.

  • – Det er 75 kilo også, siger konsulent Magnus Demsitz, Dansk Arbejdsmands og Specialarbejderforbund, til vort blad.

–          Arbejdstilsynet er opmærksom på sagen, der er et udvalgsarbejde i gang om nye vægtgrænser. De nuværende regler, der sætter 100 kilo som maksimum, er fra 1962, og de er ikke acceptable mere. Vi har set for mange uheldige eksempler, og jeg ved, at man i Arbejdstilsynet har samme opfattelse. Vi stiler imod en højeste vægtgrænse på 50 kilo pr. mand.

Arbejderne er indklaget for Arbejdsretten for arbejdsvægring, som i øvrigt har medført, at de tungeste svin dirigeres udenom de pågæl-dende frysehuse og sendes til Hamborg i stedet. Vi eksporterer såle-des ikke bare svinekødet, men også de arbejdssygdomme, der følger med at skulle slæbe rundt på de store kroppe.

50 blev invalide af at slæbe på døde svin.

Kølehusarbejdere må dagligt slæbe rundt med 60 – 70 tons kød.

Fra Ekstra Bladets Jyllandsredaktion.

Et af landets hårdeste erhverv – arbejdet i kølehusene – tæller i dag 40 – 50 invaliderede. I denne branche er det en dagligdags begivenhed, at nogle bukker under for det hårde fysiske pres, men nu er 300 arbejdere i landets kølehuse gået i auktion for at få menneskelige vilkår.

  • Det er chokerende, at man udsætter arbejdere for så enorme byrder, som der her er tale om, siger DASFs miljøkonsulent Magnus Demsitz til Ekstra Bladet. – Ofte må kølehusmedarbejdere en dag igennem bære 60-70 tons kød på ryggen. Det er der ingen, som kan klare i længden, og det er ikke for tidligt, at Arbejdstilsynet nu griber ind.

Situationen forekommer ikke mindre urimelig, når man samtidig ved, at kølehusarbejdere kan få tålelige vilkår, hvis virksomhederne blot investerer i tekniske foranstaltninger, siger miljøkonsulenten.

FORKASTELIGT

Formanden for kølehusarbejdernes landsklub, Viggo Engholm Jensen, Århus, siger:

  • Det er forkasteligt, at vi i vores branche skal sætte helbredet på spil. 40-50 af vores kolleger er i dag invaliderede på grund af overbelastning. Hvor mange skal endnu bukke under, inden forholdene bliver bedre.

Arbejderne i frysehusene i Randers, Esbjerg, Kolding og Århus vil ikke længere godvilligt slide sig op på deres arbejdspladser. De har nu i fire uger nægtet at slæbe rundt med kødkroppe, som vejer 100 kg. og derover. De har selv sat maksimumgrænsen til 75 kg, men det er også for meget, mener man i det udvalg, som kæmper for at løse arbejdernes problemer. 50 kg. vil være rime-ligt, og er det forhandlingsresultat udvalget håber at nå frem til.
SLIDT OP

  • Det er ikke blot arbejdet med at bære kødkroppe på ryggen, som har slidt arbejdskammerater op alt for tidligt, siger Engholm Jensen videre. Arbejdet er direkte usundt på grund af de store temperatursvingninger, vi udsættes for. Vi kan stå udendørs i 25 graders varme og slæbe og svede, for derefter straks at gå i et kølehus med lige så mange minusgrader. Så er det som at få is ned af ryggen.

16,70 KR. I TIMEN

 

Gennem overenskomstforhandlinger de sidste 10 år har vi krævet en svalepause på 20 minnutter for at gå fra ”varmt til koldt arbejde”. Det er endnu ikke lykkedes at få det krav igennem.

  • Nogle vil måske nok sige:

Vi kan bare finde noget andet arbejde, fortsætter Viggo Engholm Jensen. Det gør de fleste også. Der er ikke mange, som kan klare det hårde arbejde i et kølehus gennem flere år. Lønnen er heller ikke tillokkende. Timelønnen er i dag 16,70 kr.

KROPPENS SMÅ SIGNALER (FARE)

Vi har et af de mest krævende arbejdsmiljøer overhovedet, arbejde i så forskellige temperaturer som vi gør hver dag, stiller helt særlige krav til vores krop, som hele tiden kører på højeste gear, som følge af de forskellige temperaturer.

Vores krop udsender hele tiden små signaler, små signaler der giver os et vink om kroppens reaktion i de forskellige arbejdssituationer, vi er i på en arbejdsdag, signaler der ikke lægges mærke til i begyndelsen, Først når kroppen begynder at reagere, først med små forandringer, såsom dårlig søvn, forskellige steder hvor der er mindre følelse end normalt. Det er noget den enkelte selv mærker.

Efter nogen tid går man til læge. Hans reaktion er næsten altid at give en recept på noget som han mener hjælper. For det er jo ikke en visuel sygdom, men kun symptomer han hører fortalt. Efter en tid og måske flere lægebesøg, stadig de samme symptomer, men ingen synlige sygdomstegn, mere medicin, stadig beroligende beskeder fra lægen, ja så lader man være med at gøre noget, for man føler sig lidt dum, og måske er man lidt pylret, er også medfødt autoritets-tro, tror på hvad lægen siger.

Symptomerne er forskellige, men kroppen udsender de små signaler hele tiden, vi skal bare lære at tolke dem rigtigt. Kald dette en advarsel, men jeg er selv på vej i det Arbejdsmedicinske system med arbejdsskader af både ældre og nyere dato, og jeg er overbevist om at havde jeg kunnet tolke min krops signaler på et tidligere tidspunkt, kunne jeg have undgået en masse bøvl og uro. Nu er det for sent på grund af min alder, men de yngre arbejdere skulle lære at lægge mærke til kroppens signaler, tolke dem rigtigt, og gøre noget før det er for sent, for jo ældre man bliver, jo sværere er det at gøre noget.

Mit forslag er at man lokalt, og på landsklubplan, samler så meget vi kan, om kroppens signaler. Dels daglige småting som er skyld i en eller flere sygedage, dels af folk der har fået stillet en egentlig diagnose. Det vil vi kunne få gavn og nytte af, det er bedre at forebygge end at helbrede.

Det er mit håb at min lille epistel, vil give stof til eftertanke og en snak om kroppens signaler, de bør ikke ignoreres, vi får kun den ene krop. Tolk signalerne rigtigt, og en masse bøvl kan undgås, hvis det opdages i tide.

Jeg vil gerne høre om det er mig der er et gammelt pylrehoved, eller om andre end mig har gjort sig tanker i den retning.

Jeg ønsker god arbejdslyst rundt i husene

Sikkerhedsrepræsentant Palle Vedel,

Kolding Frigo Scandia Nord

Kølehusarbejdere er holdt op med at vise tænder.

KØLEHUSCHEFER KAN DRILLE.

En dag var der en kølehuschef der ringede til mig og sagde han syntes at landsklubben er ved at blive noget af et tamt foretagende.

Det var dengang jeg sad i a/s bestyrelsen for kølehusarbejderne i Cold Store koncernen.

Kølehuscheferne havde det svært med ledelsen dengang, så det var med at få flyttet opmærksomheden et andet sted hen, det kunne de få ved at tirre mig lidt.

Det var rigtigt vi var blevet tamme, vi havde ikke strejket i flere måneder. Jeg tænkte hvad gør vi.

Dengang havde vi et godt samarbejde med stilladsarbejderne så jeg inviterede dem med til et tillidsmandsmøde i Århus, for at få sat lidt skub i tingene.

Da vi kom til mødet i Århus havde stilladsarbejderne èn med som de kaldte Jesus og han lignede ham også.

Jeg tænkte hvad har vi dog gang i.

Jeg kan huske at jeg sagde til formand Hans Kristoffersen fra Lager & Pak i Århus, at det er nu vi har brug for de venstreorienterede, og han sagde at så har I så sandelig fået fat i de rigtige.

Men jeg må sige at Jesus overraskede os meget positivt, for han var venlig og super intelligent.

Jesus sagde at det er godt I ikke er en kaffeklub som så mange andre klubber.

Stilladsarbejderne orienterede om hvordan de kørte deres klub. De holdt mange møder og på telefonmøder aftalte de hvad de skulle gøre, og når det så brændte på ringede de til deres medlemmer, som så kom og ordnede tingene ,det kunne være at pille et stillads ned eller blokere trafikken.

Sørg for altid at have en stram styring af medlemmerne og støt klubberne i alle forhold.

Hvis der er en strejke skal I være stærke nok til at beordre strejken slut.

Prøv ikke på at efterligne andre klubber. I har jeres egen landsklub, så lav jeres struktur, efterligninger bliver aldrig det samme.

Vores landsklub arbejder stort set efter samme principper. Vi holdt også telefonmøder og aftalte en plan.

Vi havde bare ikke en stram styring af medlemmerne. Så jeg konkluderede at en topstyring af landsklubben er det eneste der virker.

Den gamle formand for stilladsarbejderne Jacki Ørum sagde altid:  Vi har det bedst når vi kæmper.

 

Edit

Kølehus Historier

LANDSKLUBBENS HISTORIE INDSENDT OG SKREVET AF TIDLIGERE

LANDSKLUBFORMAND BENT NIELSEN

Da jeg mener at det er vigtigt at alle kølehusarbejdere kender sine rødder vil jeg fremover indsende et afsnit af historien til „Kolde Nyheder“.

Det skal være en hyldest , til de ildsjæle der har været med til at præge landsklubben gennem årene 1959 til 2009.

Det første afsnit er et referat fra møde på Industriforeningen i Kolding søndag den 1. november 1959 for Coldstores arbejdere.

Kolding, den 10. November 1959

R e f e r a t

fra mødet på Industriforeningen i Kolding

søndag den 1. November 1959 for Cold Stores arbejdere.

Til mødet var indbudt repræsentanter for Cold Stores arbejderne i Århus, Odense, Ålborg, København,

Kolding og Randers, samt de respektive afdelingsformænd fra de nævnte byer.

Alle havde ladet sig repræsentere på nær Randers, hvor Cold Stores afdelingen ledes fra Århus, og som

sådan var repræsenteret igennem formanden og tillidsmanden.

Afdelingsformanden Peter Hansen, Odense, var forhindret i at møde grundet et andet arrangement.

Det selvbestaltede Koldingudvalg havde foreslået følgende dagsorden til mødet:

  1. Indledning
  2. Konstituering
  3. Drøftelse af arbejdsmæssige problemer hos A/S
    Cold Stores koncernen

(herunder arbejdstid og evt. lønforhold)

  1. Oprettelse af en landsklub
  2. Eventuelt

Denne dagsorden vedtoges.

Kai Ibsen, Kolding åbnede mødet og indledte med en velkomst og redegjorde for baggrunden til mødets

afholdelse. Han foreslog en konstituering – dirigent, 2 sekretærer – og på et senere tidspunkt, valg af et udvalg til at arbejde videre med sagen. Dette vedtoges.

Kai Ibsen valgtes til dirigent, til sekretærer valgtes Ove Nielsen, Kolding, og Carlo Petersen, Odense.

Dirigenten overlod ordet til tillidsmanden på kølehuset i Kolding:

Willy Thomsen, Kolding, der redegjorde for forholdene på kølehuset i Kolding, angående løn- og arbejds-

forhold og sygeløn. Han oplyste følgende:

Månedsløn 901,74 for ca. 20 mand

Ugeløn         208,06 for ca. 10 mand.

Disse regnes til de faste folk. For løse folk under 1 års ansættelse var ugelønnen 206,70 kr. Sygeløn for

faste folk over 1 års anciennitet var fuld løn i 13 uger. Sygeløn for løse folk over 4 ugers anciennitet var halv løn i 13 uger – alt med lægeattest.

Under tilskadekomst fuld løn i 13 uger til alle, firmaet får dagpengene fra ulykkesforsikringen. Fodtøjsgodt- gørelse 1.00 kr. pr. uge var includeret i lønnen.

Der serveres kaffe 2 gange daglig mod betaling af 2.00 kr. pr. uge. Arbejdstiden er fra 7.30 til 16.30 med 2 halve spisetider, om lørdagen fra 7.00 til 12.30 med 1 halv spisetid.

Anbefalede mere kontakt mellem de forskellige kølehuse.

Carlo Petersen, Odense redegjorde for arbejdstiden i Odense, der lå fra kl. 7.30 til 16.00 med 1 halv

spisetime + 2 betalte pauser à 1 kvarter fra 9.45 til 10.00 og fra 14.15 til 14.30.

Denne arbejdstid var de tilfredse med.

Omtalte 11 timers bestemmelsen, som overholdes strengt i Odense, og anbefalede, at alle øvrige kølehuse også håndhævede den. Der blev dog i Odense givet dispensation i bærtiden.

Hans Petersen, Århus: I Århus ligger arbejdstiden fra kl. 8.00 til 16.30 og om lørdagen fra kl. 8.00 til 13.00,

med en halv times spisetid. Denne arbejdstid var ikke tilfredsstillende, og der havde været forhandlinger med firmaet om at få arbejdstiden ændret således, at der arbejdes fra kl. 7.30 til 16.00 og om lørdagen fra kl. 7.00 til 12.30. Foreslog, at forbundet indleder generelle forhandlinger med samtlige kølehuse om fastlæggelse af en ensartet arbejdstid som af Århus foreslået, da direktøren i Århus kædede sin stilling til arbejdstiden sammen med arbejdstiden på andre kølrhuse.

Bernhard Petersen, Århus tilsluttede sig Hans Petersens udtalelser og fremhævede, at der i Århus var tilladelse til at spise i arbejdstiden. Gik ind for, at 11 timers bestemmelsen overholdes, og at overarbejdet begrænses, enten i form af afspadsering eller på anden måde.

Karl Eriksen, Ålborg var stærkt interesseret i sammentrængt arbejdstid og lørdags weekend fra kl. 12.00.

Omtalte visse misbrug af 11 timers bestemmelsen og opfordrede til enighed på dette område.

Svend Jensen, København: Lønnen i København er 210,93 pr. uge. Arbejdstiden var fra kl. 7.00 til 15.30 med

pause fra kl. 12.00 til 12.30, om lørdagen fra kl. 7.00 til 12.30 med 1 halv spisetime. Der var

En drikke- og rygepause på et kvarter daglig, som blev betalt. Træsko udleveres. Kaffe betaltes med 2,75 kr. pr. uge. Der ydes fuld løn under sygdom i 4 uger for faste folk. København skal først aflevere sygeseddel,

Når sygdommen varer ud over 3 dage. 11 timers bestemmelsen overholdes ikke i København.

Villads Mortensen, Ålborg: Arbejdstiden i Ålborg fra kl. 7.00 til 16.30. Pause fra kl. 8.30 til 9.00 og fra 12.00

til 12.30. 10 minutters kaffepause om eftermiddagen betalt. Anbefalede også den sammentrængte arbejdstid, således at arbejdet ophører kl. 16.00, men weekend måtte bibeholdes fra kl. 12.00.

Bernhard Petersen, Århus: Ved arbejde med kødsav var der rejst krav om tillæg, men endnu uden resultat.

