EU Mindsteløn
Diktering af EU-mindsteløn vil betyde farvel til vores Danske Arbejdsmarkedsmodel og den Danske Velfærdsmodel
I åbningstalen i 2019 lancerede den tyske kommissionsformand Ursula vor der Leyen at der skulle indføres en lovbestemt mindsteløn i alle EU-landene.
Selve grundtanken kan måske være meget sympatisk i udryddelsen at socialdumping. Erfaringen viser at det ikke vil blive tilfældet, da mindstelønnen vil blive maximumslønnen.
Tyskland indførte lovbestemt mindsteløn i 2006, dette har betydet at ca. 12.00.000 tyske arbejdere må betragtes som Working Poor, altså flere end et job for at tjene til dækning af de mest basale udgifter.
At det er kommet så langt at man har fremsat et direktivforslag om lovbestemt mindste løn er ubegribelig da det strider mod Lissabontraktatens artikel 153, stk. 5, hvori der står at Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret og lockout ret, som skal vedtages i de enkelte stater.
EU-kommissionen mener ikke at Danmark skal være nervøse da der står i direktivforslaget at hvis, hvis 70% (90% i ændringsforslag) af arbejdsmarkedet er dækket af kollektiv overenskomst bliver man fritaget for at indfører en lovbestemt mindsteløn. 74% af det danske arbejdsmarked er pt. dækket af overenskomst.
At Danmark bliver fritager er simpelthen ikke sandt, da en enkelt borger eller virksomhed kan rejse en sag ved EU-domstolen og påberåbe sig ret til at få indført en lovbestemt mindsteløn, alle er enig i at dommen vil give anklageren ret, da der ikke må ske forskelsbehandling.
I forslaget lægges der op til at mindstelønnen skal være 60% af medianlønnen, som er ca. kr. 123 pr. time, dermed vil mindstelønnen blive ca. kr. 75 i Danmark.
Fagbevægelsen har siden Septemberforliget i 1899, haft retten til at organisere og tegne overenskomster, altså hovedaftalen, med konflikt- og sympatikonfliktret.
Hvis er firma overholder mindstelønskravet, arbejdsmiljøreglerne og uddannelseskrav, vil vi til en hver tid miste retten i forhold til hovedaftalen da EU love/bestemmelser altid vil stå over national lovgivning.
Hvis en virksomhed bryder loven om mindsteløn mv. skal disse uenigheder så afgøre i arbejdsretten, nej de skal afgøres ved EU domstolen.
En EU bestemt mindsteløn skal ikke forhandles af arbejdsmarkeds parter, nej det skal fastsættes af EU og den danske regering, det vil sige at skiftende regeringer kan fjerne eventuelle stigninger som en tidligere regering har vedtaget.
Den eneste lille trøst er at alle politiske partier (minus Radikal Venstre), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er indtil videre er enig i at der skal stemmes nej til indførslen af EU-mindsteløn, det samme mener Sverige, men i det store hele betyder det ikke ret meget da Danmarks indflydelse i EU svarer til 2,3%. Derudover er DA/DI ikke længere stålfast på et nej.
Det er slemt nok at vi mister retten til den Danske aftalemodel, hvad endnu værre er at det også er et frontalt angreb på vores Danske velfærdsmodel, som indbefatter en stor skattefinansieret offentlig sektor.
I dag er skattegrundlaget udregnet af en medianløn på kr. 123, så det siger sig selv at vi ikke kan opretholde en stor velfungerende offentligsektor hvis skattegrundlaget skal udregnes efter en løn på kr. 75. At det også er et frontalt angreb på vores offentlige sektor, er desværre ikke overraskende, da man i EU, i 2011 vedtog bl.a. mange stramninger, at den offentlige sektor i de enkelte lande skulle være så lille så muligt, med andre ord der skal ske udlicitering og privatisering.
Hvis direktivet vedtages, vil det ikke ”bare” være i andre lande, så som USA England og Tyskland hvor begrebet Working Poor findes, det vil også ske i Danmark, hvor der vil blive tale om massiv løn- og socialdumping i sådan en grad som vi ikke kan forestille os.
Ole Nors Nielsen 3F Aalborg