Landsmødet blev budt velkommen af John Bondebjerg formand for 3F Kolding og Per K. Jensen formand for landsklubben.
De kom blandt andet ind på at det er et jubilæums landsmøde, da det er 50. år siden at landsklubben blev startet med hjælp fra Anker Jørgensen.
Per sagde også at der af den grund var en reception om eftermiddagen.

 

Fanen blev båret ind af Bent Nielsen fra Kølehus Lauget under sangen: Når jeg ser et rødt flag smælde.
Efter at fanen var kommet ind, blev der sat en jubilæums plade samt en stift/søm på fanen.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigenter.
  2. Godkendelse af dagsorden.
  3. Bestyrelsens beretning
  4. Miljøformandens beretning
  5. Regnskab ved kassereren.
  6. Kontingent.
  7. Indkomne forslag.
  8. Valg.
  9. Eventuelt

Derefter blev følgende valgt til:

Dirigenter:                                      John Berg og Ole Nors

Referenter:                                    Ib Hansen og Lindy Grønkjær

Redaktionsudvalg:                     Henning Overgård, Steen Horst og Preben Balslev

Stemmeudvalg:                           Kristian Andersen, John Bondebjerg og Frank Jacobsen

Efter valg af dirigenter tog Ole Nors over og fik nedsat de udvalg og valgt de personer der skulle bruges efter indstilling fra bestyrelsen. Samt fik Ad. 2, godkendelse af dagsorden vedtaget.

Derefter blev generalforsamlingen udsat til søndag, så Jørn Hedengran og Klaus Lorentzen kunne komme med deres indlæg.

 

Jørn Hedengrander er lønkonsulent i transportgruppen.

Han fortalte om de produktivitetsfremmede lønsystemer der fra1958 og frem til i dag har været gældende på arbejdsmarkedet, hvor det især i 1969 kom en ny udformning med indførsel af P- lønsystemer, der skulle være til fordel for arbejdstager og arbejdsgive samt at organisationerne kunne inddrages.
Der er 4. forskellige typer af bonusordninger:

  • Produktivitetsbonus
  • Resultatbonus
  • Kvalifikationsløn
  • Jobvurderingsbonus

Produktivitetsbonus: giver en øget produktion og arbejder ud fra fastlagte normer og målinger i en periode.

Resultatbonus: tager afsæt i aftalte normer, kan for eksempel være sparede omkostninger i forhold til budgettal der så giver en bonus til medarbejderen.

Kvalifikationsløn: medarbejderen får tillæg for de kvalifikationer man har, for eksempel arbejdskendskab, fleksibilitet, uddannelse og ansvar.

Jobvurderingsbonus: Tillæg for at udføre bestemte arbejder.

I alle fire tilfælde skal der overvejes om det skal være en fællesbonus eller individuel bonus.

Der er i fællesoverenskomsten aftalt følgende ”Parterne er enige om at tilsige deres medvirken til at fremme udbredelsen af sådanne lønsystemer, hvor der er et egnet grundlag herfor.”

Betalingsfaktoren på de 41 kr. udhules og forringes for hver gang der er en stigning i timelønnen

Lokalaftaler indgås med den stedlige tillidsrepræsentant, så betalingsfaktoren på de 41 kr. kan godt fraviges hvis der er en lokalforhandling og det skal ikke forhandles i et SU udvalg. Husk at ved forhandling om betalingsfaktoren kontakt lønkonsulenterne i forbundet.

Der er efterhånden flere aftaler der sættes i bero:

  • Fordi der sker forandringer i vilkår på arbejdspladsen
  • Fordi man overgår til anden bonus former
  • Fordi man ikke kan håndtere ændringer
  • Fordi der mangler styring og indsigt
  • ”Drøftelse fra flere mål enheder modsat færre enheder”

Ændringer på arbejdspladsen (arbejdsvilkår)

  • Manglende ”aftale styring” (udvalg/gruppe/SU)
  • Manglende handlinger for eksempel ny teknologi (begge parter)
  • Justering af aftaler grundet nye arbejdsformer (nye normer)
  • Fusioner/virksomhedsovertagelse (tilpasningsforhandlinger)

Der var en del diskussion om løn systemerne og det er nok noget der skal holdes øje med.

Klaus Lorentzen: forbundet.

Kom ind på at:

  • Den nye overenskomst fra 2010, er ikke færdig trykt endnu, kommer forhåbentlig snart.
    • Landsklubben skal se på om ikke det er hensigtsmæssigt at samtlige køle/frysehuse i landet arbejder under den samme overenskomst, så det er den fra Frigoscandia (Bring)/Agri-Norcold der arbejdes ud fra.
    • I overenskomsten for 2010, er der kommet en regel ind om at der kan holdes møde, hvis der er tvivl om at en trailer/container er konflikt ramt eller ikke.

Udenlandsk arbejdskraft fra vikarbureaerne, de får ikke altid samme løn som fastansatte det er noget der skal holdes øje med. Prøv på at få dem organiseret.