Anker Jørgensen, København omtalte 11 timers bestemmelsen og dispensation for søndagsarbejde, der var 2 forskellige ting. Ønskede ikke København indblandet i spørgsmålet om placering af arbejdstiden, da de var godt tilfreds med den nuværende arbejdstid. Omtalte lavlønstillæggets betydning i København, der ikke havde reduceret kuldetillægget, men tværtimod holdt dette udenfor. Nævnte et anciennitetstillæg til lønnen på 4.00 kr. pr. uge ved 5 års ansættelse og 20.00 kr. pr. uge ved 15 års ansættelse.

Willy Thomsen, Kolding lovede, at Kolding ville tage diskussionen om 11 timers bestemmelsens oprethol-

delse til efterretning. Omtalte arbejde på lørdag eftermiddage, hvor mindstebetalingen er 3 timer og begynder med 50% timer. Søndagsarbejde er 100%.

Ove Hansen, Kolding mente at spørgsmålet om arbejdstidens lægning kunne føres generelt for de jyske kølehuse, da både Odense og København var tilfreds. Mente ikke, forbundet skulle føre sagen. Mente nu ikke, at Kolding overtrådte 11 timers bestemmelsen. Som alt andet var der ingen regel uden undtagelse, så det skete i visse perioder, hvor varer ankom sent og uden varsel, at bestemmelsen var overtrådt.

Villads Mortensen, Ålborg omtalte sygelønsordningen i Ålborg, hvor firmaet ydede 10,00 kr. om dagen i 6 dage, og derefter fik man den generelle sygehjælp. Ledelsen på kølehuset i Ålborg fortalte, at det var ens for samtlige Cold Stores, men det var i hvert fald ukorrekt.

Carlo Petersen, Odense: I Odense var firmaets ydelse af sygeløn også 10,00 kr. pr. dag. Ved arbejde lørdag eftermiddag holdes der til gengæld fri den følgende mandag fra kl. 12.00 til normal betaling.

Anker Jørgensen, København manede til forsigtighed for tillidsmænd og eventuelle landsudvalg, også i spørgsmålet sygeløn, da alt for direkte manøvrer kunne indebære den risiko at vi derved ville ødelægge den absolut gode sygelønsordning, Kolding havde, her og på andre områder måtte der handles med megen snilde. Oplyste, at ved arbejde med kødsav betaltes i København 5,53 kr. om dagen pr. mand (2 mand) og ved læsning af kølesøer 2,00 kr. pr. vogn pr. mand (8 mand).

Kai Ibsen, Kolding omtalte afsvalingstider og andre forhold, som der burde arbejdes med af et eventuelt landsudvalg. Mente, at forbundet skulle medvirke i et sådanne spørgsmål, herunder også arbejdstiden. Der var i øvrigt et stort behov for nærmere samarbejde mellem kølehusene.

Ove Hansen, Kolding gjorde rede for tanken om dannelse af landsklub indenfor samtlige kølehuse og fordelene herved. Han mente, at de enkelte kølehusarbejdere og tilidsmænd var kørt fast med hensyn op- nåelse af goder ved lokalforhandling. Håbede også på, at landsklubben kunne repræsenteres ved overenskomstforhandlinger. Foreslog at nedsætte et udvalg på 5 mand til at arbejde videre med sagen og derefter indkalde til et stiftende landsmøde.

Karl Eriksen, Ålborg anbefalede landsklub. Kritiserede den lørdags overarbejdsordning, som eksisterede i Odense.

Carlo Petersen, Odense gav Karl Eriksen ret i hans principielle påstand angående lørdagsarbejde, men det var baseret på nogle ganske særlige lokale forhold i Odense.

Bernhard Petersen, Århus anbefalede landsklubben under mottoet: ”Enighed gør stærk”.

”Rollo” Toft, Kolding kritiserede kraftigt overarbejdsprocenterne.

Anker Jørgensen, København gav udtryk for, at hverken han eller tillidsmanden på stående fod kunne give noget bindende tilsagn om dannelse af landsklub. De var begge principielt enige om betimeligheden af en landsklub, men det fordredes, at også kølehusarbejderne i København var det, thi uden medleven fra kammeraterne på arbejdspladserne ville en landsklub ikke blive levedygtig. Lovede, at han i hvert fald ville gøre alt, hvad han formåede, for at gøre tanken populær.

Kai Ibsen, Kolding advarede mod at tro, at træerne voksede ind i himlen, fordi en landsklub blev dannet. Anbefalede dannelse af klubber på arbejdspladserne, så grundlaget for en landsklub var til stede. Opfordrede til at danne et 5 mands udvalg, der måtte være drivfjederen i det videre arbejde.

Diskussionen var herefter slut, og forsamlingen gav eenstemmig tilslutning til dannelse af et 5 mands udvalg, bestående af de 5 repræsenterede byers tillidsmænd, der fik til opgave at arbejde videre med sagen, og når tiden fandtes inde, til at indkalde til stiftende landsmøde for kølehusarbejdere i Danmark.

Udvalget består af:

Tillidsmand Willy Thomsen, Tvedvej 31, Kolding.

Tillidsmand Carlo Petersen, Rødegårdsvej 43, Odense.

Tillidsmand Villads Mortensen, Schleppegrelsgade 52, Ålborg.

Tillidsmand Svend Jensen, Korsgade 17, København N.

Tillidsmand Bernhard Petersen, Vestre Ringgade 104, Århus.

Ansvarlig for referatet:

Ove Nielsen, Kolding             Carlo Petersen, Odense           Kai Ibsen, Kolding.

Bent H. Nielsen har sat sig for at Skrive historier fra de gæve kølehusarbejdere der har Været med til at præge kølehusarbejdernes landsklub Gennem årene. Samtidig vil historierne også give et fingerpeg om hvad der skete i gamle dage.

COLD STORES BLADET.

Det andet afsnit er et kopi af det første blad for Cold Stores arbejdere.
Lavet af de faglige folk ved Cold Stores i Odense. Den daværende tillidsmand var den senere landsklub formand Bent H. Nielsen. Sikkerhedsrepræsentanten var den allestedsværende Egon Mortensen.

Vort Højt kvalificerede og intelligente personale venter ivrigt på at betjene dem.

Praktiske råd og vink til nyansatte!

Du er nu blevet ansat hos Cold Stores, Odense, som er én ud af mange virksomheder tilknyttet DFB-GRUPPEN (De forenede Bryggerier).

For at gøre det lidt nemmere for dig at finde dig tilrette i det nye job, har vi udarbejdet denne lille folder, hvor du får svar på de fleste af de spørgsmål, som melder sig, når man begynder et nyt arbejde.

ARBEJDSPLADSENS FORSKELLIGE AFDELINGER.

Arbejdspladsen er opdelt i 3 afdeliger, og de er beliggende således:

”Hus Nord” er den bygning, hvor dit urkort sidder, og hvor opgangen til kantinen findes;

”Hus Syd” er den modsatte ende af samme bygning, og ”Hus Vest” er den høje, gule bygning på den anden side af gården.

AFLØNNING.

Der arbejdes på timeløn, og lønningsperioden er 14 dage. Din løn indbetales på lønkonto i dit pengeinstitut (evt. postgiro), så i din egen interesse skal du hurtigst muligt aflevere kontonummer samt skattekort eller evt. frikort til ekspeditionskontoret, som befinder sig midt imellem ”Hus Nord” og ”Hus Syd”.

ARBEJDSLEDERE.

Det daglige arbejde ledes af 2 formænd, som refererer til direktøren for Odense afdelingen.

ARBEJDSTØJ.

Den ugentlige arbejdstid er p. t. 38 timer. Mandag arbejdes der fra kl. 7.00 til kl. 15.30; resten af ugens dage arbejdes der fra kl. 7.00 til kl. 15.00.

Desuden eksisterer der forskellige forskudttidsordninger.

PAUSER.

I løbet af dagen har du følgende pauser:

Kl. 9.00 til kl. 9.15 er der frokostpause, som betales af firmaet. Fra kl. 11.30 til kl. 12.00 er der middagspause, som du selv betaler. Om eftermiddagen er der kaffepause fra kl. 13.30 til kl. 13.40 – en pause, som firmaet også betaler.

De her anførte pauser gælder på alle almindelige arbejdsdage, men hvis du har overarbejde, gælder det yderligere:

Ved mere end 1 times overarbejde er der 1 kvarters pause efter den første overarbejdstime og fremdeles hvert syvende kvarter et kvarters pause.

Ved overarbejde er det kutyme, at firmaet i forbindelse med afholdelsen af pause nummer 2 giver aftensmad til de pågældende medarbejdere. Det er ligeledes en kutyme, at firmaet i forbindelse med overarbejde på lørdage/søndage samt søgnehelligdage sørger for morgenmad til morgenkaffen.

Såfremt din middagspause forskydes, får du udbetalt et tillæg på kr. 14,56. Husk at kontrollere om evt. forskudte middagspauser er påført dit urkort!

Pauserne tilbringes i kantinen, som er beliggende på 2. Sal i ”Hus Nord”. Her findes automater, hvor du – når du er i besiddelse af dit magnetiske automat-købekort – kan købe brød, cigaretter m. m. samt varme og kolde drikke; varme drikke kan nydes ad libitum uden betaling, idet der trækkes et symbolsk beløb til dette formål af din løn.

Endvidere er der 2 køleskabe samt en microbølge-ovn til fri afbenyttelse.

ARBEJDSTØJ.

På grund af arbejdets særlige art og beskaffenhed udleverer firmaet thermotøj samt sikkerhedsfodtøj.

Pas godt på det – det skal afleveres igen, når du fratræder.

Det udleverede sikkerhedsfodtøj skal benyttes.

I øvrigt forefindes hvidt overtrækstøj, som af veterinære hensyn benyttes i forskellige sammenhænge samt til særligt smudsigt arbejde.

TOBAKSRYGNING.

Tobaksrygning er ikke tilladt på gange, i fryserum eller produktionslokaler.

EL-DREVNE KØRETØJER.

Husk – når du færdes på virksomheden – at se dig godt for! Der er mange el-drevne køretøjer (trucks og palleløftere), som det kan være farligt at komme i vejen for.

Alm. el-palleløftere må betjenes af enhver efter forudgående instruktion. Stabelløftere samt gaffeltrucks må kun betjenes af personer med særligt certifikat!

OMKLÆDNINGS- OG BADEFACILITETER.

Garderober samt omklædnings- og baderum findes i ”Hus Nord” og ”Hus Vest”. Hvilke af disse, du skal benytte, afhænger af, i hvilken afdeling du bliver placeret.

Du vil få tildelt to skabe med tilhørende hængelåse.

SYGDOM.

Ved sygdom skal du hurtigst muligt (senest kl. 9.00) på første sygedag telefonisk underrette firmaet.

Endvidere skal du udfylde og fremsende den til formålet udleverede sygeblanket, som skal være firmaet i hænde dagen efter første sygedag.

Ved sygefravær ud over 3 dage, kræves der en lægeerklæring, som skal være firmaet i hænde senest 5 fraværsdag. Udgift til lægeerklæring refunderes af virksomheden; medbring en kvitteret regning fra lægen, eller få din læge til at fremsende den direkte til virksomheden sammen med lægeerklæringen.

Efter 40 timers beskæftigelse endenfor 4 uger udbetales sygedagpenge af firmaet. Ved mindre end 40 timer skal du rette henvendelse til Social- og Sundhedsforvaltningens områdekontor, i det område hvor du bor. Husk i den forbindelse telefonisk at underrette områdekontoret på første sygedag.

H U S K at det kan koste dig penge ikke at følge disse regler!

Pallegodset er meget tungt i Odense.

CHEFEN BESTEMMER.

FAGLIGT ARBEJDE.

Her på virksomheden har vi en faglig klub, og den er du nu i kraft af din ansættelse automatisk medlem af.

Klubben ledes af en bestyrelse med tillidsmanden som formand. Der afholdes obligatoriske klubmøder den første mandag i hver måned umiddelbart efter normal arbejdstids ophør.

**TILLIDSREPRÆSENTANT ER: BENT H. NIELSEN.

**AFLØSER FOR TILLIDSREPRÆSENTANT ER: PREBEN KRISTOFFERSEN.

SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER.

Der er fra arbejdersiden valgt 2 sikkerhedsrepræsentanter – en for ”Hus Nord” og en for ”Hus Syd” og ”Hus Vest”.

**SIKKERHEDSREPRÆSENTANT I ”HUS NORD” ER: BENT H. NIELSEN.

**SIKKERHEDSREPRÆSENTANT I ”HUS SYD” OG ”VEST” ER:

   EGON MORTENSEN.

Såfremt du får problemer af faglig eller sikkerhedsmæssig karakter, som du ikke selv kan løse, kan du trygt henvende dig til de anførte tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. De vil gøre deres bedste for at hjælpe dig!

Endvidere kan du ved henvendelse til tillidsrepræsentanterne få udleveret vedtægter for klubben, overens-komster, lønopstillinger m. m.

ANSÆTTELSESFORHOLD.

Det første år i virksomheden er du ansat som løsarbejder, hvilket indebærer, at firmaet kan afskedige dig uden varsel i dette tidsrum. Det betyder imidlertid også, at du det første år ikke er forpligtet til at varsle firmaet, hvis du ønsker at fratræde din stilling.

ORGANISATIONSFORHOLD.

Alle kølhusarbejdere på Cold Stores, Odense, er organiserede i SID (Specialarbejderforbundet i Danmark), og den lokale SID- afdeling i Odense, der organiserer kølehusarbejderne, er Lager- & Handelsarbejdernes Fagforening (L&H), Vestre Stationsvej 64, 5000 Odense C. TLF.: 09/12 47 61.

Dit fagforeningskontingent samt kontingentet til klubben trækkes automatisk over din løn.

Det var hårde tider i Odense

I forbindelse med udarbejdelse af jubilæumsbogen.

I forbindelse med udarbejdelse af jubilæumsbogen, havde jeg den ære (sammen med Ole Larsen og Holger Fischer) at have et møde med tidligere formand for kølehusarbejdernes landsklub, Ove Hansen og tidligere kasserer Carlo Hein fra Kolding, så vi kunne få nedfældet hvilke tanker der lå til grund for at få stiftet en landsklub for kølehusarbejdere.

I skrivende stund kan jeg meddele at de begge to er gået bort.
ÆRE VÆRE DERES MINDE

Ove Hansen var den første formand og medstifter af kølehusarbejdernes landsklub og han fortalte at i foråret 1959 var han til et møde med den tidligere afdelingsformand og senere statsminister Anker Jørgensen, hvor han fortalte Anker Jørgensen at kølehusarbejderne ikke følte at de havde nogen indflydelse på overenskomstforhandlingerne, overenskomsten blev presset ned over hove-det på dem.

Anker Jørgensen svarede at problemet kunne løses ved at de oprettede en landsklub for kølehusarbejdere, hvorefter at formanden kunne sidde med ved forhandlingsbordet.

Herefter var der 2 mand, fra Kolding, der i deres ferie, cyklede rundt til forskellige frysehuse, for at skabe opbakning til en landsklub.

