Landsmødet blev budt velkommen af Bill Søndergaard fra 3F. Vestegnen, og formanden for landsklubben Per K. Jensen.

Fanen blev båret ind af Bent Nielsen fra Kølehus lauget under sangen: Når jeg ser et rødt flag smælde.

Derefter blev følgende valgt til:

Dirigenter:               Lindy Grønkjær og Bent Nielsen.

Referenter:               Bill Søndergaard og Ib Hansen.

Redaktions udvalg: Steen Horst – Henning Overgaard og Brian Jørgensen.

Stemme udvalg:       Jan Højer – Bjarne Jensen og Jimmy Meinerts.

På grund af sygdom og afbud, måtte det ændres i lørdagens program.

 

Bent Nielsen og Ole Larsen fra kølehus lauget:

Fortalte om opstarten af landsklubben, da det den 1. november er 50 år siden, den første optakt til landsklubben begyndte, med hjælp af Anker Jørgensen.

Så det første landsmøde blev holdt den 4. september 1960 i Kolding.

De fortalte om de tiltag der fra landsklubbens side var gjort gennem tiden, samt om det hårde arbejde det var dengang at arbejde i et frysehus. Især med vægtgrænser – dårlig arbejdsbeklædning

samt kampene for en bedre løn, bonusaftaler og andre former for tillæg.

Så kom de også ind på hvad landsklubben kan gøre, for at synliggøre sig over for medlemmerne

  1. a. med dialog – orientering samt gennem vores blad, fortælle om hvad der sker i bestyrelsen.

Medlemmerne måtte også skrive om, hvad der skete på deres arbejdsplads.

De havde lavet et skema for at undersøge medlemmernes og bestyrelsens holdning til hinanden.

Medlemmer: 1. Hvad laver landsklubben.

  1. Hvad er bestyrelsesarbejde.
  2. Er bestyrelsesarbejdet godt nok.
  3. Hvad har landsklubben gjort for klubberne.
  4. Hvad skal landsklubben tage sig af de næste år.

Bestyrelsen:   1. Hvad mener medlemmerne om landsklubben.

  1. Ved medlemmerne hvad bestyrelsen laver.
  2. Tror I at medlemmerne ønsker ændringer.
  3. Hvis Ja, hvilke tiltag vil bestyrelsen tage i år.
  4. Hvilke tiltag vil bestyrelsen tage de næste år.
  1. Medlemmerne mente at man skal samle interesserne, inden for branchen og holde kontakt imellem afdelingerne i landet. Samt komme med krav til overenskomsten.
  2. Holde kontakt – koordinere – sætte nye ting i gang, samt sørge for at bladet kommer ud.
  3. Nej, bestyrelsen har været usynlig.
  4. Har gjort meget ved miljøarbejdet på husene, bl. a. det fysiske arbejdsmiljø og arbejdsbeklædning. Det var nok ikke sket uden landsklubben.
  5. Mere synliggørelse over for medlemmerne - lave temaer som der arbejdes intenst med - sørge for uddannelse – overenskomstkrav, samt for noget der kun er for medlemmerne af landsklubben.

1, Bestyrelsen mener der er delte meninger og interesse blandt medlemmer af landsklubben.

  1. Ikke nok, mangler interesse.
  2. Ja, det gør de, bare de ikke skal lave noget arbejde.
  3. Lave mere information gennem vores blad og hjemmesiden.
  4. Forhåbentlig mere synlighed.

Der var efter fremlæggelsen en god debat om spørgsmålene, der var meget relevante, for medlemmernes holdning til landsklubbens arbejde i fremtiden.

www.koelehus.dk    er laugets hjemmeside.

Claus Lorentzen kom i sit oplæg ind på:

At uddannelserne i Agri – Norcold er stoppet, så det er aftalt at der oprettes et internt uddannelsesudvalg på virksomheden.

Kompetance afklaringen i Esbjerg skal laves om, da der er problemer med den.

På andre huse har nogen fået at vide at det kan tage op til 48 uger, for at blive uddannet og få tillægget, hvis der er rigtigt, kan man lige så godt tage voksenuddannelsen, der kun tager 2 år at gennemføre.

I de 3 frysehuskoncerner, er man blevet enige om, at der kommer sideværn på elhestene og at man arbejder videre med arbejdsbeklædning.

Arbejdsulykker er der stadig for mange af i vores branche, sprogvanskeligheder kan være en del af årsagen hertil.

På normallønsområdet, er der ikke de store forskelle mellem HTS – ATL – Frigoscandia og Agri – Norcold samt Dansk Erhverv, det er ved overtid den største forskel er.

Til den kommende overenskomstforhandling, bliver det kun generelle krav.