Tillidsmand har ret til at se løn oplysninger på vikarerne, hvis virksomheden ikke vil udlevere dem skal det gå gennem afdelingen til forbundet, der så skal gå arbejdsgiverorganisationen.

Der er sket en holdnings ændring gennem nogle år i offentligheden om det er dårligt at underbetale udenlandsk arbejdskraft.

  • Ø Der blev spurgt til. Om ikke det ville være nemmere, hvis vi havde en overenskomst med ind til ledelsen når der skulle spørges om løn oplysninger på vikarer.
  • Ø Der blev svaret. Man skal gå til ledelsen og forlange at se løn oplysninger for en afdeling eller en gruppe for at anonymisere personerne. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så går man til afdelingen for at få hjælp.

Det er brugervirksomheden der har ansvaret for at vikarer har samme løn som de fast ansatte i en virksomhed. Der skal kontrolleres om vikarer og udenlandske arbejdere for samme løn som fastansatte.

Så det skal til at benyttes ofte for at bevise dens værdi over for arbejdsgiverne.

Miljøkonferencen er endelig blevet til noget. Den holdes onsdag den 29. september 2010 på TSU Simulatorcenter, Centerbakken 3, 7100Vejle.

Invitationen er sendt ud til virksomhedernes sikkerhedsorganisation. Da det vil være en fordel at begge parter deltager i mødet.

Sikkerhedsrepræsentanter har ret til at få fri med løn, til at deltage i konferencen.

 

Derefter blev landsmødet udsat til søndag, af hensyn til receptionen for landsklubbens 50. års jubilæum.

Søndagen startede med en kort orientering fra husene.

  • Esbjerg: Har nok at se til har fået ansat flere folk.
    Har ikke gang i uddannelse af personalet for nuværende.
  • Kolding: Har meget at lave, søger folk til COOP og DC afdeling.
    Har problemer med at folk kan få fri til frit valgs kurser, hvis det ikke er virksomheds relateret.
  • Vejen: De har nok at lave.
  • Hobro: Har nok at lave, har fået solgt den gamle afdeling.
  • Tulip: Har nok at lave, har fået nogle nyansat da andre er gået på efterløn.
  • Skagen: Arbejdet svinger meget, ved travlhed kommer der vikarer. Kompetence afklaring skete i foråret, skal til at planlægge hvornår folk skal på kurser.
  • Hanstholm: Arbejdsmængden er svingende, til tider er der noget at lave.
  • Avedøre: Har mistet noget arbejde, COOP afdelingen har noget at lave, har måttet fyre folk.
  • Ålborg: Har noget at lave, huset er fyldt. De skal have folk på kursus i løbet af året.

Ad. 3. Bestyrelsens beretning:

Vi startede efter landsmødet i 2009 med at holde et bestyrelses møde hvor der blev fundet oplægsholdere til kølehuskurset i Rørvig. Dette kursus var hurtigt optaget, det må man sige at kølehus arbejdere er gode til og det var et godt kursus.
På grund af overenskomst forhandlinger kunne Per desværre kun deltage den ene dag. Der må det siges at der var gjort et stort arbejde i for at få det til at gå op. Per deltog som en ud af tre landsklubs formænd uden stemmeret.
På landsplan har der været afholdt møder om overenskomsten 2010, hvor vi alle har kunnet deltage men det var ikke den store fremmøde til dette.

Per deltog i Middelfart, hvor overenskomstkravene blev gennemgået fra enden til anden, der skal lyde en tak til forhandlingsudvalget, for at man blev hørt på lige fod med andre, selv om vi som landsklub formænd ikke havde stemmeret.

Vi skal arbejde noget mere med vores overenskomst så det kan ses at køle/frysehusene også er med, det er ikke nemt at se forslag fra køle/frysehusene i overenskomsterne.

Noget nyt var der da i overenskomsten blandt andet, værn mod løn dumpning og fratrædelses godtgørelse. Frem over skal man nok til at se overenskomsterne i en større sammenhæng, de vil nok blive styret af organisationerne, så det vil blive vanskeligere at finde sine branche ønsker.

På bestyrelsesmøde i februar, fandt vi oplægsholdere til det årlige møde for TR/SR i Århus. Men på grund af forskellige årsager blev det holdt en måned senere end det plejer og det bevirkede at tilmeldingen ikke var så stor, men det vil der blive strammet op på. De to oplægsholdere Poul Christensen fortalte om uddannelser og Klaus Lorentzen fortalte om sidste nyt for vores branche.

De fleste huse må efterhånden være blevet kompetence afklaret, så det må håbes at der er mange som får lavet en uddannelsesplan, der ligger en del penge til virksomhederne hvis de vil uddanne folk.

Her til sidst vil jeg gerne takke Ib J. Hansen og Kristian Andersen for det arbejde de har lavet i bestyrelsen, da Ib ikke modtager genvalg og Kristian er gået på efterløn.

Der skal også siges en tak til afdelingerne der har hjulpet vores klub gennem året, for uden jer ville det være svært at klare arbejdet.
Samt en stor tak til Klaus Lorentzen for din måde at være på og for altid at stille op, når vi har kaldt på dig.