Søndag den 1. november 1959, indkaldte Ove Hansen til møde i Industriforeningens lokaler i Kolding, for at drøfte problemstillinger, med henblik på at få opbakning til at stifte en landsklub for kølehusarbejdere.
Det lykkedes og der blev nedsat et 5 mands udvalg til at foretage det fornødne vedr. indkaldelse til den stiftende generalforsamling.

KØLEHUSARBEJDERNES LANDSKLUB BLEV STIFTET DEN 4. SEPTEMBER 1960.

Det tredie afsnit er lidt om hvorfor landsklubben i sin tid blev startet og efter den stiftende generalforsamling, blev det besluttet at der skulle laves et landsdækkende kølehusblad.

Forord af ALFRED PEDERSEN – Formand for Dansk Arbejdsmands og Specialarbejderforbund.

Landsklubben for kølehuse i Danmark påtænker at udgive et medlemsblad og har i den anledning bedt mig skrive nogle linier til det første nummer.

Det gør jeg med glæde og benytter først og fremmest lejligheden til at ønske jer tillykke med dette nye initiativ.

Benyttet på rigtig måde kan et sådant medlemsblad blive til uvurderlig gavn for jer. Gennem det kan I lære hinandens løn og arbejdsforhold bedre at kende fra den enkelte arbejdsplads og gensidig drage nytte heraf andre steder. Gennem et sådant medlemsblad vil I også kunne udveksle tanker om arbejdspladsens vilkår, der bringer jer i nærmere kontakt med hinanden.

Udruste jer bedre til at tage hverdagens mange problemer op til analysering. Den kontakt, der sluttes mellem en mere snæver kreds på landsklubmøderne, kan udvides til alle medlemmer.

Ved at lære hinandens forhold bedre at kende vil I også stå rustet, når I gennem jeres respektive afdelinger skal fremsende forslag til nye overenskomster.

Kort sagt, brugt på den rigtige måde et vægtigt instrument til højnelse af jeres økonomiske og arbejdsmæssige vilkår.

Men lad først og fremmest de positive ting blive det, det nye medlemsblad beskæftiger sig med.

Held og lykke med arbejdet!

Med venlig hilsen Alfred Pedersen.

______________________________________

En orientering fra klubformanden Ove Hansen.

Gode kammerater:
Jeg vil her i klubbladet give en lille orientering om vore overenskomstforhand- linger. Jeg var indkaldt til møde i forhandlingsudvalget sidst i november, hvor vi opstillede de ændringsforslag, vi var blevet enige om på landsmødet i Odense den 23. september, de blev delt op i hel og halve generelle krav og ikke gene-relle, de blev så tilsendt arbejdsgiverforeningen, hvor jeg var med ved forhand-ling den 10. januar i Havnesammenslutningen.

Vi kunne imidlertid ikke komme til en forståelse om kravene, så kravene går videre til Forligsmanden.

De tilbød os dog 5 øre i timen i kølehustillæg, mod at vi frafaldt alle andre krav, det nægtede vi selvfølgelig.

Der er dog nogle ting, som får nogen betydning. Vi blev enige om, at med hensyn til beklædning der bliver forlangt af den enkelte, det være sig skindvest eller kedeldragter i det omfang, der er behov for. De ville ikke give det generelt til alle arbejderne, de motiverede det med, at der var ingen, der var blevet nægtet bedre beklædning nogen steder.

Derfor skal vi, hvis en mere hensigtsmæssig beklædning bliver os nægtet, rejse sag mod dem gennem vore lokale afdelinger.

Med hensyn til produktionsfremmende lønsystemer blev det udtalt, at der henvises til Hovedaftalens § 9, stk. 2, hvor der står, at parterne arbejder hen på, at der indføres produktionsfremmende lønsystemer. Nægtes der forhandling om disse, kan de indklages for brud på Hovedaftalen.

Produktionsfremmende lønsystemer:

1. akkorder.
2. Arbejdspladsvurdering.
3. Bonusordning.
4. Anciennitetsordning.

Det er de væsentligste, eller dem vi lettest kan indføre, det må være arbejdskammeraterne på kølehusene, der bestemmer, hvad de bedst kan bruge af disse ordninger, så det er op til jer at finde ud af noget. – Vi er gået i gang her i Kolding, så må vi se, hvad vi får ud af det.

Ove Hansen, Kolding.

__________________________________________

Forslag til ændring af overenskomsten indenfor Cold-Stores koncernen.

Formuleret på landsmødet den 23. september 1962.

Arbejdstiden.

Arbejdstiden nedsættes til 40 timer pr. uge med fuld lønudligning for såvel timelønnede som akkordlønnede.
Arbejdstiden for skiftehold nedsættes til 36 timer pr. uge med fuld lønudligning for såvel timelønnede som akkordlønnede.
4-holdsdrift indføres.

Løn.

De overenskomstmæssige lønninger forhøjes i lighed med D.A.S.F.`s generelle krav.
Normallønnede arbejdsområder må indenfor overenskomstperioden have over-enskomstmæssige bestemmelser, der giver ret til regulering af lønningerne.
Alle i overenskomsten fastsatte akkordsatser forhøjes med tilsvarende procen-ter, som normallønsforhøjelsen måtte blive.
Dyrtidsreguleringerne finder sted fra og med begyndelsen af den lønningsuge, hvori henholdsvis 1. marts og 1. september falder.

Dagløn.

Løsarbejdere kan ikke aflønnes for mindre end en hel dag.

Søgnehelligdagsbetalingen.

Der må ydes fuld betaling for skæve helligdage.

Overarbejde.

Overtidsbetalingen beregnes af normal 1 – timelønnen inclusive det fulde dyrtidstillæg og betales i de første 3 timer om ugen med et tillæg til timelønnen på 50 % og derefter 100 %.
Overarbejde skal varsles senest dagen før. Ved uvarslet overarbejde betales 1 overtime ekstra. Det samme betales for varslet overarbejde, som ikke kommer til udførelse. Alt overarbejde afspadseres.

Ved overarbejde regnes der kun med hele timer.

Der må ikke arbejdes regelmæssigt  over og kun udføres strengt nødvendigt arbejde.

Regler for opsigelse og afskedigelse.

Opsigelse og/eller afskedigelse af arbejdere finder sted efter anciennitet. Ved opsigelse skal følgende varsler gives:
For arbejdere, der har været beskæftiget fra 1 til 6 måneder: 1 uges varsel.
For arbejdere, der har været beskæftiget fra ½ til 2 år: 2 ugers varsel.
For arbejdere, der har været beskæftiget over 2 år: 4 ugers varsel.
Fra arbejdernes side: 1 uges varsel.

Sygdoms- og ulykkestilfælde.

Til arbejdere, der har været beskæftiget i samme firma i 2 år, betales fuld løn i 1 uge. Derefter suppleres op til 80 % af den udbetalte løn i samme periode, som loven af 10. juni 1960 (nr. 239) foreskriver.
Ved ulykkestilfælde, der indtræffer under udførelse af arbejdet, erholder arbejderen fuld løn, indtil han er rask igen.

Kølehustillægget.

Kølehustillægget forhøjet til kr. 1,10 pr. time.

Kuldetøj.

Overenskomstens § 7 anden linie rettes ordet “eller” til “og”. Der tilføjes 2 kedeldragter.

Akkorder.

Kan akkord ikke gives, skal der betales et tillæg til timelønnen på kr. 1,00. I til- fælde af akkord skal timelønnen altid være garanteret.

Ferieløn.

Feriegodtgørelsen forhøjes til 9 %.

Efterløn.

Der oprettes et fond, som sikrer arbejderne en efterløn som tillæg til folke-pensionen.

Samarbejdsudvalg.

Der indføres samarbejdsudvalg i henhold til samarbejdsudvalgsaftalen af 1947, eller der afholdes månedlige kontaktmøder mellem arbejdsgiveren og tillidsmanden for at skabe bedst mulige arbejdsforhold og dermed fremme tilfredsheden ved arbejdet.
Endvidere bør man tilstræbe, at der afholdes virksomhedskonferencer på brancheplan, hvor organisationerne medvirker.
Overenskomstforhandlingerne må være færdige 1. marts, og resultatet må være gældende fra de gamle overenskomsters udløb.
Aftalerne om produktionsfremmende lønsystemer må udbygges, så der på denne måde skabes bedre indtjeningsmuligheder for de lavest lønnede.

Generelle overenskomstkrav.

1. Fornyede overenskomster træder i kraft den 1. marts 1963.

2. Arbejdstiden nedsættes til 40 timer ugentlig med fuld kompensation for
såvel timeløn som akkord.
Arbejdstiden lægges med 8 timer om dagen i ugens 5 første dage.

3. Den overenskomstmæssige normal-ugeløn forhøjes til 275 kr. inclusive
det nugældende dyrtidstillæg.

4. Den overenskomstmæssige normal-timeløn baseres  på en mindste-
ugeløn på 275 kr. inclusive nugældende dyrtidstillæg og kompensation
for den tidligere arbejdstidsnedsættelse samt de 10 øre, der blev givet
til transportgruppens arbejdere, jvf. forligsmandens mæglingsforslag af
4. maj 1961.
I timelønningerne indregnes kompensation for arbejdstidsnedsættelsen
i henhold til mæglingsforslaget af 15. marts 1958.
Den overenskomstmæssige normal-dagløn forhøjes tilsvarende.

5. Såfremt overenskomstforhandlingerne i 1962/63 mellem Dansk Arbejds-
giverforening eller en af dens underorganisationer og Landsorganisati-
onen i Danmark, de De samvirkende Fagforbund, eller en af dens orga-
nisationer udenfor Dansk Arbejdsmands og Specialarbejder Forbund med-
fører, at der gives generelle tillæg til de overenskomstmæssige eller per-
sonlige lønninger på 275 kr. pr. uge eller derover, skal gennemsnittet
heraf også ydes til de mellem Dansk Arbejdsgiverforening og vort for-
bund ved forhandling eller på anden måde fastsatte normallønninger –
samt personlige lønninger, også udover hvad der er krævet, jvf. pkt.
3 og 4.

6.  Alle i overenskomsterne fastsatte akkordsatser forhøjes med 15 %.
Disse procentsatser kan efter aftale mellem parterne fordeles på de en-
kelte akkordsatser, – Opnås ikke enighed herom, betales det fastsatte
procenttillæg.

7.  Der betales altid for mindst hele dage.

8.   Overarbejdsbetaling beregnes af timelønnen inclusive det fulde dyrtids-
tillæg.
Overarbejde på lørdage betales som for arbejde på søn- og helligdage.
Overarbejde skal varsles senest dagen før.
Ved uvarslet overarbejde betales ekstra 1 times timeløn inclusive dyr-
tidstillæg.
Det samme betales for varslet overarbejde, der ikke kommer til ud-
førelse.
Alt overarbejde afspadseres.

9.   Feriegodtgørelsen forhøjes til 9 %
Ferieåret omlægges til kalenderåret med de nødvendige overgangsord-
ninger.

10. Betaling for søgne-helligdage ydes med 3 % af den til enhver tid ind-
tjente løn.

11. Dyrtidstillægget forhøjes til 12 øre pr. 3 points.

12. Indtræffer der under arbejdet ulykkestilfælde, betales der af arbejds-
giveren i tiden indtil den lovpligtige ulykkesforsikring træder i kraft,
til pågældende arbejder, samme beløb i dagpenge, som ydes efter
ulykkesforsikringen.

13. Der betales lige løn for samme arbejde, uanset af hvem det udføres.

14. Der gennemføres en efterlønsordning.

15. For så vidt det øvrige samfunds erhvervsindtægter stiger stærkere
end den gennemsnitlige overenskomstmæssige fremgang ved slut-
ningen af overenskomsten med Dansk Arbejdsgiverforening i foråret
1963, forhøjes de overenskomstmæssige mindste- og normal lønnin-
ger samt akkordpriserne tilsvarende, således at dette for den enkelte
arbejder giver en indtægtsstigning i kroner og ører svarende til,
hvad der gennemsnitligt er opnået for det øvrige samfund.

16. De overenskomstmæssige mindstelønninger og normallønninger regu-
leres kvartårligt i takt med den stigning i gennemsnitsfortjenesten,
som konstateres i h.h.t. arbejdsgiverforeningens lønstatistik.

17. Ved opsigelse skal følgende varsler gives:
For arbejdere, der har været beskæftiget fra 1 til 6 måneder, 1 uges
varsel.
For arbejdere, der har været beskæftiget fra ½ til 2 år, 2 ugers
varsel.
For arbejdere, der har været beskæftiget i over 2 år, 4 ugers varsel.
For ugelønnede arbejdere gælder ovenstående
Der gives dog i alle tilfælde mindst een uges varsel.

18. For ungarbejdere forhøjes ugelønnen (eksklusive dyrtidstillæg) til:

For 14-15 årige ……….50 kr. pr. uge
For 15-16 årige ……….60 kr. pr. uge
For 16-17 årige ……….70 kr. pr. uge
For 17-18 årige ……….80 kr. pr. uge
For 18-19 årige ……….90 kr. pr. uge

Timelønningerne forhøjes i henhold hertil.

Ungarbejdernes dyrtidstillæg ansættes til halvdelen af det for de
voksne arbejdere gældende dyrtidstillæg.

19. Skifteholdsarbejde som vedlagte forslag.

Forslag til overenskomsten vedrørende

SKIFTEHOLDSARBEJDE

1. Etablerings- og varslingsbestemmelser.

a) Ved etablering af skifteholdsarbejde regnes døgnet fra kl. 6 til kl. 6
eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed eller
overenskomstområde til samme tidspunkt næste dag morgen.
Første skifts normale arbejdstid kan således tidligst påbegyndes kl.
6 morgen.

b) I almindelighed fastsætter arbejderne med skifteholdsarbejde 1 uge
ad gangen på det hold, hvor de ved skifteholdets etablering begyndte
og derefter skiftes f. eks. således, at 2. hold bliver 1. hold, 3. hold
bliver 2. hold og 1. hold bliver 3. hold.

c) Der er iøvrigt almindeligt adgang til at træffe særaftaler under
hensyn til særlige forhold, herunder arbejdstidens lægning ved 2- og
3-skift.

d) Hvor der på grund af forholdene kan opnåes dispensation fra Arbej-
derbeskyttelseslovens bestemmelser om hviletid, og overflytning fra
hold til hold sker således, at arbejdet udføres i kontinuation, skal
arbejdet på det andet hold betales efter reglerne for overarbejde,
og arbejderen kan ikke tilsiges til arbejde den følgende dag tidligere
end ved arbejdstidens begyndelse på det hold, hvor han er overflyt-
tet til, d.v.s. normalt ikke før efter 14 timers hvil.

Anmærkning.