Efter sammenlægningen med HTS og DI skal vi nok forvente hårde forhandlinger.

Der var en diskussion om fordele og ulemper ved at stå i 3F og i de gule fagforeninger, holdningen var at der bør gøres mere for de organiserede i 3F, for at synliggøre medlemskabet og at det giver nogle andre fordele samtidig.

 

 

Rapport fra husene:

Bellinge: Har været på arbejdsfordeling, der varede kort tid da der kom mere arbejde til huset.

Er 4 ansatte tilbage, efter en blev opsagt.

Hirtshals: Det har set sløjt ud i foråret, er begyndt at få mere fisk ind.

Er ca. 40 ansatte, efter to blev opsagt.

Hanstholm: Har ikke meget at lave, selv om huset er fyldt op.

Er ca. 20 ansatte, efter en er opsagt.

Vejen: Huset er fyldt op, der er ikke meget at lave.

P – løn er ved at blive undersøgt.

Er ca. 52 ansatte, har ikke mistet folk.

Esbjerg: Har haft en dårlig periode. P – løn svinger meget.

Er ca. 20 ansatte, efter at have opsagt og ansat nogen igen.

Hobro: Er efterhånden kommet ned på normal arbejdstid, har ikke så meget overarbejde.

Selv om huset er fyldt op. P – løn ligger stabilt.

Er ca. 20 ansatte.

Tulip: Har fået lavet om på vægtgrænserne på kasserne, så de ikke vejer så meget mere.

Det har været en stor hjælp i arbejdsdagen.

Er ca. 21 ansatte.

Ålborg: Har fået noget at lave igen, huset er fyldt op. P – løn er stabil.

Er efterhånden oppe på normal styrke. Havde mistet 9 ansatte tidligere.

Kolding: Der er ikke meget at lave i DC afdelingen, så der rokeres rundt med dem til andre afdelinger, for eksempel til COOP afdelingen, hvor der er nok at lave.

Sygestatistikken er faldende blandt andet med hjælp at deres sundhedsordning.

Har fået en ny kantineordning, til en pris på 20.00 kr. pr. dag.

Defekte ting tager lang tid at få lavet.

Mødeordning for tillidsfolk to gange om året med løn.

Er ved at få nyt arbejdstøj, der er nogle der mangler endnu.

Det har ikke været oppe i deres sikkerhedsorganisation, så det er et brud på arbejdsmiljø loven.

Er ca. 80 ansatte.

Søndagens program:

Tyge Kristensen fortalte om:

Forebyggelsesfonden hvor der kan søges om penge til at forbedre arbejdsmiljøet og arbejdsforhold på arbejdspladserne. Fonden startede i 2007 og har en kapital på 3 mia. kr., der skal uddeles over 10 år.

For at søge fondsmidler skal der være enighed mellem arbejdstager og arbejdsgiver, samt at der skal være en projektbeskrivelse, der kun må fylde max. 5 sider. Virksomheder på op til 50 ansatte kan søge.

Støtte gives til projekter på private og offentlige virksomheder, men der er mulighed for at flere kan gå sammen. For eksempel virksomheden og dens leverandør.

www.forebyggelsesfonden.dk

Beretninger ved landsklubformand, miljøformand samt kassereren.

 

Per K. Jensen kom i sin beretning ind på:

Fagligt har der i årets løb ikke været meget, der ventes åbenbart på den kommende overenskomst forhandlinger.

Det årlige kølehuskursus på Smålandshavet, var som sædvanlig et godt arrangement. Vi kan godt være stolte over at vi har det, da det er fuldtegnet hver gang.

Per og Kim deltog i FFL´s årsmøde også på Smålandshavet, hvor der bl.a. var valg af ny kasserer Else Marie Pettersen fra Mejeribruget, samt at Holger Fischer fra Frigoscandia Kolding blev genvalgt som bilagskontrollant.

Der var et oplæg om LO Plus kortet samt om det nye Guld kort, der fungerer som et kreditkort.

Per har deltaget i et møde i Middelfart, hvor forhandlingsudvalget for hovedoverenskomsterne var samlet, det kunne jo være at de vise sten blev fundet.

Overenskomstforslagene blev gennemgået og der var mange gode forslag.

Per sidder i udvalget som formand for landsklubben, men uden stemmeret men med taleret.

Der har også været nogle overenskomst møder i regionerne, med deltagelse af gruppeformanden og forhandlingssekretærer.

Det årlige TR/SR møde i Århus i maj måned gik godt med ca. 30 deltagere, hvor der blev snakket om den kommende overenskomst samt at man skulle huske at komme med krav til overenskomsten.

Samt at der var en snak om hvad der foregik på vores huse.