Kristian, Ib og Klaus takkede for gaverne og ønskede landsklubben god vind fremover.

Og med disse ord vil jeg overlade beretningen til forsamlingen.

Der var debat om fordele og ulemper hvis alle køle/frysehuse skulle på samme overenskomst og at overenskomsterne i fremtiden nok vil blive mere topstyret fra arbejdsgivere og forbundnes side.

Derefter blev bestyrelsens beretning vedtaget

Ad. 4. Miljøformandens beretning:

Så er vi her igen men modsat sidste år hvor der ikke var så meget at berette om, er der en del mere i år.

Den forestående miljøkonference i Vejle, der har været under vejs i en årrække er nu endelig på plads. Konferencen bliver afholdt på Vejle Transportcenter, husk at det er firmaet der skal tilmelde jer og de skulle gerne have modtager tilmeldingerne nu, så hvis I ikke er tilmeldt er det bare om at få fingeren ud, for jo flere vi kommer jo bedre bliver det.

Den nye miljølov, træder snart i kraft hel præcis den 1. oktober 2010 og med det vil det blive noget anderledes ind det vi kender fra tidligere. Der skal nu arbejdes for et bedre arbejdsmiljø, men alt det nye vil i lære mere om ved at tage på de kurser som bliver udarbejdet hen af vejen.
De første kurser er på plads og der skulle gerne være kommet pjecer med i fagbladet nr. 10 den 13. august, jeg vil opfordre jer til at komme af sted da det er vigtigt at være med fra starten.

Jeg deltog selv i et af forberedelseskurserne, for at se hvad de skulle indeholde, så miljørepræsentanterne kunne få den bedste uddannelse og viden, der skal arbejdes med i den nye miljølov.

Så har der været et opfølgnings møde mellem DI og 3F om arbejdsmiljø på køle/frysehusene.

Arbejdstager siden var som udgangspunkt positive over for udviklingen af at sygefravær og ulykker, som i alle virksomheder var faldet, Sikkerhedsrepræsentanterne udførte et meget konstruktiv og kvalificeret arbejde, hvilket var medvirkende til en løbende forbedring af arbejdsmiljøet.

Med henvisning til beklædning, var der fra arbejdstager side et ønske om at være opmærksom på udviklingen inden for handsker og sikkerhedsfodtøj. Fra en virksomhed var der erfaring for at fodtøj uden metal og PVC, ”det var blevet erstattet af silikone”, var godt i kulden

Endvidere var der en opfordring til, at der sættes fokus på begrænsning af støj ved de forskellige arbejdsprocesser, i det omfang det er muligt.

Derefter blev miljøformandens beretning vedtaget

Ad. 5. Regnskab ved kassereren:

Der er et underskud i regnskabet da nogle huse ikke havde betalt deres kontingent endnu, men ellers ser regnskabet fornuftigt ud.

Efter noget debat om regnskabet opstilling og skyldig kontingent, vil der ses på en anden måde at lave regnskab på.

Derefter blev regnskabet godkendt

Ad. 6. Kontingent:

Der er ikke ændring i kontingentet for 2011.

Ad. 7. Indkomne forslag:

Der var ikke indkommet nogen.

Ad. 8. Valg:

A: Valg af formand:                   Per K. Jensen

B: Bestyrelsesmedlemmer:  Bent Jacobsen

Ib J. Hansen                                  Modtager ikke valg.

Kristian Andersen                      Modtager ikke valg, så ny for 1. år.

C: Bestyrelses suppleant:      Brian Madsen                              Modtager ikke valg.

D: Bilags kontrollant:                Jan Højer

E: Bilags suppleant:                   Jimmy Mainertz                          Modtager ikke valg.

 

A: Per K. Jensen blev genvalgt.

  1. Bent Jacobsen blev genvalgt og nyvalg af Brian Jørgensen for 2. år, samt Ib Knudsen for 1. år.

C: Bertil Jensen blev nyvalgt for 2. år.

D: Jan Højer blev genvalgt for 2. år.

E: Jesper Magnussen blev nyvalgt for 2.år.

 

Ad. 9. Eventuelt:

Dagsordenen og regnskab bør være udleveret ved ankomsten og ændres til mere overskuelighed.

TR/SR mødet i Århus blev der aftalt at der skulle holdes et møde med en repræsentant fra de tre koncerner samt Poul Christensen fra forbundet om uddannelse i vores huse. Det løb ud i sandet grundet forskellige årsager.

Klaus Lorentzen opfordrede til at der holdes et nyt senere på året.

Ole lagde op til hvor fanen skulle være fremover, det vil bestyrelsen tage hånd om på næste bestyrelsesmøde.

Per takkede de fremmødte for et godt landsmøde og gav en platte til afdelingen i Kolding

 

Næste landsmøde holdes i:

2011 Hirtshals

2012 Esbjerg

Referenter:

Ib J. Hansen og Lindy Grønkjær

                            

Hjemmesider:

Kølehusarbejdernes Landsklub: www.koelehusarbejdere.dk 
Kølehus Lauget: www.kolehus.dk