Det er fra arbejdernes side en forudsætning for at indgå på arbejde i
skiftende hold, som medfører skifte mellem arbejdere i samme akkord,
at der tages fornødent hensyn til arbejderne ved afslutningen af sådan-
ne akkorder, samt at der for arbejde, der udføres i akkord eller efter
faste prislister, der arbejdes i skiftende hold, ikke derved sker foran-
dringer i de forhold, under hvilke tilsvarende arbejde ellers udføres, til
tab for arbejderne, uden at det derved lidte økonomiske tab samtidig
godtgøres dem, jvf. Hovedaftalen af 18. november 1960, § 4.
Eventuelle uoverensstemmelser herom afgøres i henhold til regler for
behandling af faglig strid.
På langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag og 2. juledag kan skifteholds-                        arbejde ikke kræves udført fra den pågældende dag kl. 24.

e)  Når skiftende hold etableres, gives der arbejderne følgende betaling:

a.  For de 2 første døgn gives overarbejdsbetaling i henhold til de i
overenskomsten fastsatte tillæg for overarbejde. Derefter gives skif-
teholdstillæg på 2. og 3. hold, så længe skifteholdet vedvarer.

b.  Strækker skifteholdet sig udover 2 døgn, men ikke udover 12 døgn,
betales arbejderen med dobbelt skifteholdstillæg.

c.  Et skiftehold betragtes som afbrudt, når en arbejder har arbejdet
mere end 1 uge ved almindelig dagarbejde.

2. Almindelig holddrift i indtil 6 hverdagsdøgn pr. uge.

a)  1.  holds normale arbejdstid er den indenfor faget gældende daglige
arbejdstid. Arbejdstiden lægges efter aftale mellem de lokale parter
i tiden mellem kl. 6 og 16.

b)  2.  holds normale arbejdstid, som ikke må overstige 40 timer pr. uge,
lægges med 8 timer pr. dag i ugens 5 første dage, således at lørdagen
helt friholdes.
Der ydes fuld lønkompensation på såvel akkord- som timelønsområdet
for nedsættelse af arbejdstiden.

c)  3.  holds normale arbejdstid, som ikke må overstige 40 timer pr. uge,
lægges med 8 timer pr. dag i ugens 5 første dage, således at lørdagen
helt friholdes.
Der ydes fuld lønkompensation på såvel akkord- som timelønsområdet
for nedsættelse af arbejdstiden.

d)  Arbejde i holdene om lørdagen udover de normale lørdagstimer for 1.
hold betragtes som helligdagsarbejde og aflønnes som sådant.

3. Betaling for skifteholdsarbejde.

Når skiftende hold er etableret, gives der arbejderne følgende skifte-
holdstillæg:
For voksne arbejdere pr. time:

Fra kl. 16 til 22 …………………….     100 øre
Fra kl. 22 til 06 …………………….     150 øre

Ingen særlige aftaler, der på enkelte områder eller som helhed er bedre for
arbejderen end ovenstående, må forringes som følge af denne generelle
ordnings indførelse.

____________________________________________________

Helhedsløsningen.

Mon ikke tiden er inde til at vi kigger lidt nærmere på, hvad det egentlig
er, der foregår omkring de igangværende overenskomstforhandlinger. Vi
kan allerede slå fast, at forhandlingerne officielt foregår mellem de to ho-
vedorganisationer, men under stærk indblanding fra regeringen og de bor-
gerlige partier, at forhandlingerne nu må anses for at være et rent poli-
tisk anliggende, som ikke levner vore faglige forhandlere ret megen ind-
flydelse på det, der skal ske i den afsluttende fase.

Gennem taler og pressevirksomhed har man formået at banke ind i mange
arbejderes bevidsthed, uden at de egentlig selv er klar over det, at over-enskomsterne kun kan løses på èn betingelse, nemlig ved at der bliver ta-
get tilstrækkeligt hensyn til den økonomiske situation, som landet befinder sig i, med andre ord: at arbejderne under alle omstændigheder viser måde-hold.

Arbejdsgiverforeningens forhandlere har hidtil fastholdt den kendte nej politik og afvist alle de krav, der foreligger fra arbejderne. Denne fulstæn-
dig afvisende holdning skal sikkert kun betragtes som en rent taktisk ma- nøvre. For ikke at glemme, at den holdning, de indtager, er i nøje over- ensstemmelse med de appeller om mådehold, som statsministeren i tide og utide er fremkommet med. Men skal hele overenskomsten afgøres ved en helhedsløsning, må de herrer ikke glemme, at mindstelønskravet på 275 kr. pr. uge ikke er tilstrækkeligt til en familie at leve af, men vi har accepteret dette beløb, fordi det er realistisk.

Det må til gengæld også gennemføres fuldt ud. Ligeledes må der også ydes visse tillæg til akkorderne, og specielt til de laveste akkorder. Nu tænker de nok rundt om på kølehusene, hvad akkorder kommer os ved, men vi arbejder meget med akkorder i Esbjerg.

Men for at komme tilbage til det mere generelle.

Der må ydes noget mere fra arbejdsgiverne i dagpenge under sygdom og ulykkestilfælde, således at man når op på 4/5 af den normale dagløn, og at
al karenstid bortfalder, det vil fjerne mange problemer for en arbejder, men hvem kan også leve for 126 kr. om ugen. Dette beløb er der vist ingen ministre eller folketingsmænd, der kunne tænke sig at leve for. Samtidig kan en sådan sygelønsordning ikke være ødelæggende for samfundsøkono- mien. Der må skabes tryghed for arbejderne.
Ligeledes bør man gå alvorligt ind for, at efterløn bliver gennemført. Sam-tidig med den stigende rationalisering, ser vi med bekymring på fremtiden, idet det viser sig, at det altid er de ældre medlemmer, der afskediges, og da disse har vanskeligt ved at omstille sig til andet arbejde, ville det være mere i pagt med tiden, at aldersgrænsen var 62 år, imod nu 67 år.

Og så til sidst naturligvis en pris-, avance- og udbyttestop, så arbejdernes løn ikke bliver forringet igen, ligesom efter sidste overenskomst, arbejderne kan jo ikke komme imellem en overenskomst og forlange lønfor-højelse, ligesom landbrugerne gør det, for der bliver der ikke talt om måde-hold.
De har hidtil fået ca. 1 milliard i støtte om året – det meste kontant og resten i prisforhøjelser på hjemmemarkedet, det vil de fortsat have, og de har ladet forstå, at de egentlig venter mere. Men det må jo også komme ind i helhedsløsningen.
Når dette stykke læses, er alle problemer måske løst.

DETTE INDLÆG ER SKREVET AF H.B.H.
_____________________________________________________

Hvordan ødelægger man vore klubber og organisationer???

1. Bliv væk fra møderne.
2. Kommer du, så sørg for at komme for sent.
3. Hvis du er til stede ved et møde, forsøm da ikke at fremhæve fejl, begået
af andre.
4. Lad dig aldrig vælge til noget hverv. – Det er lettest at kritisere.
5. Men vælger man dig, så bliv fornærmet. Hvis du skulle blive valgt, bør du
glimre ved dit fravær under udvalgsmøderne.
6. Spørger man om din mening, så sig, at du ikke har noget at bemærke. Efter
mødet kan du altid udbrede dig om, hvorledes sagerne burde ordnes.
7. Lad endelig være med at foretage dig mere end allerhøjest nødvendig. Er
der andre medlemmer, som ikke er bange for at spytte i næverne for at
tage et tag for foreningen, bør du straks starte ramaskriget “klike”.
8. Vent så længe som muligt med at betale kontingent – eller lad være med at
betale i det hele taget.
9. På møder bør du altid tiltræde de fremsatte forslag – og først bagefter kom-
me med indvendinger.

10. Lad være med at give oplysninger, hvis foreningen anmoder derom.
11. Klag over mangelfuldhed i foreningens oplysninger.
12. Sørg for at få alt, hvad foreningen kan yde.
13. Undlad endelig at meddele foreningen din adresseforandring.

______________________________________________

Ordet frit…

Et lille indlæg i det nye kølehusblad – eller hvad det nu hedder.

Mangler vi en PIO på arbejdspladserne til at puste op i sagerne, eller skal vi
have rusisske forhold indført, med præmiering efter arbejdsydelse. En meget
sund tanke, så kan øjentjenerne rigtig boltre sig på andres bekostning. Hvor ofte ser vi ikke på de lokale møder, at de som råber højest i de små arbejds-grupper, helt får munden i baglås ved møderne, at de så bagefter dis- kuterer forholdene med arbejdslederne eller arbejdsgiverne. En ting, som nok skal samle sammenhold på de forskellige arbejdspladser. Sålænge der bare er en 3-5 stykker af dem på en arbejdsplads, kan tillidsmanden lave, hvad han vil, han vil altid møde en hård modstand, for de andre har også deres medløbere, som nikker samtykkende til deres bagholdsangreb, og arbejdsgiveren fryder sig, for så kan sammenholdet aldrig komme frem.
Hvorfor skal arbejdsgiverne, som PIO sagde i maj 1872 på et møde på Nørrefælled (Jer I guldets dyrkere, I de fattige udsuger): År for år udbetaler I et pænt over-skud til aktionærerne, kamuflering af det virkelige udbytte, som er tjent på den enkelte arbejders manuelle arbejde. Hvorfor skal vi ikke også have del i kagen. Nej, makker, vis nu til foråret, når nu lønkonflikten kommer, hvor du står, støt din tillidsmand, når han stiller dine krav og lad være med at vakle.

Iver Pedersen, Sædding.

_____________________________________________________

Velkommen, skal være mine ord til vores eget blad, jeg vil håbe, det må blive et levende organ, som vil live os op til, at vi hver især må følge med i, hvad der sker indenfor vores branche, ikke alene til gavn for os, men også hvad der kunne komme os til gavn, hvis vi stod mere sammen om det, – og på vagt overfor dem, der vil spænde ben for os i alle vores forhold på arbejdspladsen (løn, tryghed og anciennitetsforhold).
At bladet også må blive en hjælp for dem, som bedre kan udtrykke deres menin-ger, ideer og synspunkter gennem bladet, end mundtligt; jo flere meninger der er, jo lettere er det at finde det rigtige.
Da ledelsen af branchens virksomhed også får bladet, håber jeg, at vi derved også må finde mere forståelse overfor hinanden, Hermed god start for bladet.

Manfred Simonsen, Sædding.

_____________________________________________________

Da det jo ikke er overvældende, hvad vi har haft af emner til første nummer af bladet, er vi under vores søgen fundet frem til, at en sladrespalte må der altid være brug for. Heri kan læserne så komme frem med, hvad der skulle være af faglige problemer, utilfredse findes der jo allevegne, så bare frem med det her.
Klubben bliver næsten altid kritiseret, om ikke den, så bestyrelsen, og det er jo nok ens alle steder, set med mit synspunkt har klubben stor betydning, alene for sammenholdet på en arbejdsplads er den af stor værdi, selvom mange ting endnu ikke er som det burde være.

Anton Møller, Esbjerg.

_____________________________________________________

Helhedsløsningen.

Vi når lige inden Kulde Posten går i tryk, at få regeringens 13 lovforslag med, som skal redde Danmark fra en konflikt på arbejdsmarkedet, de ser således ud:

1.   Overenskomstsituationen.
Samtlige overenskomster, der udløber i år.
I denne tid er strejker on lønaktioner forbudt. Arbejdstiden berøres ikke.
Pristalsreguleringen opretholdes, men efter et nyt pristal uden skatter og
uden indirekte afgifter.
De lavestlønnede og kvinderne skal i år have 68 millioner kr. til deling.
Hvormeget det bliver til hver uge ved ingen. Næste år skal 139 millinoer kr.
fordeles som løntillæg til alle arbejdere.

2.   Efterløn og sygeløn.
Socialministeren skal udarbejde lovforslag om efterløn eller tillægspension.
Sygedagpenge forhøjes fre 21 til 26 kr. for forsørgere og fra 16 til 20 kr. til
andre lønmodtagere, karenstiden betales efter fire ugers sygdom og flere
mindre og redaktionelle ændringer fra marts 1964.

3.   Tjenestemændene.
De tre laveste løngrupper får et tillæg, der formodes at svare til, hvad de
lavestlønnede arbejdere kan få ved at dele de 68 millioner.

4.   Folkepesionister.
Folke- og invalidepensionister skal – udover det tillæg, de fik ved OMSèn –
have et tillæg på 15 kr. for ægtepar og 10 kr. for enlige (pr. måned).

5.   Udbyttepause.
Aktieselskaber må i to år ikke i penge udbetale større udbytte til aktio-
nærerne end gennemsnittet af de sidste tre år.
I samme to år må der ikke udstedes friaktier. Aktieselskaberne må godt
tjene mere, det skal bare blive i kassen.

6.   Landbrugsordningerne.
Landbrugsordningerne holdes indenfor den gældende beløbsramme, for
tiden 1.055 mill. kr. pr. år.

7.   Skattelettelser.
Som aftalt ved OMS-forliget lettes de direkte indkomstskatter med tilsam-
men ca. 700 mill. kr., hvilket navnlig mærkes på de større indtægter.

8.   Bunden opsparing.
For at afbalancere dette skal skatteyderne spare i bunden opsparing ca.
500 mill. kr. Der begyndes med indkomster på 8.000 (100 kr.) og højeste
beløb er 2.000 kr. pr. skatteyder.
Fra 1. januar 1966 tilbagebetales opaparingen (af midler, man til den tid
indkræver i skat).

9.   Større pensionsbidrag.
hidtil har man via skattebilletten betalt et særligt folkepensionsbidrag på 1
procent af skalaindkomsten. Dette foreslåes nu forhøjet til 1½ procent. Der
henvises til en kommissionsbetænkning, ifølge hvilken der påtænkes at ind-
føre fuld pensionsret for alle.

10.  Prisstop og prislov.
Monopoltilsynets personale forøges. I en kortere periode skal pris- og avan-
ceforhøjelser være forbudt, og der må ikke i priser indregnes andre lønfor-
højelser end de, der nu søges lovhjemlet.

11.  Huslejelov.
Der fremsættes lovforslag om kontrol med lejen i privat boligbyggeri.

12.  Erhvervsinvestering.
For at industrien kan skaffe sig midler til investering, tillades det at låne i
udlandet. Ligeledes vil man i et vist omfang åbne for salg i udlandet af dan-
ske obligationer.

13.  Statsudgifterne.
Det nenes ikke, at der kan spares mærkbart på statens udgiftkonti, især da
to tredjedele er lovbundne, såsom forsvaret, civilforsvaret internationalt
arbejde osv.

Skal overenskomsterne lægges ind under lovgivningsmagten, åbnes der alvorlige perspektiver for fremtiden.
Disse 13 lovforslag har forretningsudvalget for LO godkendt på samtlige 700.000
medlemmers vegne.
Der foregår med visse mellemrum en stærk diskussion om, hvorvidt De Samvirken-
de Fagforbund bør udstyres med større kompetence til afslutning af overenskomst-
situationer. Jeg kan ikke se andet, end de selv har taget denne kompetence denne gang ved at godkende de 13 lovforslag.
Men hvorfor har Alfred Pedersen ladet sig lokke på den, det ligner ham ikke,
særdeles ikke efter hans beretning fra kongressen, jeg refererer lige et lille afsnit af beretningen.

De Samvirkende Fagforbunds kompetence.

I organisationerne foregår med visse mellemrum en stærk diskussion om, hvorvidt De Samvirkende Fagforbund bør udstyres med større kompetence. Dette skulle blandt andet gælde ved rejsning af overenskomstkrav og ved afslutningen af overenskomstsituationen.

