Landsmøder

koelehusarbejdere.Logo.2

Diktering af EU-mindsteløn vil betyde farvel til vores Danske Arbejdsmarkedsmodel og den Danske Velfærdsmodel

V. Ole Nors Nielsen

 

I åbningstalen i 2019 lancerede den tyske kommissionsformand Ursula vor der Leyen at der skulle indføres en lovbestemt mindsteløn i alle EU-landene.

Selve grundtanken kan måske være meget sympatisk i udryddelsen at socialdumping. Erfaringen fra de 21 lande som har en lovbestemt mindsteløn, viser at det ikke vil blive tilfældet, da mindstelønnen vil blive maximumslønnen

 

Der er ikke lagt op til at mindstelønnen skal være ens i landene, så det er ikke for at give lavtlønslande et løft, nej nogle lande kan risikere at den EU bestemte mindstelønnen bliver mindre end den de har i dag.

Tyskland indførte lovbestemt mindsteløn i 2006, dette har betydet at ca. 14.000.000 tyske arbejdere må betragtes som Working Poor, altså flere end et job for at tjene til dækning af de mest basale udgifter.

At det er kommet så langt at man har fremsat et direktivforslag om lovbestemt mindste løn er ubegribelig da det strider mod Lissabontraktatens artikel 153, stk. 5, hvori der står at Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret og lockout ret, som skal vedtages i de enkelte stater.

EU-kommissionen mener ikke at Danmark skal være nervøse da der står i direktivforslaget at hvis, hvis 70% (90% i ændringsforslag) af arbejdsmarkedet er dækket af kollektiv overenskomst bliver man fritaget for at indfører en lovbestemt mindsteløn. 74% af det danske arbejdsmarked er pt. dækket af overenskomst.

At Danmark bliver fritager er simpelthen ikke sandt, da en enkelt borger eller virksomhed kan rejse en sag ved EU-domstolen og påberåbe sig ret til at få indført en lovbestemt mindsteløn, alle er enig i at dommen vil give anklageren ret, da der ikke må ske forskelsbehandling.

I forslaget var der oprindeligt lagt op til at mindstelønnen skulle være 50 – 70 % af medianlønnen (123 – 75). Der er ikke sat beløb på mindstelønnens størrelse i forslagene som triolog forhandles pt. fordi så mener EU kommissionen at man ikke omgår artikel 153, stk. 5

Fagbevægelsen har siden Septemberforliget i 1899, haft retten til at organisere og tegne overenskomster, altså hovedaftalen, med konflikt- og sympatikonfliktret.

Hvis er firma overholder mindstelønskravet, arbejdsmiljøreglerne og uddannelseskrav, vil vi til en hver tid miste retten i forhold til hovedaftalen da EU love/bestemmelser altid vil stå over national lovgivning.

Mange tro at det kun vil være udenlandske firmaer som vil benytte sig af retten til at aflønne efter den lovbestemte mindsteløn, nej det vil også blive veletablerede danske firmaer. Eksempelvis Danfoss overholder overenskomster og lokalaftale i Danmark, men 5 km. syd for den dansk/tyske grænse aflønner de med den tyske mindsteløn, 9,46 EURO pr time. Også den tyske bilindustrien er presset, f.eks. Tesla aflønner også kun med mindstelønnen.

Mange er benovet over at den nye tyske regering vil hæve mindstelønnen til 12 EURO, men det er kun lige nøjagtig til den tyske fattigdomsgrænse.

Hvis en virksomhed bryder loven om mindsteløn mv. skal disse uenigheder så afgøre i arbejdsretten, nej de skal afgøres ved civil og/eller EU-domstolen.

En EU bestemt mindsteløn skal ikke forhandles af arbejdsmarkeds parter, nej det skal fastsættes af EU og den danske regering, det vil sige at skiftende regeringer kan fjerne eventuelle stigninger som en tidligere regering har vedtaget.

Den eneste lille trøst er at alle politiske partier (minus Radikal Venstre), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er indtil videre er enig i at der skal stemmes nej til indførslen af EU-mindsteløn, det samme mener Sverige, men i det store hele betyder det ikke ret meget da Danmarks indflydelse i EU svarer til 2,3%.

Det er slemt nok at vi mister retten til den Danske aftalemodel, hvad endnu værre er at det også er et frontalt angreb på vores Danske velfærdsmodel, som indbefatter en stor skattefinansieret offentlig sektor.

I dag er skattegrundlaget udregnet af en medianløn på kr. 123, så det siger sig selv at vi ikke kan opretholde en stor velfungerende offentligsektor hvis skattegrundlaget skal udregnes efter en løn på kr. 75. At det også er et frontalt angreb på vores offentlige sektor, er desværre ikke overraskende, da man i EU, i 2011 vedtog bl.a. mange stramninger, at den offentlige sektor i de enkelte lande skulle være så lille så muligt, med andre ord der skal ske udlicitering og privatisering. Samtidig med at den offentlige sektor i forvejen har stramme regler, pga. Budgetloven, som gør at den offentlige økonomi kun må stige med 0.5 % pr. år

Hvis direktivet vedtages, vil det ikke ”bare” være i andre lande, såsom USA England og Tyskland hvor begrebet Working Poor findes, det vil også ske i Danmark, hvor der vil blive tale om massiv løn- og socialdumping i sådan en grad som vi ikke kan forestille os.

Meningen med dagens happening er at få budskabet bredt ud, så det går op for alle borgere at dette er en bombe under vores danske arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel.

Ole Nors Nielsen 3F Aalborg  

Pin It