Bladet, der fortjener vi at få kritik, det er bare ikke godt nok. Men vi skal have det til at fungere, så der kunne nok bruges noget mere fra vores medlemmer ude på husene.

En stor tak til Ole Larsen, for at være med til at lave bladet.

Vores hjemmeside virker til at være en god ide, der er mange som har været inde og se på den.

Den vil løbende blive opdateret med referater og komme med ideer til gavn for medlemmerne på arbejdspladserne.

www.koelehusarbejdere.dk er klubbens hjemmeside.

Til slut takkede Per alle dem der har hjulpet os i årets løb og til Ole Larsen, for den gode ide med at Anker Jørgensen deltog i festmiddagen, samt håbe at det vil forsætte fremover.

Holger: Flot beretning, det er vigtigt at landsklubben deltager i FFL´s møder og det gør klubben heldigvis. Hjemmesiden, brug den noget mere. Uddannelse, få gjort mere ved det.

Frank: LO plus kortet, få ændret i betalingsmåden så der ikke skal betales så meget i renter.

Beretningen blev vedtaget.

Kim Nielsen kom i sin beretning ind på:

Der er ikke sket meget, siden vi mødtes til landsmøde.

Opfølgningsmøde vedrørende aftale mellem HTS og 3F. Det er en forudsætning for aftalen, at denne evalueres årligt. Der skal i den forbindelse udarbejdes oversigt over arbejdsskader, arbejdsulykker, sygefravær, medarbejdernes anciennitet og alder samt virksomhedens personaleomsætning.

Dette møde er ikke blevet til noget. Per og Kim håber at det kommer senere på året.

Ved tillidsmandsmødet i Århus, blev der dannet et hold på tre der skulle komme med et oplæg til en miljøkonference i BAR regi.. Det er Jan Højer – Brian Madsen og Kim Nielsen.

De fik hurtigt lavet et oplæg og sendt til 3F, siden har de ikke hørt fra forbundet.

Der var mange gode emner til konferencen.

Hvornår miljøkonferencen løber af stablen, ved Kim ikke for nuværende.

SR listen, skulle nu være opdateret og lagt ud på hjemmesiden.

Miljø nyt kunne Kim godt tænke sig blev sendt som e – mail, da det vil give mere indhold samt at der ikke vil komme noget med i bladet, som ikke lige skulle med.

E – mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Henning: Til sådan en konference, koncentrer jer om to til tre ting, i stedet for flere.

Jobrotation, få mere gang idet, eventuelt som et temaemne.

Kim svarede: Det er Kjeld og Susanne, der har bedt om flere emner.

Ole: Ærgerligt at vores miljøkonsulent ikke kunne være tilstede.

Klaus svarede: Da Kjeld ikke skulle komme med et oplæg, sagde jeg at han godt kunne holde fri.

Beretningen blev vedtaget.

 

 

 

Niels Nordentoft regnskab.

Regnskabet kom ud med et underskud på 8.540 kr., det skyldes til dels at tre huse ikke har betalt kontingent.

Det blev opfordret, at der fremover var en linie med skyldigt kontingent i regnskabet.

Regnskabet blev vedtaget.

Indkomne forslag: Der var ikke kommet nogen.

Valg:

Miljøformand:                  Kim Nielsen, der blev genvalgt.

Kasserer:                          Niels Nordentoft, der blev genvalgt.

Bestyrelsesmedlemmer: Kristian Andersen og Kim Holtzhausen, der begge blev genvalgt for to år.

Aase Søgaard afgår, nyvalg af Bent Jacobsen for et år.

Best. Suppleanter:             Jens Gregersen, der blev genvalgt for to år.

Brian Jensen, nyvalgt for et år.

Bilags kontrollant:           Karsten Nielsen, der blev genvalgt.

Bilags suppleant:             Rogelio Roman, der blev genvalgt.

Udtagelse.

Den omdelte udtagelse blev læst op af Henning, der samtidig kom med en rettelse:

# Med hensyn til bestemmelserne, blev ændret til Med hensyn til bestemmelserne om uddannelse i vores overenskomster kræver kølehusarbejderne en overenskomstmæssig rettighed for alle ansatte, til at opnå ”faglært status” ved gennemførelse af branchens erhvervsuddannelse.

Eventuelt:

Holger. Gjorde opmærksom på den kommende Skandinaviske Transportarbejder Konference i Norge, snak med jeres afdeling om deltagelse i den.

Dirigenterne takkede for god ro og orden

Landsformanden udleverede en platte til 3F. Vestegnen, som tak for at arrangere landsmødet.

Næste landsmøde holdes i Kolding, der samtidig er klubbens 50 års jubilæum.

Referenter:

Bill Søndergaard     Ib J. Hansen