Jeg forstår i og for sig godt den tanke, der ligger til grund for en sådant ønske. Men lad os nu se lidt på, om det vil være forsvarligt for de enkelte organisatio-ner at overlade større beføjelser til De Samvirkende end dem, de allerede har.

De Samvirkende Fagforbund er i virkeligheden fra begyndelsen bygget op som en mellem de enkelte forbund formidlende organisation, en slags kartel – rådgiven-de, hjælpende, et samlende element mellem forbundene.

Igennem hovedaftalen (det gamle septemberforligs afløser) har De Samvirkende Fagforbund også visse bestemte funktioner i forholdet overfor arbejdsgiverfor- eningen m. m.

Desuden har De Samvirkende Fagforbund gennem tiden fået tildelt visse forhand-lingsspørgsmål og kan f.eks. slutte aftaler om arbejdstid, ferie, samarbejdsudvalg, regler for forhandling m.m. Derimod kan De Samvirkende Fagforbund ikke selv-stændigt på organisationernes vegne selv rejse de generelle krav eller afslutte overenskomst for disse med bindende virkning for de tilsluttede organisationer. Sådanne aftaler skal godkendes i forbundene.

Ville det nu ikke være rigtigt at give denne organisation adgang til både at rejse lønkrav m.v., forhandle disse og endelig afslutte nye overenskomster med bin-dende virkning? Ja, det ville vel egentlig være naturligt, at hele arbejderklassen stod samlet udadtil som indadtil – med fælles front mod arbejdsgiverne og i den givne situation mod det samfund, der forsøger at vælte den store del af de fæl-
les byrder over på arbejderne.

Vil man da trygt kunne give De Samvirkende Fagforbund en sådan magtstilling? Nej, de erfaringer, der er indhøstet gennem tiderne, viser, at De Samvirkende Fagforbund aldrig har været og aldrig blevet og næppe heller vil blive den kamp-organisation, den skulle være i forholdet mellem arbejdere og arbejdsgivere.

Det er måske ikke så meget selve organisationens skyld som de mange forskellige opfattelser, der gør sig gældende indenfor de tilsluttede fagforbund. Vi så det særlig stærkt ved overenskomstforhandlingerne i 1960-61, hvor De Samvirkende Fagforbund i langt højere grad var den formidlende part mellem forbundene og arbejdsgiverforeningen end den egentlige forhandlings- og kamporganisation.

Den modstående hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, indtager her en helt anden plads. Den er i sit virke og sin handlemåde en kamporganisation til værn mod de fæle fagforeninger.

Var De Samvirkende Fagforbund en tilsvarende kamporganisation for arbejder-klassen, ja, så var sagen en anden, men det sker næppe, i alt fald ikke med den struktur, De Samvirkende Fagforbund har i dag.

KULDEPOSTEN udgivet af kølehusarbejdernes landsklub.

Redaktion: Hans Børge Hansen, Anton Møller (Ansvarshavende)

Landsklubbens bestyrelse.
Formand: Ove Hansen, Langelinie 14, Kolding.
Næstformand: Hans Børge Hansen, Havnegade 83, Esbjerg.
Kasserer: Erik Eriksen, Eltang pr. Kolding.
Sekretær: Bent Snitgård, Mejerivej 10, Hjallese pr. Odense.
Bernhard Pedersen, Eugenvangvej 37, Århus.
Sven Jensen, Korsgade 17, København.
Knud Jensen, Kærmindevej 10, Næstved.

Stof til bladet kan sendes til nærmeste bestyrelsesmedlems adresse.
Stof til næste nummer senest 1.-5.-63.
Bladets adresse: Hans Børge Hansen, Havnegade 83, Esbjerg.

Vi ser gerne, der er flere Isværker og Kølehuse, der tilslutter sig landsklubben, det kan ske ved at skrive til, formanden, Ove Hansen, Langelinie 14, Kolding.

Annonceekspedition: Gl. Kongevej 80, 1., V. Tlf. Vester 10178.

Hørt på arbejdspladsen.

Karl: Nu, efter at folketinget har vedtaget helhedsløsningen, kan fagforenin-gerne så ingen beslutninger tage????
Harald: Jo selvfølgelig, vi bibeholder retten til at fastsætte datoen for vore juletræsfester.

_________________________________________________________

Opmandskendelse jeg Faglig Voldgift SPECIALARBEJDERFORBUNDET i Danmark for Förbundets Vejen afdeling mod Frigoscandia A / S, Vejen. Mellem SPECIALARBEJDERFORBUNDET I Danmark `s afdeling I, Vejen og Frigoscandia A / S, Vejen, er der opstået uoverensstemmelse I anledning af, at virksomheden har bortvist Förbundets medlem Karl S. Jessen, der var VALGT som tillidsmand. Efter forgæves mægling er sagen indbragt for en faglig Voldgiftsret med undertegnede højesteretsdommer Th. Gjerulff som formand og opmand. Virksomheden har den 13. Marts 1979 indgået overenskomst med det timelønnede personale. Det siges i overenskomsten, der også er underskrevet af Förbundets afdeling i Vejen, i overenskomsten følger fællesoverenskomsten Mellem Sammenslutningen af Havne-og Købmandsorganisationer i Danmark og Forbundet. Fællesoverenskomstens Almindelige bestemmelser indeholder i § 13, tillidsmandsregler. Ifølge stk. 11 skal en tillidsmands afskedigelse begrundes i tvingende Årsager, og der skal give ham et opsigelsesvarsel på i alt 4 måneder. Om fremgangsmåden ved afskedigelse er der Givet regler i stk. 12, berettigelse hende under Om at arbejdsforholdet normalt ikke kan afbrydes i varslingspe-rioden, før tillidsrepræsentantens organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens ved fagretlig behandling. Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende: Karl S. Jessen blev ansat på virksomheden i foråret 1978 og VALGT til tillidsmand I begyndelsen af 1979. Fredag den 24. Oktober 1980 om formiddagen bad han om på Måtte Få fre en tid gange. Han FIK tilladelsen og forlod virksomhed kl. ca. 11.00. Da han ikke vendte tilbage, tog drivgarn-lederen og forvalteren ind til Vejen ved, Hvor de kl. ca. 15,00 fandt ham siddende på en restauration. Mellem kl. 15,30 og kl. 16,00 indfandt han sig på ny på virksomheden, og blev da bortvist. Karl S. Jessen har for voldgiftsretten forklaret, at han kl. ca. 09.30 dårlig lagerchefen om på Få fre en times tid til kl Kunne ordne Nogle personlige forhold. Lagerchefen gav tilladelsen, mænd dårlig skinke fortælling med formand Jens Christensen om, hvornår det passede, at han gik. Han Havde den Forud-gående dag, fredag, Deltaget i en konference om miljø-og sikkerheds-Problemer, og Havde derfor ikke fået ordnet Nogle presserende forhold. Han motiverede ikke ønsket om frihed med, at han skulle på fagforenings-kontoret. Han skulle ganske vist give fagforeningsformanden referat af det møde, han Havde Været med til, mænd, det hastede ikke, og han priori-terede sine egne forhold højere. Han har som tillidsmand Miyamoto fået fri til på Tage til fagforeningen og har vel ca. 3 gange Haft fri af personlige grunde. Efter At være klædt om forlod han virksomheden kl. ca. 11.00. Han stemplede ikke ud og har om grunden forklaret, at han Havde sæt, kl formand Jens Christensen Havde skrevet ham ud af bonusordningen fra kl. 10.30, og han ville ikke Skabe vanskeligheder for Jens Christensen. Han har erkendt, at det ville have Været korrekt at stemple ud. Han har videre forklaret, at han Først cyklede til synd Bopæl for at Hente synd sparekassebog, girokort mv og tog derfra til Sparekassen. Hans lønkonto var overtrukket, og han ville forsøge på Få et lån. Han kom til Sparekassen kl. ca. 11,40, mænd FIK at vide, at fuldmægtigen, som han skulle tale med (hans Broder) Forst kom kl. 13.00. Efter at han Havde Været på posthuset, Hvor han betalte Forskellige beløb, tog han hjem. Kl. 13,00 kom han på ny til Sparekassen, Hvor han efter en time, opnåede et lån på 1,500 kr.. .. Han tog derefter til restaurant “Hatten” for at betale en regning, har der skulle Været betalt den forudgående dag. Jeg Restauranten, hvortil han kom kl. ca. 14.10, traf han Først da og derefter til andre, som han Havde noget at tale med om. Kl. ca. 15.00, medens han sad Sammen med flere personer, kom formand Jens Christensen Gennem lokalet. Karl S. Jessen bod Jens Christensen på en øl, mænd Jens Christensen forlod Restauranten. Da driftleder Svend Aage Christiansen Samtidig var blevet fastsat udenfor, snakkede de ved bordet Lidt om, hvad Det kunne betyde. Karl Jessen blev derefter i bil kørt ud til virksomheden, hvortil han kom ca. 15,40. Han gik straks i omklædningsrummet for at klæde om (arbejdstiden sluttede kl. 16,00) mænd driftleder Svend Aage Christiansen meddelte ham, at han var bortvist. Driftlederen gav de andre arbejdere besked om bortvisningen og begrundede den med på Karl Jessen var blevet truffet på et værtshus. Karl Jessen talte lidt efter med driftlederen på dennes kontor, og bad this om på Kontakte lagerchefen, Hvilket dog ikke var Muligt, da han var Taget til sit sommerhus. Mandag den 27. Oktober, mødte Karl Jessen op på virksomheden kl. 07.00, mænd Hans kort var Fjernet, og bortvisningen blev fastholdt. Han FIK sine kolleger til at undlade at Strejke som Følge af bortvisningen, idet han sagde, at organisationerne Måtte Klare sagen, og der ville blive Holdt et møde. På forespørgsel, har han som Grund til, at han ikke i Løbet af eftermiddagen den 24.. .. Oktober, telefonerede til Virk-somheden om sin forsinkelse, angivet, at der ikke var travlt på virksom-Heden den dag. Han FIK i Restauranten 3 OL og var ikke beruset. Han har ikke fået nyt arbejde. Som dokumentation for rigtigheden af Karl Jessen `s forklaring, om hvad han foretog sig den 24. Oktober, er fremlagte erklæringer fra Sparekas-sen, servetricen på Restauranten og fra de tre personer, som han traf der, samt kvitteringer fra servetricen og posthuset og udtog af Hans lønkonto i Sparekassen. I en skriftlig bekräftelse af bort visningen, begrunder virksomheden den — ne med “Forskellige uregelmæssigheder”. Driftleder Svend Aage Christiansen har for voldgiftsretten udtalt, at der herved alene sigtes til det, der passe-rede den 24. Oktober. Formand Jens Christensen har forklaret, at han fungerede som lagerchef i dennes fraværelse. Kl. 10,45 den 24. Oktober sagde Karl Jessen til skinke, ved han Havde fået fri en times tid til på Tage til fagforeningen. Jens Christen-sen ventede ham tilbage kl. 12,30 og gav En anden søn fra Dette Tidspunkt. Da Karl Jessen ikke kom, og dennes kolleger sagde, at han var på fagfore-ningskontoret, telefonerede han kl. ca. 13,30 dertil og FIK at vide, at Karl Jessen ikke Havde Været der, mænd på mand Forventede, at han ville Komme. Han underrettede driftleder Svend Aage Christiansen, der også telefone-rede til fagforeningen. Driftlederen og forvalteren korte derefter til restaurant “Hatten” Hvor han Så Karl Jessen Sidde. Karl tilbød ham en øl. Da Karl kom tilbage til virksomheden Lidt før kl. 16.00, virkede han beruset. Efter at Karl var blevet bortvist, beskyldte han i overværelse af andre, Jens Christensen til At være fuld af løgn, Hvilket this ikke ville höre på og gik. En af karl Jes-sen `s kolleger, dyssede skinke ned. Der var den pågældende eftermiddag, travlt på som sædvanlig virksomheden. Driftleder Svend Aage Christiansen har forklaret, at han kl. ca. 14.00, tele-fonerede til fagforeningsformanden, der talte om et møde, som Karl skul-le rapportere om. Senere Så han Karl på restaurant “Hatten”. Da Karl Jes-sen kl. ca. 15,45 kom tilbage, bad han Karl forlade virksomheden. Karl Jessen var Temmelig beruset, han snublede over ordene. Driftlederen sammenkaldte personalet og fortalte, at Karl Jessen, var blevet bortvist. Når Karl Jessen efter tilladelse, besøgte fagforeningen, FIK han sin løn, mænd udgik af bonusberegningen. Der Havde Været Nogle vanskeligheder med Karl Jessen I forbindelse med samarbejdsudvalget, mænd, det var blevet ordnet. Forbundet har nedlagt påstand om genansættelse af Karl Jessen, supsidi-Aert om en Erstatning, svarende til 4 måneders løn I henhold til fælles-overenskomstens § 13. Stk. 11. Virksomheden, der har Været repræsenteret ved advokat har nedlagt påstand om, at bortvisningen kendes berettiget, og på Karl Jessen således Hverken har krav på løn eller genansættelse, susidiært at der tilkendes Karl Jessen da Mindre Erstatning udgangen 4 måneders løn. Forbundet har gjort gældende, at bortvisningen har Været uberettiget. Karl Jessen Havde fået fri til at ordne personlige forhold, og der kan I SA-Danne Tilfælde let opstå forsinkelser, således som der gjorde det for Karl Jessen, da han ikke straks Kunne træffe fuldmægtigen i Sparekassen. Forbundet bestrider, at han var beruset. Han Havde kun drukket 3 øl. For-Bundet Havde dernæst henvist til, sted på bortvisningen fandt, uden på Karl Jessen FIK Adgang til at forklare sig. Karl Jessen `s forhold den pågæl-dende dag, Hvert var i Fald ikke Så graverende, at de Kunne berettige til en bortvisning. Virksomheden har anført, at Karl Jessen den pågældende dag Så groft har overtrådt, de for ansatte gældende regler, på en øjeblikkelig bortvisning har Været berettiget. Han bad sig fri for på Besøge fagforeningen og hende, med stemmer det, at han ikke stemplede ud. Det Afgørende er imidlertid ikke, hvorfor han bad sig fri, mænd på han tidsmæssigt overskred tilladelsen med flere timer uden at telefonere til virksomheden, og det var klart, at tilladelsen ikke omfattede et restaurantbesøg på jeg Hvert Fald halvanden time. Ved de afgivne forklaringer må det dernæst anses bevist, at han var beruset, da han vendte tilbage til virksomheden. Det ville VAERE svækken-de Både for virksomheden og for fagforeningen, Hvis der ikke blev skredet ind overfor tillidsmanden i et sådant tilfælde. Virksomheden har herved peget på, på det passerede Bliver Almindelig Kendt Jeg DA Mindre af. For virksomheden var det Nødvendigt ikke skamplet på opsige tillidsmanden med varsel, mænd straks At bede ham forlade virksomheden. For SA VIDT Ängar Förbundets påstand om genansættelse, har virksomhe-den anført, at genansættelse Vil SKRIDT mod fagretlig praksis, og på tillids-mandens adfærd I denne sag jeg Hvert Fald må udelukke genansættelse. Da der ikke har kunnet opnås Flertal blandt de af Parterne Valgte vold-giftsmænd, Træffes afgørelsen af opmanden, der udtaler. Det kan ikke anses godtgjort, at Karl Jessen har Givet lagerchefen, der ikke har udtalt sig i sagen, urigtig oplysning om grunden til, at han bad sig fri. Det er vel uheldigt, at han ikke stemplede ud, Mænd der Findes under de foreliggende omstændigheder ikke på Kunne lægges Afgørende vægt herpa ved Sagens afgørelse. Karl Jessen er imidlertid klart gået ud over den meddelte tilladelse til på Holde fri, dels ved at blive borte væsentlig længere Ende tilladt, dels ved at slå sig ned på en restauration, Hvor han i selskab med andre, drak øl – efter hans egen forklaring og servitricens er-klæring, tre øl, Hvilket efter driftleder Svend Aage Christiansens og forval — ter Jens Christensen `s forklaringer, Kunne mærkes på ham, da han kort før arbejdstids ophør kl. 16.00, kom tilbage til virksomheden. Det passe-rede, giver formodning om, at han ikke ville VAERE vendt tilbage Denne eftermiddag, Hvis ikke de til ledere Havde opsøgt skinke på Restaurationen. Det Findes graverende, at han som tillidsmand således har misbrugt den givne frihed, og virksomheden Findes – Uanset at der efter det oplyste, må antages At være tale om et enkeltstående Tilfælde – at have Haft tvin-gende Årsager til at afskedige ham. Afskedigelsen med varsel efter overenskomsten ville således have Været berettiget. En bortvisning af en tillidsmand uden varsel må imidlertid forudsætte en forseelse af ekstraordinær grov karakter, at det af hensyn til virksomhe-den, forholdene på Denne eller lignende ikke kan forlanges, at virksom-Heden skal Bakke tillidsmanden forblive på virksomheden i opsigelsesperi-Oden. I det foreliggende Tilfælde Findes tillidsmanden `s forseelse, således som det Tegner sig, efter den af ham afgivne forklaring og de til Øvrige oplysninger, Uanset huler Alvor, ikke ved er berettiget til bortvisning. Genansættelse Findes ikke på Kunne Komme på tale, Mænd der Vil VAERE på tilkende Karl Jessen, en Erstatning på Manglende varsel. Erstatningen på fin-des Burde bestemmes til 4 måneders løn, efter hans Indtjening på virksomheden. Som sagen foreligger, er der ikke Grundlag for en nærmere fastsættelse af erstatningsbeløbet. Eventuel uenighed om fastsættelsen må afgøres ad fagretslig vej. Herefter afsiges sålydende K e n d e l s e: Frigoscandia A / S Vejen, bor til Karl Jessen betale en Erstatning svarende til 4 måneders løn. Hver del Baerer sine omkostninger og betaler halvdelen af opmanden `s honorar og udlæg til kendelsens beskrivelse. København, den 28. Januar 1981. Th. Gjerulff

Miljøformand Karsten Mørk (Miljøberetning)

Beretning for miljø og sikkerheds perioden Maj 1978 – maj 1980. De sidste 2 års arbejde på arbejdsmiljøfronten i landsklubben, har Naturligvis Været præget af kølehusrapporten, og Arbejdet med på Få den omsat i Konkrete arbejdsmiljøforbedringer. Umiddelbart efter landsmødet i Ålborg, blev vi kontaktet af Magnus Demsitz, der ville lave en arbejdsmiljøundersøgelse om kølehusene i EF og Spanien – Så vi skulle deltage i den danske del af undersøgelsen og Bista ved udtagelsen af kravene. Rapporten skulle i første omgang belyse Hvordan man fastsatte vægtgrænserne i de Øvrige EF-lande, NetOp Fordi arbejdsgiverne i de forhandlinger der Havde kørt Om dette spørgsmål, Havde talt Imod en Nedsættelse af vægtgrænserne, idet manden po-stulerede, at noget sådant ville Skabe konkurrenceforvridning – og umuliggøre i Danske kølehuse FIK andel i EF-interventionskødet. På Denne påstand ikke Holdt ved et nærmere eftersyn – SAS bl.a. da rapporten Ende-Lig forelå – det var rigtigt at der ikke var vægtgrænser i de andre EF-lande, mænd, det var heller ikke Nødvendigt, da manden Rundt om Havde fundet Tekniske løsninger der fjernede de manuelle løft, som vi kender dem herhjemme, Det var altså ikke konkur-renceforvridning At gennemføre Forbedringer som eks.. .. En Nedsættelse af vægt-Grænsen, mænd NetOp de danske frysehuse, der Havde undladt at investere i Disse Forbedringer, Havde lukreret på de Øvrige EF-landes Manglende vægtgrænser – vi behöver heller ikke vægtgrænser hende Hvis vi kan slippe for at slæbe rundt på kød — – kroppene eller det Øvrige guder. Allerede Inden pressemødet Hvor rapporten skulle forelægges, Havde manden fra ar-bejdsgiverside anmodet om en drøftelse af Rapportens punkter – Denne drøftelse endte med enighed om at lave en brancheaftale til Forbedring af arbejdsmiljøet, in-denfor de Kommercielle frysehuse. Der blev herefter nedsat et underudvalg under Branchesikkerhedsråd 4 (en gros og transport) med følgende sammensætning: Fra OS: Magnus Demsitz, Anker Hansen, Karl Jessen og undertegnede og fra Arbejds-giverne: Konsulent Tage Løbner, Ole Jacbsen Frigoscandia, Orla Nordstrøm, Agri-Norcold, Enevoldsen, Grenå Frysehus og Jørgen Larsen, Cold Stores. Der opstød imidlertid Problemer undervejs, idet en aftale Sådan Ville Få virkning ud over BSR 4 `s område, idet BSR 9, der dækker Nærings og Nydelsesmidlerne, også har folk der beskæftiges med lignende funktioner, eks .. På slagterierne og i iscremeproduktionen. Man besluttede derefter at færdigbehandle Nogle af de Ting der Kunne opnås enig-hed om Kunne behandles og herefter Sende resten i Arbejdstilsynet til videre ud-valgsbehandling på sædvanlig vis. Vi var ikke begejstrede for Denne ordning, idet vi af bitter erfaring ved at det er no-get der TAGER tid – meget lang tid; mænd vi ville på Den Anden Side ikke løbe fra de muligheder der lå, alternativet var blevet Så på det hele skulle igennem et AT udvalg og Naturligvis med de nævnte forsinkelser. Der er i udvalget opnået enighed om arbejdstøj, opvarmede lastbil og den færdige aftale Vil blive fremsendt Husene, när den ligger i underskrevet stand. Vi fremsender resten til AT og det er: Håndteringsregler, pauser, varmestuer, BST. Udover Dette HAR DET Især Været Spørgsmålet om vægtgrænserne, der har Været på programmet – hun har mand fra arbejdsgiverne forsøgt på Ændre gældende regler og har også spillet på i Reglerne ikke fortolkes ens overalt – Dette har vi rådet bod på – idet vi i samarbejde med Transportgruppen har Udarbejdet en rundskrivelse der skal tjene, som en præcisering af de gældende regler. Rundskrivelsen er omdelt. JEG VIL hun ikke undlade Gøre opmærksom på i afsnittene om Manuel transport over skulderhøjde og under knæhøjde – hende er der Så ganske afgjort Mulighed for på Få gennemtrumfet Tekniske løsninger, der i sin udformning Vil minde meget om de Ting der er vist i kølehusrapporten. Det skulle VAERE unødvendigt At gøre opmærk-som på I denne SKRIVELSE skal efterleves. Det skal også nævnes hende på VI Stadig venter på udspillet omkring Hovedbekendtgø-relserne og for vort vedkommende, Især den der omhandler om manuel transport – Her er det igen vores søde små, venner arbejdsgiverne, der forsøger at forhale sagen – det gør Naturligvis også rundskrivelsen mere vigtig. Fremtiden: De Kommende års arbejde, Vil Naturligvis VAERE Koncentreret om på Få de sidste af vore krav gennemført, dels Gennem AT, mænd Naturligvis også lokalt, hvor det er muligt. Selvom vi står med en brancheaftale klar, er kampen ikke tøs af den grund – vi skal Fortsat VAERE på stikkerne, sa vi kan Følge aftalen op, til gavn for ikke kun os selv, mænd også Fortsat VAERE på stikkerne, sa vi kan Følge aftalen Op til gavn for ikke kun os selv, mænd også Fortsat som foregangsmænd i arbejdsmiljøspørgsmål. Referent Miljøformand Karsten Mørk.

Frysehuse i Danmark

RAPPORT

Fra kølehusprojektet.

Fra perioden 23/5 til 27/7- 1984

Udarbejdet V/ konsulent Finn Gregers Larsen, Esbjerg.

Projektet har kørt over 9 uger, med besøg på 69 virksomheder fordelt på 21 SID-afdelinger over hele landet.

Projektets formål:

Registrering af køle/frysehusbranchen i Danmark, med henblik på, at landsklubben kan yde en mere målrettet indsats for hvervning af nye medlemmer, samt for dets virke for forbedrede arbejdsforhold i branchen.

Endvidere oprettelse af kontakter mellem Landsklubben og SID-medlemmerne på de enkelte virksomheder.

Gennem tilbagemelding til de lokale SID-afdelinger, at formidle oplysninger om specielle problemer på det enkelte kølehus, sammenholdt med forholdene i kølehus branchen som helhed.

Rapporten er udarbejdet således, at der angives forslag tilløsninger, som kan an-vendes af de enkelte SID-afdelinger, Kølehusarbejdernes Landsklub og Forbundet.

Rapporten er opdelt efter landsdele, Nordjylland, Midtjylland, Sønderjylland, Fyn, Sjælland og Bornholm.

Delafsnittene for de enkelte landsdele, indeholder specielle bemærkninger og anbefalinger, som afdelingerne kan gøre brug af i det opfølgende arbejde.

Slutafsnittet indeholder generelle betragtninger.

Rapporten fremsendes til de implicerede afdelinger, Landsklubber og Forbundet.

Endvidere vil dagsrapporterne fra de enkelte virksomheder blive tilsendt Forbundet, Landsklubben, samt til de respektive afdelinger.

Nordjylland

SID-afd.: Lemvig, Struer, Hanstholm, Thyborøn-Harboøre, Frederikshavn A, Skagen og Hirtshals, med besøg på 24 virksomheder.

Der er mange fiskeindfrysningsvirksomheder under anførte afdelinger.De specielle miljøproblemer er her træk- og kuldegener som følge af dårlig indretning af indfrys- ningsproduktionen. I nogle tilfælde sker indfrysningen i samme hal som forarbejd-ningerne af fisk ved produktionsbånd, hvorfor arbejderne står i træk og kulde fra pladefryser, når denne åbnes. På nogle virksomheder, hvor der fryses fisk ind med lynfryser (båndfryser), har man klaret kuldeproblemet ved påfyldningsstedet, hvor fisken bliver ført ind i båndfryseren, og hvor mænd/kvinder står hele dagen, ved at sætte varmelegemer ved stedet, hvor de står, for derved at undgå kuldegener.

I forbindelse med kulde/trækproblemer som følge af pladefryser, er der steder, hvor virksomhederne har pånået dispensation.

Flere steder har man forsøgt kulde/trækproblemerne løst ved opsætning af plastfor- hæng mellem pladefryser og produktionshal.

Andre steder har man både plastforhæng, varmt termotøj og varmelegemer for at modvirke kulde og trækgenerne.

8 virksomheder har ikke opvarmede kabiner på truckene, men generelt kan det siges, at man i fiskeindfrysningsindustrien har opvarmede kabiner på truckene.

Der er generelt gode pausemuligheder, fra 3 til 7 faste pauser jævnt fordelt på hele dagen. Undtagelse herfra er Skagen ny Isværk og Hanstholm Isværk med 2 faste pauser om dagen.

Der er 6 etablerede klubber i Nordjylland, 1 som er medlem af Landsklubben (Skagen) og 5, som anbefales at indmelde sig i Landsklubben. Det anbefales, at SID-afdelingerne er behjælpelige med opstart af fællesklubber på de virksomheder, hvor det er anført i dagsrapporterne. Se endvidere rapportens slutafsnit.

Frysetillægget svinger lidt fra by til by. Det svinger fra 4,10 kr. til 4,75 kr. pr. time.

Nogle steder i fiskeindfrysningsindustrien får man ikke frysetillæg, bl. a. 2 steder i Lemvig.

Timelønnen svinger fra 54,70 kr. hos Struer Fjerkræslagteri til 72,00 kr. hos Hanstholm Fiskeindustri.

Gennemsnitslønnen for virksomhederne i Nordjylland er 61,16 kr. pr. time.

Midtjylland

SID-afd.: Horsens A, Bramming, Kolding og Esbjerg, med besøg på 16 virksomheder.

Der er fiskeindfrysningsvirksomheder i Esbjerg. De har pladefryser. Hos Poul Agnar forefindes pladefryser på dispensation, med træk og kuldegener til følge. Andre (se Frede Sørensen) har forsøgt at afhjælpe problemerne ved at sætte plaststrimmel- forhæng op som skillerum og kun bruge de døre i pladefryseren, som vender væk fra produktionshallen. Se dagsrapporterne.

9 virksomheder har ikke opvarmede kabiner i truckene.

På Scan Frost i Esbjerg fryses minkfoder ind i blokke, som stables inde i fryseren med håndkraft. Det vides ikke om der ydes frysetillæg. Der er ingen aftaler om varmestu-er ved manuelt arbejde i fryserum. De tager dog selv varmepauser efter behov.

Vong Frysehus ved Bramming har ingen overenskomst. Der er 3 ansatte, en HK èr, en SID`er og en, der kører med trucken og er chauffør, og forhenværende medlem af kristelig fagforening, nuværende medejer af frysehuset, ved at eje en anpart. Han er derved overflyttet til selvstændiges arbejdsløshedskasse, DANA.

Det anbefales, at der oprettes overenskomst.

Vong frysehus har endvidere lejet sig ind hos Esbjerg Industrifrys, samt bygget et stort frysehus i Hesselho, hvor der dog ikke er nogen ansat, idet frysehuset er lejet ud til Vejle Frysehus.

I Esbjerg ønskede følgende virksomheder ikke konsulentbesøg:

Esbjerg Industrifrys og Hugo Møgelberg, sidstnævnte af forsigtighed overfor industri spionage.

Der er 4 etablerede klubber i Midtjylland, hvoraf 3 er medlem af Landsklubben.

Forenede Isværker (Premier Is) anbefales indmeldelse i Landsklubben. Det anbefa-les, at SID-afdelingerne er behjælpelig med opstart af fællesklub på de virksomhe-der, hvor det er anført i dagsrapporterne.

Pauser: Det er i fiskeindustrien, man finder de bedste pausemuligheder, fra 3 til 6 pauser jævnt fordelt på hele dagen. Undtaget herfra er Vong frysehus og Premier Dybfrost med 2 faste pauser om dagen.

Timelønnen svinger fra 53,61 kr. hos Premier Is og Premier Dybfrost til 66,90 kr. hos Cold Stores i Kolding.

Gennemsnitslønnen for virksomhederne i midtjylland er 60,98 kr. pr. time.

Frysetillægget svinger fra 1,25 kr. til 4,75 kr. Flere virksomheder yder ikke fryse-tillæg.

Sønderjylland

SID afd. Bov

Besøg på 5 virksomheder.

På de 5 virksomheder, er der kun én truck med opvarmet kabine.

Resten af virksomhederne har ikke opvarmede kabiner.

Der anbefales tillidsmand/talsmand på følgende virksomheder: Peter Hansen A/S, Padborg Frysehus A/S og Danexim A/S. Der blev valgt tillidsmand på Interfrost i Padborg.

En del arbejdsgivere overholdt ikke overenskomsten vedrørende overarbejds-betaling. Dette bliver bragt i orden.

Der er 2 virksomheder, Danexim A/S og Peter Hansen A/S, som kun vil ansætte løsarbejdere. Det vides ikke om løsarbejderne får overenskomstmæssig betaling.

Der er ingen aftaler om afvarsling

På virksomhederne i Padborg er der 3 pauser jævnt fordelt på hele dagen. Undtaget herfra er Danexim og Peter Hansen, med kun en fast middagspause om dagen, derudover ingen regler for pauser.

Det anbefales at afdelingen er behjælpelig med opstart af fællesklub, som omfatter de i dagsrapporterne omtalte virksomheder.

Timelønnen svinger fra 55,31 kr. på Padborg Frysehus til 64,40 kr. hos Cold Stores i Padborg.

Gennemsnitslønnen for virksomhederne i Sønderjylland er 59,45 kr. pr. time.

Frysehustillægget svinger fra 2,50 kr. til 4,75 kr. Der udbetales ikke frysehustillæg på flere virksomheder i Padborg.

Fyn

SID-afd.: Odense L&H og Nyborg A.

Besøg på 4 virksomheder.

Der er opvarmede kabiner på 2 truck hos een virksomhed, resten har ikke opvar-mede kabiner på truckene.

Der er fra 2 til 3 pauser om dagen. På Frigodan var det dog svært at holde mere end de 2 obligatoriske pauser.

Der anbefales valg af tillidsmand på Bellinge Frysehus.

Arbejderne hos Beauvais i Odense ønskede optagelse i Landsklubben. Det anbefales at opstarte en lokalklub, og lade SID afd. Fabrik anerkende denne klub, hvorefter klubben kan melde sig ind i Landsklubben.

Hos Beauvais er der underbemanding i betragtning af det akkordarbejde, der skal udføres om dagen. Arbejderne har et ønske om at komme tilbage i afd. L&H igen.

Der er klubber på 2 virksomheder, en fællesklub på Beauvais A/S og en klub på Nyborg Lynfrost. Sidstnævnte er medlem af landsklubben.

Det anbefales, at Odense L&H er behjælpelig med opstart af lokalklubber, der er omtalt i dagsrapporten.

Timelønnen svinger fra 55,40 kr. hos Frigodan ca. 65,00 kr. hos Nyborg Lynfrost.

Gennemsnitslønnen for virksomhederne på Fyn er 63,09 kr. pr. time.

Frysehustillægget svinger fra 2,50 kr. til 4,75 kr. pr. time.

Sjælland

SID-afd.: Næstved, Hvidovre, Kbh. L&H og Frederiksværk.

Besøg på 10 virksomheder.

Varmestuer ved manuelt arbejde i fryserum forefindes 2 steder, Næstved og Hvidovre. De har også varmestuer.

Resten af virksomhederne har ikke varmestuer som regel. De tager selv pauser efter behov.

Der er fiskeindfrysningsvirksomhed i Frederiksværk, hvor der står pladefrysere i produktionsrummet, med træk/kuldegener som følge.

Der er dog et forhæng mellem pladefryserne og produktionsrummet, men dette forhæng hjælper ikke meget mod træk/kuldegener.

Der anbefales en hjælpeordning til ”nakkemanden” (en mand, der løfter kasser med iset fisk op til en maskine, og kører een fisk (torsk) ad gangen igennem maskinen, som tager hovedet af fisken). En løfte ordning ville hjælpe ”nakkemanden” meget.

Trucks med opvarmede kabiner er der hos Sydhavnens Frysehus og Frigo Scandia på Avedøre Holme. Man er også ved at få opvarmede kabiner på trucks hos Cold Stores i København.

Resten af virksomhederne har ikke kabiner på truckene.

Der anbefales valg af tillids/talsmand på følgende virksomheder: Fisketorvets Is og Frysehus, Sydhavnens Frysehus og Es Cold.

Der anbefales oprettelse af overenskomst hos Sydhavnens Frysehus.

Der var uorganiserede arbejdere hos Sydhavnens Frysehus, Cold Stores i Tåstrup, Fisketorvets Is og Frysehus og hos Cold Stores i København.

Det anbefales, at SID-afdelingerne er behjælpelige med opstart af såvel lokal-klubber, som fællesklubber, der omfatter de i rapporterne omtalte virksomheder.

Timelønnen svinger fra 50,60 kr. hos Sydhavnens Frysehus til 70,00 kr. hos Frigos-candia, Avedøre Holme.

Gennemsnitslønnen for virksomhederne på Sjælland er 63,36 kr. pr. time.

Frysehustillægget svinger fra 3,00 kr. til 4,75 kr. pr. time.

Bornholm

SID-afd.: Hasle-Rønne og Østbornholm.

Besøg på 10 virksomheder.

Der er udelukkende indfrysning af fisk på Bornholm.

Der er mange nye virksomheder, hvor der er taget højde for kulde/trækgener ved skabs/pladefrysere. Der er særskilt rum til pladefryser med automatisk lukkelige døre ind til produktionshallen. Undtaget herfra er Nordfilet A/S i Nexø, hvor plade-fryserne står i produktionshallen, uden afskærmning for kulde til de stillestående arbejdere ved produktionsbåndene. Det ville være muligt at sætte afskærmning op.

Der er endvidere træk og kuldegener i pakke- og udslåningshallen hos Dansk Andels-fisk i Nexø. I pakkerummet står 4-5 mand og fylder paller med pakket fisk. Derefter sætter man plastikposer over pallen og krymper plastikposen med en gasbrænder. Denne brænding giver dampe fra sig, og der er ingen udluftning i lokalet. Det er giftige dampe, der kommer fra det brændte plastik.

Der er opvarmede kabiner på trucks i alle virksomhederne. Hos Kjærenæs i Allinge er det dog plastikkabiner, og ikke ret god varme.

Der er 4-5 pauser jævnt fordelt på hele dagen.

Timelønnen svinger fra 54,00 kr. hos Dansk Andelsfisk til 63,00 kr. hos A. Espersen A/S.

Gennemsnitslønnen for virksomhederne på Bornholm er 59,19 kr. pr. time.

Frysetillægget svinger fra 2,10 kr. i 2 timer dagligt til 7,26 kr. for truckfører, som kører i fryseren. Frysetillægget for ikke-truckførere er 2,16 kr. for alle arbejdstimer.

Afslutning

Resultaterne er: Registrering af 69 virksomheder. Der er oprettet kontakt til 50 kontaktpersoner, som i de tilfælde, hvor der ingen tillidsmand/talsmand er på virk- somheden, vil være emner til et sådant valg.

Endvidere er der registreret virksomheder, hvor der ikke er lokalklub. Disse virksom-heder har i nogle tilfælde kun ansat 2 til 10 mand i indfrysningsafdelingen. I disse tilfælde vil det være muligt at oprette en fællesklub, som omfatter alle virksomhe-der indenfor indfrysning i samme by.

Hvor der er få ansatte, vil etablering af en fællesklub kunne få antallet af klubmed-lemmer op på er sådant niveau, at der vil være emner nok til bestyrelsesposter, samt et medlemsgrundlag, så kontingentet kan holdes forholdsvis lavt. Endvidere vil der være medlemmer nok til stemmeberettiget delegeret på Kølehusarbejdernes Landsklubs landsmøder.

Termotøj osv. er noget man får på alle virksomheder i hele landet. Det går derimod trægt med opvarmede kabiner på trucks. Her kan man se, at fiskeindustrien er langt fremme.

Der er ikke vægtgrænseproblemer på virksomhederne. Med få undtagelser overhol-des vægtgrænserne over hele landet.

Der skal satses meget på bedre regler indenfor plade- og båndfryserområdet. Dette område virker forsømt lovgivningsmæssigt.

Pauser ved manuelt arbejde i fryserum er også et område, der er forsømt. Der mangler nogle rammeregler.

Indenfor fiskeindustrien er der nogle gode pausemuligheder, som det er værd at se på.

Der er registreret en koncern, som består af fryse/isværker i Skagen, Frederikshavn, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn, Thy, Lemvig og Esbjerg. Det er Claus Sørensen A/S i Esbjerg, som står for aktiemajoriteten i denne række virksomheder.

Der er givet udtryk for et behov for at snakke sammen med andre i koncernen. Her vil Kølehusarbejdernes Landsklub være det rette forum.

3 kølehusarbejdere fra Odense

Referat af uddannelseskonference

for kølehusbranchen i Århus d. 28.11.1996

Pkt. 1)     Velkomst

Der blev budt velkommen til konferencen ved henholdsvis advokat O. Bjørn Andersen, AHTS, samt ved Bent H. Nielsen, Kølehusarbejder Landsklub.

Pkt. 2)     Voksen Erhvervs Uddannelse

Jens Erik Christensen, SID Esbjerg Transport, samt afdelingsleder Mogens Findalen AHTS, kom i deres oplæg bl. a. ind på den nye, reviderede Voksen Erhvervs Uddannelse for chauffør, lager- samt transportområdet (herefter VEU), der træder i kraft pr. 1. januar 1997.

Der vil være mulighed for specialisering inden for områderne landevejstransport, banetransport, post, havn og terminal, lager og distribution, personbefordring, redning og brand, flytning samt lufthavne. Det skønnes, at ca. 120.000 personer er beskæftiget inden for disse brancher.

Som noget nyt vil 1., 2., 3., og 4. skoleperiode være fælles for alle underbrancher. Specialiseringsperioderne vil være af ca. samme længde som de fælles skoleperioder.

Der gives merit til voksne over 25 år med relevant erhvervserfaring.

Man kom endvidere ind på, hvorfor en egentlig faglig uddannelse inden for trans- portområdet trænger sig mere og mere på, idet man i den forbindelse pegede på følgende væsentlige grunde hertil:

  • Udviklingen i transporterhvervet
  • Fremtidige krav på arbejdsmarkedet
  • Nye kvalifikationer
  • Ufaglærte er på sigt på vej ud af arbejdsmarkedet
  • Nye certifikater er på vej
  • Større udbredelse i ISO-cetifisering

VEU er uddannelse for voksne lærlinge over 25 år, som har mindst 1 års forud- gående praktisk erfaring fra arbejdsmarkedet. Disse erfaringer inddrages i under- visningen.

Den teoretiske undervisning består bl.a. af uddannelse i ny teknologi (herunder EDB/datalære), erhvervelse af certifikater (herunder stort kørekort m. v.), uddan- nelse i kommunikation (herunder dansk og fremmedsprog) samt undervisning i samarbejde.

Lærlingene lærer bl. a. at opbygge et lager helt fra bunden, hvor lagerstyring via EDB er en integreret del af undervisningen.

Der er p.t. ingen motiverende ”gulerod” til lærlingene i kraft af højere løn efter endt uddannelse, men der er til gengæld mange fordele – som virksomheden har god nytte af – i kraft af gode, motiverede, fleksible medarbejdere, som efterfølgende selv deltager i planlægningen af arbejdet. De negative sider ved uddannelse kan være den omstændighed, at de færdiguddannede medarbejdere er så gode, at de måske under- tiden føler sig fristede til at søge nye og bedre lønnede udfordringer i andre virksom- heder. På den anden side vil de uddannede medarbejdere i en overtallig situation i virksomheden være godt rustede til nye jobs på arbejdsmarkedet.

Det andet uddannelsesforsøg på Nyborg Lynfrost, er et forsøg, som man har døbt ”Projekt Netværk”. Det er en jobrotationsordning, som retter sig mod ledige SIDère og KADère, der deltager i et forudgående virksomhedsrelateret og virksomhedstil-passet uddannelsesforløb af 13 ugers varighed på AMU Fyn, efterfulgt af 2 ugers praktik i virksomheden inden de slutteligt ”dibutere” som erstatningsarbejdskraft for faste medarbejdere, der således frigøres til deltagelse i opkvalificerede efteruddan-nelsesforløb. Der er således i kraft af denne ordning med erstatningsarbejdskraft i en perode skabt en merbeskæftigelse på 4×10 personer. Projektet er skruet sammen i et samarbejde mellem AMU Fyn, VUC og AOF, og en uddannelseskonsulent i AOF har været koordinerende tovholder i forbindelse med projektets afvikling. Virksomheden har også haft gode og positive erfaringer med dette projekt, og Benny Berthelsen mente, at modellen var et udmærket alternativ til den 2-årige VEU-model.

Erfaringer fra deltagelse i et VEU-forløb

Jan Ley, 30 år – der til daglig er kølehusarbejder og SID-tillidsrepræsentant på Agri Norcold`s afdeling i Esbjerg – redegjorde for sine erfaringer fra deltagelsen i et nu af- sluttet VEU-forløb. Jan Ley er nu færdiguddannet transportarbejder og tilbage i sit gamle job på virksomheden. Jan Ley var med på det første hold af VEU-lærlinge, som Agri Norcold startede op i et samarbejde med et antal SID-afdelinger. Det var et rent virksomhedshold bestående af 16 lærlinge fra virksomhedens afdelinger i henholdsvis Esbjerg, Hobro, Nykøbing Mors og Århus. Skole periodernes placering er sket under hensyntagen til virksomhedens ønsker, idet disse ofte placeres i perioder med lavt aktivitetsniveau. Den teoretiske undervisning er opdelt i hovedområderne grundfag, områdefag, specialefag (herunder kølehusspecialisering) samt valgfri fag. Såvel virksomheden som lærlingene har haft indflydelse på uddannelsesindholdet i forbindelse med de valgfri fag. Desuden er man i f. m. den teoretiske uddannelse endvidere blevet undervist i bl. a. logostik med virksomhedsspil, godskontrol, arbejdsmiljø, emballage, kundebetjening, kvalitetsbevidsthed, økonomi, arbejdsmarkedsforhold, samarbejde og fleksibilitet med indlagte virksomhedsspil. Endvidere er man blevet undervist i almene fag som dansk, engelsk og naturfag (fysik og kemi). Slutteligt har lærlingen i løbet af skoleperioderne også erhvervet en række certifikater bl. a. stort kørekort og truckkort.

Den praktiske uddannelse foregår i virksomhederne, hvor VEU-lærlingen beholder sit oprindelige arbejde og samtidig får mulighed for at afprøve de nye kvalifikationer.

I den nye uddannelsesstruktur vil den samlede uddannelse vare 2½ år…………….heraf 37 ugers skoleophold.

De overordnede rammer for uddannelsen afstikkes fra centralt hold, mens tilrette-

læggelsen foregår lokalt i et praktisk samarbejde mellem erhvervsskolerne og virk- somhederne. Et lokalt udpeget uddannelsesudvalg følger op på indholdet og kvalite- ten af uddannelsen samt udpeger censorer til svendeprøven, hvor de almene kund- skaber, hvor niveauet svarer til folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse.

Vilkårene for VEU-lærlinge og virksomhederne er som følger:

  • Gratis undervisning
  • Aflønning aftales parterne imellem
  • Praktikperioder afvikles i virksomhederne
  • Lærlinge får fri til afvikling af skoleophold
  • 3 mdrs. gensidig prøvetid – herefter er kontraktforholdet uopsigeligt
  • Hold kan sammensættes af èn eller flere virksomheder fra samme branche
  • Hold kan sammensættes af èn eller flere virksomheder fra forskellige brancher

Vedr. økonomien i f. m. etablering af uddannelse henvises til bilag 1.

 

 

 

 

 

 

 

Pkt. 3)     Den ny AMU-lov

Konsulent Aksel Neubert fra SID`s Transportgruppe redegjorde herefter for indholdet af den nye AMU-lov (jvnf. Bilag 2).

Pkt. 4)     Erfaringer med den bestående uddannelse

Erfaringer fra uddannelsesforsøg i Danisco Food Distribution A/S, Nyborg

Benny Berthelsen redegjorde – som uddannelsesansvarlig – for erfaringerne fra to forsøg med medarbejderuddannelse på Nyborg Lynfrost.

Det ene forsøg, er et forsøg med et hold VEU-lærlinge, der deltager i et 2-årigt uddan- nelsesforløb. Man har modtaget hjælp fra henholdsvis SID og AHTS til opstart.

VEU-lærlingene aflønnes med alm. overenskomstmæssig løn; dog får man p. t. ingen andel i P-lønsordningen. Der er indlagt 30 ugers skoleophold i forløbet, og erfaringer-ne med den teoretiske del af uddannelsen er gode. Der er endvidere indlagt et studie-ophold uden for landets grænser.

Der har været god overensstemmelse mellem uddannelsesplanerne og praktik-planerne.

Transportarbejderuddannelsen er en bredt anlagt uddannelse, der ikke kun snævert kvalificerer til beskæftigelse i en enkelt virksomhed eller branche inden for transport- området, hvilket kun er en fordel, idet man er bedre rustet til arbejdsmarkedet ved evt. ledighed.

Jan Ley understregede, at der er stor forskel på undervisningsformen i f. eks. Folke- skolen – som han husker den – og VEU-forløbet. Undervisningen er projektorien- teret og afvikles langt hen ad vejen som gruppearbejde. Gennemsnitsalderen på det første hold var 35 år.

Jan Ley sluttede sit indlæg med en varm anbefaling af VEU-forløbet og oplyste end- videre, at Agri Norcold er gået i gang med uddannelse af sit 2. hold af VEU-lærlinge.

Pkt. 5)     Diskussion og evaluering

Med udgangspunkt i de forskellige oplæg blev den fremtidige uddannelsespolitik inden for branchen diskuteret, og man enedes om – i erkendelse af tilstædeværelsen af et i fremtiden stadigt mere foranderligt, mere komplekst og teknisk mere kompli- ceret arbejdsmarked – at arbejde fremad mod følgende mål:

  • længerevarende, sammenhængende AMU-forløb med specifikt kølehusindhold
  • Det endelige mål er på sigt den egentlige erhvervsuddannelse
  • Oprettelse af efteruddannelse for uddannede transportarbejdere
  • Nedsættelse af paratetisk sammensat styregruppe                                 (4 personer fra arbejdsgiverside – 4 personer fra arbejdstagerside).

Pkt. 6)     Afslutning

Afslutningsvis takkede landsklubformand Bent H. Nielsen, oplægsholderne for gode indlæg samt de øvrige fremmødte for en konstruktiv og frugtbar debat.

REFERENT: Steen Horst (SID Odense Transport)

Kølehusarbejdere knoklede med kødkroppe med vægt på over 100 kg.

Kølehusarbejdere kæmpede for at få vægtgrænserne ned.

Arbejderne på kølehus Cold Store i Århus:

VI VIL IKKE SLIDE MED TUNGE SVINEKROPPE

Arbejderne på landets frysehuse vil ikke længere være med til at slæbe svinekroppe på 100 kilo eller derover. På Midtjysk Cold Store på havnen i Århus har arbejderne protesteret over det tunge job.

Fællestillidsmand Viggo Engholm Jensen, der er formand for kølehusar-bejdernes landsklub, har i et brev til ledelsen opfordret til, at man finder en løsning på problemet.

Viggo Engholm Jensen, er for tiden på ferie, men formanden for Lager- og pakhusarbejderne, Eigil Kragt, oplyser, at det bestemt er stort problem i det Århusianske kølehus.

Spaltes op

  • – Problemet er, at man skal have fat i kroppene flere gange, siger han. Dels skal de løftes fra kølevogne ind i pakhusene, dels op på kroge, så skal de ned igen og atter ud i kølevogne. Er kroppene tunge, er der godt nok to om arbejdet, men alligevel bliver byrden, ved at tage kroppene ned fra eller op på krogene, alt for stor.

–          Vi må undgå de tunge kroppe. På en eller anden måde, må leveran- dørerne sørge for at de spaltes yderligere op inden de når til kølehuse-ne, siger formanden.

Volapyk

Direktør Poulsen, Midtjysk Cold Store, siger at den megen snak om problemet, er det rene volapyk.

  • – Vi har ingen problemer, siger han. Er kroppene specielt tunge, er der altid to om arbejdet.
  • – Vi har netop snakket om sagen her på kontoret i formiddag, fortsætter han, og på kontoret er man enige om, at der ikke er noget problem.

–          Direktøren fortæller, at han har modtaget et brev fra fællestillids-manden om, at man ikke længere vil løfte de tunge kroppe. Men som formand for kølehusarbejderne, siger direktøren, bliver han vel nødt til at sende sådan et brev. Det er bestemt ikke fordi vi har problemer her.

Uheldige eksempler

Fagforeningen og dens arbejdskonsulent Magnus Demsitz er imidlertid af en anden mening.

Autoriteterne giver dem ret: 100 kilo er for meget.

  • – Det er 75 kilo også, siger konsulent Magnus Demsitz, Dansk Arbejdsmands og Specialarbejderforbund, til vort blad.

–          Arbejdstilsynet er opmærksom på sagen, der er et udvalgsarbejde i gang om nye vægtgrænser. De nuværende regler, der sætter 100 kilo som maksimum, er fra 1962, og de er ikke acceptable mere. Vi har set for mange uheldige eksempler, og jeg ved, at man i Arbejdstilsynet har samme opfattelse. Vi stiler imod en højeste vægtgrænse på 50 kilo pr. mand.

Arbejderne er indklaget for Arbejdsretten for arbejdsvægring, som i øvrigt har medført, at de tungeste svin dirigeres udenom de pågæl-dende frysehuse og sendes til Hamborg i stedet. Vi eksporterer såle-des ikke bare svinekødet, men også de arbejdssygdomme, der følger med at skulle slæbe rundt på de store kroppe.

50 blev invalide af at slæbe på døde svin.

Kølehusarbejdere må dagligt slæbe rundt med 60 – 70 tons kød.

Fra Ekstra Bladets Jyllandsredaktion.

Et af landets hårdeste erhverv – arbejdet i kølehusene – tæller i dag 40 – 50 invaliderede. I denne branche er det en dagligdags begivenhed, at nogle bukker under for det hårde fysiske pres, men nu er 300 arbejdere i landets kølehuse gået i auktion for at få menneskelige vilkår.

  • Det er chokerende, at man udsætter arbejdere for så enorme byrder, som der her er tale om, siger DASFs miljøkonsulent Magnus Demsitz til Ekstra Bladet. – Ofte må kølehusmedarbejdere en dag igennem bære 60-70 tons kød på ryggen. Det er der ingen, som kan klare i længden, og det er ikke for tidligt, at Arbejdstilsynet nu griber ind.

Situationen forekommer ikke mindre urimelig, når man samtidig ved, at kølehusarbejdere kan få tålelige vilkår, hvis virksomhederne blot investerer i tekniske foranstaltninger, siger miljøkonsulenten.

FORKASTELIGT

Formanden for kølehusarbejdernes landsklub, Viggo Engholm Jensen, Århus, siger:

  • Det er forkasteligt, at vi i vores branche skal sætte helbredet på spil. 40-50 af vores kolleger er i dag invaliderede på grund af overbelastning. Hvor mange skal endnu bukke under, inden forholdene bliver bedre.

Arbejderne i frysehusene i Randers, Esbjerg, Kolding og Århus vil ikke længere godvilligt slide sig op på deres arbejdspladser. De har nu i fire uger nægtet at slæbe rundt med kødkroppe, som vejer 100 kg. og derover. De har selv sat maksimumgrænsen til 75 kg, men det er også for meget, mener man i det udvalg, som kæmper for at løse arbejdernes problemer. 50 kg. vil være rime-ligt, og er det forhandlingsresultat udvalget håber at nå frem til.
SLIDT OP

  • Det er ikke blot arbejdet med at bære kødkroppe på ryggen, som har slidt arbejdskammerater op alt for tidligt, siger Engholm Jensen videre. Arbejdet er direkte usundt på grund af de store temperatursvingninger, vi udsættes for. Vi kan stå udendørs i 25 graders varme og slæbe og svede, for derefter straks at gå i et kølehus med lige så mange minusgrader. Så er det som at få is ned af ryggen.

16,70 KR. I TIMEN

 

Gennem overenskomstforhandlinger de sidste 10 år har vi krævet en svalepause på 20 minnutter for at gå fra ”varmt til koldt arbejde”. Det er endnu ikke lykkedes at få det krav igennem.

  • Nogle vil måske nok sige:

Vi kan bare finde noget andet arbejde, fortsætter Viggo Engholm Jensen. Det gør de fleste også. Der er ikke mange, som kan klare det hårde arbejde i et kølehus gennem flere år. Lønnen er heller ikke tillokkende. Timelønnen er i dag 16,70 kr.

KROPPENS SMÅ SIGNALER (FARE)

Vi har et af de mest krævende arbejdsmiljøer overhovedet, arbejde i så forskellige temperaturer som vi gør hver dag, stiller helt særlige krav til vores krop, som hele tiden kører på højeste gear, som følge af de forskellige temperaturer.

Vores krop udsender hele tiden små signaler, små signaler der giver os et vink om kroppens reaktion i de forskellige arbejdssituationer, vi er i på en arbejdsdag, signaler der ikke lægges mærke til i begyndelsen, Først når kroppen begynder at reagere, først med små forandringer, såsom dårlig søvn, forskellige steder hvor der er mindre følelse end normalt. Det er noget den enkelte selv mærker.

Efter nogen tid går man til læge. Hans reaktion er næsten altid at give en recept på noget som han mener hjælper. For det er jo ikke en visuel sygdom, men kun symptomer han hører fortalt. Efter en tid og måske flere lægebesøg, stadig de samme symptomer, men ingen synlige sygdomstegn, mere medicin, stadig beroligende beskeder fra lægen, ja så lader man være med at gøre noget, for man føler sig lidt dum, og måske er man lidt pylret, er også medfødt autoritets-tro, tror på hvad lægen siger.

Symptomerne er forskellige, men kroppen udsender de små signaler hele tiden, vi skal bare lære at tolke dem rigtigt. Kald dette en advarsel, men jeg er selv på vej i det Arbejdsmedicinske system med arbejdsskader af både ældre og nyere dato, og jeg er overbevist om at havde jeg kunnet tolke min krops signaler på et tidligere tidspunkt, kunne jeg have undgået en masse bøvl og uro. Nu er det for sent på grund af min alder, men de yngre arbejdere skulle lære at lægge mærke til kroppens signaler, tolke dem rigtigt, og gøre noget før det er for sent, for jo ældre man bliver, jo sværere er det at gøre noget.

Mit forslag er at man lokalt, og på landsklubplan, samler så meget vi kan, om kroppens signaler. Dels daglige småting som er skyld i en eller flere sygedage, dels af folk der har fået stillet en egentlig diagnose. Det vil vi kunne få gavn og nytte af, det er bedre at forebygge end at helbrede.

Det er mit håb at min lille epistel, vil give stof til eftertanke og en snak om kroppens signaler, de bør ikke ignoreres, vi får kun den ene krop. Tolk signalerne rigtigt, og en masse bøvl kan undgås, hvis det opdages i tide.

Jeg vil gerne høre om det er mig der er et gammelt pylrehoved, eller om andre end mig har gjort sig tanker i den retning.

Jeg ønsker god arbejdslyst rundt i husene

Sikkerhedsrepræsentant Palle Vedel,

Kolding Frigo Scandia Nord

Kølehusarbejdere er holdt op med at vise tænder.

KØLEHUSCHEFER KAN DRILLE.

En dag var der en kølehuschef der ringede til mig og sagde han syntes at landsklubben er ved at blive noget af et tamt foretagende.

Det var dengang jeg sad i a/s bestyrelsen for kølehusarbejderne i Cold Store koncernen.

Kølehuscheferne havde det svært med ledelsen dengang, så det var med at få flyttet opmærksomheden et andet sted hen, det kunne de få ved at tirre mig lidt.

Det var rigtigt vi var blevet tamme, vi havde ikke strejket i flere måneder. Jeg tænkte hvad gør vi.

Dengang havde vi et godt samarbejde med stilladsarbejderne så jeg inviterede dem med til et tillidsmandsmøde i Århus, for at få sat lidt skub i tingene.

Da vi kom til mødet i Århus havde stilladsarbejderne èn med som de kaldte Jesus og han lignede ham også.

Jeg tænkte hvad har vi dog gang i.

Jeg kan huske at jeg sagde til formand Hans Kristoffersen fra Lager & Pak i Århus, at det er nu vi har brug for de venstreorienterede, og han sagde at så har I så sandelig fået fat i de rigtige.

Men jeg må sige at Jesus overraskede os meget positivt, for han var venlig og super intelligent.

Jesus sagde at det er godt I ikke er en kaffeklub som så mange andre klubber.

Stilladsarbejderne orienterede om hvordan de kørte deres klub. De holdt mange møder og på telefonmøder aftalte de hvad de skulle gøre, og når det så brændte på ringede de til deres medlemmer, som så kom og ordnede tingene ,det kunne være at pille et stillads ned eller blokere trafikken.

Sørg for altid at have en stram styring af medlemmerne og støt klubberne i alle forhold.

Hvis der er en strejke skal I være stærke nok til at beordre strejken slut.

Prøv ikke på at efterligne andre klubber. I har jeres egen landsklub, så lav jeres struktur, efterligninger bliver aldrig det samme.

Vores landsklub arbejder stort set efter samme principper. Vi holdt også telefonmøder og aftalte en plan.

Vi havde bare ikke en stram styring af medlemmerne. Så jeg konkluderede at en topstyring af landsklubben er det eneste der virker.

Den gamle formand for stilladsarbejderne Jacki Ørum sagde altid:  Vi har det bedst når vi kæmper.

 

Pin It